Forebyggelsesaftale mellem Sundhedsministeriet, Københavns Kommune og Tobaksskaderådet om opbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen
Forebyggelsesaftale mellem Sundhedsministeriet, Københavns Kommune og Tobaksskaderådet om opbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 26. marts 2001
10. Forebyggelsesaftale mellem Sundhedsministeriet, Københavns Kommune og Tobaksskaderådet om opbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen
SOU 86/2001 J.nr. 15/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds– og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen indgår forebyggelseaftale om "opbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen" med Sundhedsministeriet og Tobaksskaderådet gældende fra 1. april 2001.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 26. marts 2001
Der blev begæret afstemning om indstilingen
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
|
Peter Martinussen |
X |
||
Jette Bergenholz Bautrup |
X |
||
Winnie Berndtson |
X |
||
Lubna Elahi |
X |
||
Martin Geertsen |
X |
||
Grete Henius |
X |
||
Louise Frevert |
|
||
Vagn Hindkjær Pedersen |
X |
||
Marlene Krogh |
|
X |
|
Bente Møller |
X |
||
Henrik Morgen |
X |
Indstillingen blev herefter tiltrådt.
Marlene Krogh (F) gjorde brug af standsningsretten jfr. Den Kommunale Styrelseslov § 23 og Forretningsordenen for Sundheds- og Omsorgsudvalget § 9, hvorefter sagen forelægges for Borgerrepræsentationen.
RESUME
Med udgangspunkt i Regeringens Folkesundhedsprogram ønsker Sundhedsministeriet, at indgå en flerårig aftale med Tobaksskaderådet og Københavns Kommunes sundhedsforvaltning om formidling af erfaringer indenfor rygeafvænning til landets øvrige amter og andre relevante aktører på rygeafvænningsområdet.
Målet er at sikre en hurtig og effektiv spredning af kompetence på området fra miljøer med stor erfaring, til miljøer, der er i opbygningsfasen.
Sundhedsforvaltningen har sammen Tobaksskaderådet forhandlet en aftale, der indebærer, at der indgås en fælles aftale pr. 1. april 2001. Aftalen løber fra 1. april 2001 til 31. marts 2004. Aftalen kan forlænges. Aftalen forudsættes godkendt i Sundheds– og Omsorgsudvalget.
Både Sundhedsforvaltningen, Center for Rygeafvænning og Tobaksskaderådet har gode erfaringer med organisering og gennemførsel af rygeafvænningstilbud. Begge har rygeafvænning som en del af deres driftsorganisation og begge er med til at sætte dagsordenen på rygeafvænningsområdet.
Aftalen finansieres af Sundhedsministeriet med maksimalt 2 millioner kr. årligt. Aftalen dækker alle udgifter forbundet med den nye landsdækkende funktion, herunder udgifter til lønninger, administration, udvikling, uddannelse m.m.