Budget 2002
Budget 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 26. marts 2001
4. Budget 2002
SOU 79/2001 J.nr. 11/2001
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter oplægget vedrørende budgetovervejelser til budget 2002
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme reduceres i 2002 med 50,3 mill. kr., som er Sundheds- og Omsorgsudvalgets effektiviseringsbidrag, dvs. inkl. ældreområdet i forsøgsbydelene.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at det samlede effektiviseringsbidrag fordeles forholdsmæssigt mellem de forskellige udgiftsområder i Sundhedsforvaltningen. Hvor det vurderes muligt, sættes der konkrete overskrifter på sparemål, mens der på de øvrige poster blot sker en besparelse efter grønthøstermetoden, hvorefter det er op til de enkelte ledere med budgetansvar selv at finde, hvor besparelsen bedst kan udmøntes. Herudover er det en forudsætning, at der ikke lukkes plejeboliger, men at der omvendt godt kan ske effektiviseringer og besparelser på de eksisterende plejehjem.
Sundhedsforvaltningen foreslår endvidere, at der tilvejebringes et større sparemål end pålagt af Økonomiudvalget med henblik på, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i løbet af 2002 har midler i en reserve på 12,5 mill. kr., som kan tildeles særligt prioriterede områder.
Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at forsøgsbydelene skal bidrage til langt de fleste sparemål på linie med BR-bydelene. Sundhedsforvaltningen vil i dialog med forsøgsbydelene søge at afdække muligheder for effektiviseringsbesparelse i de fire bydele under hensyntagen til den servicenivellering, som skal finde sted.
I lighed med tidligere år er der til budget 2002 blevet udarbejdet en foreløbig liste over ønsker ud over budgetrammen.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at målhierarkiet fra budget 2001 bibeholdes, og der kun foretages mindre justeringer i mål, målsætninger og resultatkrav indtil den samlede fornyede økonomistyring og beslutningen om ny ældrepolitik foreligger.
SAGSBESKRIVELSE
Effektiviseringsbidraget
Borgerrepræsentationen har besluttet at fastholde det årlige effektiviseringsbidrag i perioden 2002-2005. Økonomiudvalget har udmeldt økonomiske rammer for budgetforslag 2002, som indebærer en effektiviseringsbesparelse på 50,3 mill. kr. på hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i 2002, dvs. inkl. ældreområdet i forsøgsbydelene. Effektiviseringsbesparelsen fordeler sig med 38,8 mill. kr. for BR-kommunen og 11,5 mill. kr. for forsøgsbydelene.
Videreførelse af igangsatte effektiviseringer i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2001
I budget 2001 er der indarbejdet en besparelse på 20 mill. kr. som følge af effektiviseringer på ældreområdet (indkøbsordninger mv.). Denne er forudsat at stige til 25 mill. kr. i 2002, når alle tiltag igangsat i 2001 forventes at få helårseffekt.
Nye effektiviseringstiltag i 2002
Det er Sundhedsforvaltningens overordnede vurdering, at det på flere områder vil være muligt at hente effektiviseringsbesparelser, uden at det behøver at gå ud over serviceniveauet. Omvendt er det også vurderingen, at det ikke er realistisk i den nuværende situation at hente det fulde effektiviseringssparemål uden, at der også sker en vis servicetilpasning.
Situationen skal endvidere ses i lyset af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget med bydelsforsøgets ophør overtager ældreområderne i forsøgsbydelene igen. Denne sammenlægning er af Økonomiforvaltningen opgjort til at indebære et servicenivelleringsbehov på ca. 36,1 mill. kr. Heraf er indtil videre kun dækket 14,9 mill. kr., hvorfor der mangler dækning for yderligere 21,2 mill. kr., før alle bydele kan forventes at kunne tilbyde service til borgerne på det udgiftsniveau, som BR-kommunen har haft i 2000.
Det taler for, at det bør overvejes, om serviceniveauet i BR-kommunen kan bringes i retning af niveauet i forsøgsbydelene og herved løse dels servicenivelleringsproblemet dels bidrage til realisering af effektiviseringsbidraget.
Den manglende dækning til servicenivellering i forsøgsbydelene svarer til 2,8% af bydelenes budget på ældreområdet. En tilsvarende reduktion af BR-bydelenes budget for at komme på niveau med forsøgebydelene, vil betyde en effektivisering af ældreområdet i BR-bydelene svarende til 60-70 mill. kr.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at det samlede effektiviseringsbidrag fordeles forholdsmæssigt mellem de forskellige udgiftsområder i forvaltningen. Hvor det vurderes muligt, sættes der konkrete overskrifter på sparemål, mens der på de øvrige poster blot sker en besparelse efter grønthøstermetoder, hvorefter det er op til de enkelte ledere med budgetansvar selv at finde, hvor besparelsen bedst kan udmøntes. Herudover er det en forudsætning, at der ikke lukkes plejeboliger, men at der omvendt godt kan ske effektiviseringer og besparelser på de eksisterende plejehjem.
