Anlægsregnskaber vedr. statslig pulje til renovering og etablering af køkkener på plejehjem
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at anlægsregnskaber vedr. køkkenprojekter, som finansieres af den statslige pulje til renovering og etablering af køkkener på plejehjem tages til efterretning:
a) Produktionskøkken på Klarahus
b) Anretterkøkken på Møllehuset
c) Anretterkøkken på Verdishave
d) Produktionskøkken på Verdishave
e) Anretterkøkken på Klarahus
f) Anretterkøkken på Slottet
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal til Sundheds- og Ældreministeriet fremsende revisionspåtegnede regnskaber for anvendelse af midler til renovering og etablering af køkkener på plejehjem, med henblik på at få udbetalt tilskud fra den statslige ansøgningspulje.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges anlægsregnskaberne for de gennemførte seks køkkenprojekter til efterretning.
Løsning
Der blev i Finanslov 2017 afsat en statslig pulje på 425 mio. kr., som kommunerne kunne søge til målrettet renovering, etablering eller genetablering af køkkener på plejehjem. Kommunerne skulle i den forbindelse medfinansiere minimum 25 pct. af udgifterne til produktionskøkkenerne, mens udgifter til anretterkøkkener kunne finansieres fuldt af den statslige ansøgningspulje. Det fremgik af ansøgningsbetingelserne, at de statslige puljemidler skulle anvendes i 2017.
I Overførselssagen 2016-2017 blev der afsat midler til etablering af produktionskøkken på plejehjemmet Møllehuset samt opgradering af køkkenfaciliteterne på plejecentret Verdishave. I den forbindelse blev det forudsat, at den planlagte etablering af produktionskøkken på plejehjemmet Klarahus, som der var givet anlægsbevilling til, i stedet delvist kunne finansieres via midler fra den statslige ansøgningspulje, således at anlægsmidlerne til produktionskøkkenet på Klarahus i stedet kunne overflyttes til finansiering af etableringen af et produktionskøkken på Møllehuset.
Københavns Kommune fik på den baggrund tilsagn om støtte til etablering af produktionskøkken på Klarahus, renovering af produktionskøkken på plejehjemmet Verdishave samt renovering af anretterkøkkener på henholdsvis Møllehuset og Verdishave. Efterfølgende fik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på baggrund af en ny ansøgningsrunde også tilsagn om tilskud til renovering af yderligere anretterkøkkener på Klarahus og Slottet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges anlægsregnskaberne for de seks gennemførte køkkenprojekter, jf. tabel 1 og bilag 1-2.
Tabel 1. Oversigt over anlægsregnskaber (1.000 kr. 2018 p/l)
|
Udgifter (1.000 kr.2018 p/l) |
Finansiering (1.000 kr.2018 p/l) |
||||
Anlægssag |
Budget |
Regnskab |
Afvigelse |
Forventet indtægt Køkkenpulje |
Forventet egen-finansiering |
I alt |
1. Ansøgningsrunde |
||||||
Produktions-køkken Klarahus (anlægsudgift) |
21.500 |
21.319 |
-181 |
12.705 |
8.614* |
21.319 |
Anretter-køkken Møllehuset |
8.750 |
7.303 |
-1.447 |
7.303 |
0 |
7.303 |
Anretter-køkken Verdishave |
1.250 |
1.182 |
-68 |
1.182 |
0 |
1.182 |
Produktions-køkken Verdishave |
2.000 |
1.970 |
-30 |
1.478 |
493 |
1.970 |
I alt |
33.500 |
31.774 |
-1.726 |
22.668 |
9.107 |
31.774 |
2. ansøgningsrunde |
||||||
Anretter-køkken Klarahus |
6.250 |
6.376 |
126 |
6.364 |
12 |
6.376 |
Anretter-køkken Slottet |
3.750 |
3.636 |
-114 |
3.636 |
0 |
3.636 |
I alt |
10.000 |
10.012 |
12 |
10.000 |
12 |
10.012 |
Ekstern revisor gennemfører revisionspåtegningen af de vedlagte anlægsregnskaber sideløbende med den politiske godkendelse. Såfremt revisionen giver anledning til væsentlige ændringer orienteres udvalget.
Anlægsregnskaberne indsendes på baggrund af revisionspåtegningerne til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på udbetaling af tilskud i 2018.
*I forbindelse med finansiering af produktionskøkken Klarahus i 2012 var forudsat et statstilskud til servicearealer på 40.000 kr. pr. tilknyttet bolig, jf. Almenboliglovens § 141, svarende til i alt 4,9 mio. (2018 p/l). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har foreløbig ikke modtaget dette tilskud og er i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet herom. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har indmeldt sagen som en risikosag til Økonomiforvaltningen (ØKF), idet kommunens egenfinansiering af projektet er forudsat denne indtægt, således at ØKF og herigennem Økonomiudvalget er bekendt med sagen og den potentielle udfordring.
Regnskabet udviser et mindre merforbrug vedrørende projektet anretterkøkken Klarahus på 12 tusind kr. Dette merforbrug finansieres inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ramme.
Økonomi
Anlægsregnskaberne indsendes på baggrund af revisionspåtegningerne til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på udbetaling af tilskud i 2018.
Bevillingsmæssige ændringer som følge af de aflagte anlægsregnskaber indmeldes til Økonomiforvaltningen i forbindelse med den kommende sag om bevillingsmæssige ændringer.
Såfremt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke modtager det forudsatte statstilskud i forbindelse med etableringen af et produktionskøkken på Klarahus, vil der være et merforbrug på dette anlægsprojekt, som forventes håndteret i forbindelse med en kommende sag om bevillingsmæssige ændringer.
Videre proces
Når ekstern revisor har påtegnet anlægsregnskaberne fremsendes disse Sundheds- og Ældreministeriet.
Katja Kayser/
/Søren Winther Rasmussen