Ansøgning om deltagelse i undersøgelse af sundhedsvaner og helbred (KRAM)
Ansøgning om deltagelse i undersøgelse af sundhedsvaner og helbred (KRAM)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 26. april 2007
10. Ansøgning om deltagelse i undersøgelse af sundhedsvaner og helbred (KRAM)
SOU 114/2007 J.nr. 25/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til, om Københavns Kommune vil ansøge om deltagelse i den landsdækkende KRAM-undersøgelse.
BESLUTNING
|
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 26. april 2007: Udvalget godkendte
indstillingen. |
Problemstilling
Københavns Kommunen har som de øvrige kommuner i landet mulighed for at ansøge om deltagelse i KRAM-undersøgelsen. Undersøgelsen udføres af Statens Institut for Folkesundhed og finansieres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Undersøgelsen har til formål at kortlægge borgerens sundhed, sætte sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i gang i kommunerne samt at styrke det videnskabelige grundlag for det fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Undersøgelsen kaldes KRAM, da den har fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 12 kommuner udvælges til at indgå i undersøgelsen. I hver kommune vil alle voksne borgere blive inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og helbred og en repræsentativt udsnit af borgerne inviteres til at deltage i en større undersøgelse af deres helbred ved forskellige tests. Kommunerne skal som led i undersøgelsen øge deres forebyggende og sundhedsfremmende indsatser indenfor kost, rygning, alkohol og motion.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler på baggrund af nedenstående forhold, at kommunen ikke ansøger om deltagelse i KRAM-undersøgelsen.
Det er sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at KRAM-undersøgelsen egner sig mere til de kommuner, som skal i gang med at sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, da udbyttet for kommunerne primært er at få udarbejdet en sundhedsprofil og få sat øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.
Københavns Kommune har til forskel fra de øvrige kommuner arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i omkring15 år og har mange indsatser indenfor kost, rygning, alkohol og motion. Kommunen har i den samme periode løbende udarbejdet sundhedsprofiler, der kortlægger borgernes sundhed. Den seneste er fra 2005.
KRAM-undersøgelsen er en større videnskabelig undersøgelse, som fokuserer på betydningen af uhensigtsmæssig livsstil og de faktorer, der kan medføre denne livsstil. Kommunerne mangler imidlertid viden om hvilke indsatser og metoder, der kan forbedre borgernes sundhed. Dette har KRAM-undersøgelsen ikke særlig fokus på.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer derfor, at det, der kunne være interessant for Københavns Kommunen ville være, at bruge KRAM-undersøgelsen til at få større viden om sundhedsvaner og helbred hos de socialt dårligt stillede borgere samt borgere med anden etnisk baggrund og på den måde sætte fokus på social ulighed i sundhed. Dette kunne gøres ved at afgrænse KRAM-undersøgelsen til kun at gennemføres i en bydel med en stor andel af borgere med kort uddannelse og lav indkomst som fx Nørrebro.
KRAM-undersøgelsens metoder egner sig imidlertid ikke til at nå de socialt dårligt stillede borgere eller borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er der primært tre grunde til. For det første viser mange undersøgelser, at det er vanskeligt at få socialt dårligt stillede borgere til at deltage i spørgeskemaundersøgelser. Det at spørgeskemaundersøgelsen i KRAM-undersøgelsen foregår via Internettet betyder endvidere at endnu færre fra denne gruppe vil deltage. For det andet vil det være umuligt for borgere, der ikke læser eller taler dansk at deltage i såvel spørgeskemaundersøgelsen som helbredsundersøgelsen. Endelig vil de socialt dårligt stillede borgere og borgere med anden etnisk baggrund formentlig heller ikke i samme omfang som øvrige borgere deltage i den omfattende helbredsundersøgelse med blodprøver, muskelstyrketest, konditionsniveauet etc. KRAM-undersøgelsen er således ikke egnet til at sætte fokus på social ulighed i sundhed og vil sandsynligvis give et ufuldkomment billede af borgernes sundhed.
KRAM-undersøgelsen har til hensigt at øge opmærksomheden på sundhedsfremme og forebyggelse blandt andet ved, at der opstilles en KRAM-bus i kommunen. Københavns Kommune har imidlertid allerede gennem Folkesundhed Københavns indsatser og aktiviteter stor fokus på forebyggelse og sundhedsfremme.
Åbningen af sundhedscentret på Nørrebro vil skabe øget opmærksomhed på forebyggende og sundhedsfremmende tilbud som rygestop og motion til borgere med anden etnisk baggrund og socialt dårligt stillede borgere. Tilbuddene på sundhedscenter Nørrebro vil blandt andet blive formidlet gennem kommunens etniske sundhedsformildere, praktiserende læger, medborgerhuse og lokalpressen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler på denne baggrund, at kommunen ikke ansøger om deltagelse i KRAM-undersøgelsen. De vigtigste grunde til dette er:
§ Den videnskabelige del af KRAM-undersøgelsen bidrager ikke til den manglende viden om indsatser og metoder til forebyggelse og sundhedsfremme, som kommunen har behov for.
§ Københavns Kommune har allerede en sundhedsprofil og har derfor ikke brug for den profil, der bliver udarbejdet i KRAM-undersøgelsen.
§ KRAM-undersøgelsen giver ikke mulighed for at sætte øget fokus på social ulighed i sundhed, da undersøgelsens metoder ikke egner sig til at inddrage de socialt dårligt stillede borgere eller borgere med anden etnisk baggrund.
§ KRAM-undersøgelsens mulighed for at skabe større opmærksomhed på sundhedsfremme og forebyggelse vil være mindre væsentligt for Københavns Kommune, idet der allerede er stor opmærksomhed på området.
§ Deltagelsen i undersøgelsen vil betyde en merudgift på minimum 0,3 mio. kr.
Økonomi
Hvis Københavns Kommunen skal deltage i KRAM-undersøgelsen vil der være udgifter til at udsende invitationer og materialer til borgere om deltagelse i spørgeskema- og helbredsundersøgelsen. Hvis undersøgelsen afgrænses til Nørrebro, vil det betyde en udgift på omkring 0,3 til 0,5 mio. kr. Derudover vil der være udgifter i forhold til at stille faciliteter og personaleressourcer til rådighed for den helbredsmæssige undersøgelse og udgifter til at øge aktivitetsniveauet på forebyggelsesområdet i den periode undersøgelsen foregår.
Bilag
- Brev med information om mulig deltagelse i KRAM-undersøgelsen
Anne Mette Fugleholm
/ Jens Egsgaard