Ud fra ovenstående principper er der nedenfor opstillet forslag til besparelser fordelt på bevillinger.
Forslag til sparemål: |
|
Børne- og Ungdomstandplejen Besparelsen forventes at føre til en forlængelse af undersøgelsesintervallerne og til en nedsættelse af det forebyggende arbejde i skolerne. Forvaltningen vil sammen med tandplejen søge at finde steder, hvor der kan ske effektiviseringer, som ikke berører serviceniveauet. |
1,0 mill. kr. |
Social- og Sundhedsskolen Forslaget til besparelser på budgettet til Social- og Sundhedsskolen bygger på en vurdering af elevdimensionering og økonomi, samt en vurdering af behovet for arbejdskraft de kommende år sammenholdt med den foreslåede elevdimensionering. |
2,8 mill. kr. |
Forebyggelsespuljen Besparelsen udmøntes af den budgetansvarlige leder. |
0,2 mill. kr. |
BedriftsSundhedsTjenesten Besparelsen udmøntes af den budgetansvarlige leder. |
0,2 mill. kr. |
Folkesundhed Besparelsen udmøntes af den budgetansvarlige leder. |
0,4 mill. kr. |
Omsorgstandplejen Besparelsen udmøntes af den budgetansvarlige leder |
0,1mill. kr. |
Hjælpemidler og Hjælpemiddelcentret Der foregår p.t. en analyse af hjælpemiddelområdet. Målet er som sådan ikke at finde besparelser, men at optimere den samlede styring af området. Det er dog vurderingen, at en optimeret styring vil kunne give en større effektivisering end den forholdsmæssige andel på 0,5 mill. kr. Sparemålet opnås f.eks. ved en mere rationel indkøbspolitik, herunder integrering af plejehjemmene i indkøbsordningerne og bedre udnyttelse af lagermateriel, en forbedret logistik, enklere sagsbehandling m.m. De samlede udgifter til hjælpemiddelområdet udgør over 100 mill. kr. |
3,5 mill. kr. |
Der er således tale om rationalisering af indkøbene og sagsstyringen, der ikke medfører ændringer i forhold til modtagerne af hjælpemidler. |
|
Træningscentrene Sundhedsforvaltningen har nu opbygget seks træningscentre i kommunen. Området forventes at blive tilført DUT-midler som led i Finanslovforslaget for 2001. Det er Sundhedsforvaltningens forslag, at det nuværende budget reduceres med 1 mill. kr. svarende til ca. 5,5% af budgettet ved at reducere servicemålene for træningscentrene. Træningscentrene vil stadig, når de senere tilføres DUT-midler i forlængelse af den nye lovgivning, kunne opfylde intentionerne i den nye lov. |
1,0 mill. kr. |
Dagcentre Sundhedsforvaltningen foreslår en effektivisering af driften i dagcentrene samt en vurdering af, hvorvidt der er muligt at hæve taksten på dagcentre. |
1,0 mill. kr. |
Hjemmeplejepuljen vedr. ombygninger Det foreslås, at Sundhedsforvaltningens ombygningspulje reduceres med 5 mill. kr. i 2002 |
5,0 mill. kr. |
Plejehjemsområdet, køkkener Der er stillet forslag om fællesindkøb på madområdet. Det er vurderingen, at dette vil kunne give en besparelse på 6-8 mill. kr. Herudover er det forventningen, at det gennem en fokusering på de gode og effektive køkkener som modelbilleder for de øvrige køkkener vil være muligt at hente yderligere besparelser på køkkenområdet på 2-3 mill. kr. Fællesindkøbet udmøntes generelt, mens den resterende besparelse udmøntes efter en konkret vurdering af forskellene mellem køkkenernes produktivitet. Netto bliver den samlede besparelse på 7 mill. kr., idet der skal fraregnes udgifter til administration af fællesindkøb mv. |
7,0 mill. kr. |
Daghjem Der har igennem flere år været talt om, at normeringen i de 300 daghjemspladser er høj i forhold til plejenormeringerne. Normeringen i daghjemmene er 0,5. Sundhedsforvaltningen vil i løbet af 2001 se på daghjemmenes driftssituation, herunder samspil med hjemmeplejen, transportudgifter og normering for at vurdere besparelsespotentialet. Sundhedsforvaltningen vurderer, at en driftsoptimering af daghjemmene kan give en besparelse på 6,0 mill. kr. |
6,0 mill. kr. |
Aflastningsboliger Københavns kommune opkræver i dag 80 kr. pr. døgn for en aflastningsbolig. Frederiksberg kommune opkræver 89 kr. I Københavns kommune er der ca. 210 aflastningsboliger. Hvis man hæver taksten til samme niveau som i Frederiksberg Kommune, vil man kunne opnå en merindtægt på 0,6 mill. kr. |
0,6 mill. kr. |
Ægteparboliger I dag tildeles ekstrabevilling til ægteparboliger på baggrund af de enkelte institutioners personalekoefficient og budget pr. basisenhed. Ved fremover kun at tildele ekstrabevilling på baggrund af ren plejenormering svarende til 0,70, normering på 0,05 til drift samt en gennemsnitsløn på kr. 252.000,- kr. kan der spares minimum 2 mill. kr. i helårsdrift. Forudsætningen er dog, at antallet af ægteparboliger ikke stiger. Beregningen tager udgangspunkt i realiserede ægteparboliger i 2000 og således ikke i antallet af faktiske ægteparboliger. Den reelle besparelse er større, men differencen lægges i puljen til dækning af eventuel stigning i antallet af realiserede ægteparboliger. |
1,0 mill. kr. |
Plejehjemsområdet, generelt Der foreslås gennemført en generel besparelse på plejehjemmene på 5 mill. kr. svarende til 0,35 pct. af driften. Sparemålet udmøntes af de decentrale ledere som led i selvforvaltningen, men understøttes af centralforvaltningens budgetanalyse. Besparelser på energiforbruget vil kunne være en mulighed. |
5,0 mill. kr. |
Generel besparelse på administration Sundhedsforvaltningen foreslår at der spares 3 pct. på hele forvaltningens administrationsbudget, inkl. Pensions- og Omsorgskontorerne. Der peges ikke nu på, hvordan sparemålet realiseres.
|
3,6 mill. kr. |
Besparelsesforslag i alt: |
38,4 mill. kr. |
Sundhedsforvaltningen mangler at opstille forslag til sparemål for 11,9 mill. kr. for at kunne dække effektiviseringsbidraget på 50,3 mill. kr.
Forslag om yderligere sparemål
Endelig er det Sundhedsforvaltningens forslag, at der tilvejebringes et større sparemål end pålagt af Økonomiudvalget med henblik på, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i løbet af 2002 har midler i en reserve, som kan tildeles særligt prioriterede områder. Sundhedsforvaltningen foreslår at sparemålet skal udgøre 12,5 mill. kr. fordelt på 9,6 mill. kr. i BR-bydelene og 2,9 mill. kr. i forsøgsbydelene.
Forsøgsbydelene
Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at forsøgsbydelene skal bidrage til langt de fleste sparemål på linie med BR-bydelene. Forsøgsbydelene har omvendt peget på, at de gennem de sidste år har effektiviseret driften på forskellige områder, således at de i dag har en bedre effektivitet end BR-kommunen, og at det derfor ikke er rimeligt at pålægge dem yderligere besparelser.
Sundhedsforvaltningen vil i dialog med forsøgsbydelene søge af afdække, hvorvidt der er forskelle imellem forsøgsbydelene og resten af kommunen, som kan godtgøre en skæv fordeling af sparemålene.
Det vil ikke mindst være gældende i relation til spørgsmålet om servicenivellering, jf. ovenfor.
Herudover skal det i det videre forløb vurderes, i hvilken udstrækning særlige projekter mv. i forsøgsbydelene skal videreføres i 2002.
Ønskeliste til 2002
I lighed med tidligere år vil der til budget 2002 bliver udarbejdet en liste over ønsker ud over budgetrammen fra de enkelte udvalg.
Det foreslås, at Sundheds- og Omsorgsudvalget optager følgende aktiviteter på ønskelisten for 2002.
Aktivitet |
Udgift i mill. kr. |
Etablering af Center for Kostrådgivning |
5,5 |
Udbygning af København Sund By i Sundby Syd |
0,7 |
Rådighedsbeløb til udmøntning af forslag i ældrepolitikken |
20,0 |
Øget indsats i forhold til stress på Center for Sunde Arbejdspladser (CSA) |
0,3 |
Diagnostisk udredning for osteoporose – lovbunden opgave |
2,0 |
Ventetidsgaranti på en plejebolig* |
- |
Sundhedshus, eksempelprojekt Valby |
8,0 |
*Sundhedsforvaltningen er ved at beregne udgifterne til ventetidsgaranti opgjort på forskellige ventetider.
Mål og resultatkrav - budgetbemærkninger
Forvaltningen er ikke langt nok med den samlede fornyede økonomistyring til, at der kan fremlægges et nyt målhierarki for de enkelte bevillinger. Hertil kommer, at beslutningen om ny ældrepolitik ligger efter afleveringsfristen for udarbejdelse af budgetforslaget for 2002 og vil derfor heller ikke kunne påvirke budgetforslagets mål og resultatkrav.
Sundhedsforvaltningen skal på denne baggrund foreslå, at der som udgangspunkt tages afsæt i budgetbemærkningerne fra budget 2001, herunder de gældende overordnede mål, målsætninger og resultatkrav. Disse forbedres og udvikles i lyset af den udvikling, der allerede har fundet sted indenfor de enkelte områder.
Takster
Det foreslås, at der ikke sker ændringer af taksterne ud over den almindelige pris- og lønudvikling. Undtaget herfor er dog dagcentre og aflastningsboliger, hvor Sundhedsforvaltningen foreslår takstforhøjelser.
ØKONOMI
-
BILAG
Ingen
Bo Andersen
/ Lau Svendsen-Tune