Statusrapport for 1. halvår 2018
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager halvårsrapporten for 1. halvår 2018 og status på strategiske fokusområder for 2018 til efterretning, jf. bilag 1.
Problemstilling
I halvårsrapporten afrapporteres på en række pejlemærker for målene i ældrepolitikken og sundhedspolitikken samt på de politisk fastsatte mål om sygefravær, sagsbehandlingstider og ventetider. Ikke alle tal kan følges halvårligt, og derfor udarbejder forvaltningen ved årets udgang en mere omfattende årsrapport.
Halvårsrapporten fremlægges her til udvalgets orientering sammen med status på de politisk vedtagne fokusområder.
Løsning
Halvårsrapporten giver et nedslag på en række indikatorer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens drift og kan således give et billede af, om der er områder og indsatser, der bør modtage særlig opmærksomhed. Rapporten for 1. halvår 2018 viser, at hovedparten af indikatorerne er stabile. Det gælder blandt andet i forhold til kommunale tilsyn, patientrettede forebyggelsesforløb og sygefravær.
Forvaltningen lægger stor vægt på, at de data, der indgår i rapporten er valide. Derfor er der en række nøgletal, som er udeladt i denne halvårsrapport, idet der ikke kan tilvejebringes valide data, enten på grund af overflytningen af data til det nye elektroniske omsorgssystem Cura, eller på grund af udfordringer med at få data fra Sundhedsdatastyrelsen. Data fra kommunens brugerundersøgelser (BRUS) er ikke en del af halvårsrapporten, da disse data kun opgøres en gang årligt.
Rapporten er vedlagt til udvalgets orientering som bilag 1. Det er forvaltningens vurdering, at resultaterne ikke giver anledning til akut øget opmærksomhed eller igangsættelse af nye indsatser og at det stabile niveau er tilfredsstillende set i lyset af den store opgave med at implementere det elektroniske omsorgssystem Cura i driften. Forvaltningen følger udviklingen løbende frem mod årsrapporten, som forelægges udvalget i foråret 2019.
Det bemærkes, at der i 1. halvår 2018 var en stigning i antallet af ventedage for færdigbehandlede borgere på hospitaler. Det skyldtes primært en længerevarende influenzaepidemi i perioden, der ofte viste sig med senkomplikationer som f.eks. lungebetændelse. Yderligere årsager til stigningen var desuden en midlertidig lukning af pladser til midlertidige døgnophold på et af forvaltningens rehabiliteringscentre på grund af mangel på sygeplejersker og flytning samt vakante stillinger og langtidssygdom i forvaltningen. Ventedagene er igen faldet og ser ud til at befinde sig på vanligt niveau ved udgangen af maj 2018. Forvaltningen følger udviklingen tæt.
Status på strategiske fokusområder for 2018
På baggrund af resultaterne fra årsrapporten for 2017 besluttede udvalget tre strategiske fokusområder for 2018: Udredning og rehabilitering (U&R), rygestopkurser og forebyggelige indlæggelser. Status på de tre fokusområder er beskrevet i det følgende.
Fokusområde 1: Udredning og rehabilitering
Forvaltningen arbejder med udredning og rehabilitering som en bred indsats, som både fokuserer på borgerens sociale, fysiske og psykiske aspekter. Formålet med denne tilgang er at forbedre borgernes funktionsevne og dermed reducere borgerens behov for hjælp.
Der skelnes mellem nyvisiterede borgere og kendte borgere. Nyvisiterede borgere er borgere, der i mindst 12 måneder ikke har modtaget personlig pleje eller praktisk hjælp fra forvaltningen. Kendte borgere er borgere, som allerede modtager eller har modtaget bistand til praktisk hjælp og/eller personlig pleje fra forvaltningen i mindst 3 måneder efter nyvisitering.
-
Målet om at 80 % af nyvisiterede borgere skal modtage en udredning- og rehabiliteringsindsats er ikke nået. I 1. halvår 2018 modtog således 66 % af de nyvisiterede borgere udredning og rehabilitering.
-
Målet om at 7,5 % af kendte borgere skal modtage en udrednings- og rehabiliteringsindsats er nået for 1. halvår 2018, hvor 9,1 % modtog et forløb.
Forvaltningen har fokus på den manglede målopfyldelse i forhold til nyvisiterede borgere i U&R forløb. Der er igangsat en udredning af årsagerne og på den baggrund vil forvaltningen vurdere, hvordan området kan løftes gennem en evt. fornyet og forstærket indsats i både visitation, hjemmepleje, sygepleje og genoptræning.
I tillæg til at flest mulige borgere tilbydes udredning og rehabilitering ønsker forvaltningen at støtte ældre i at fastholde evnen til at kunne klare sig selv. Derfor måles der på, i hvilket omfang borgere, der har modtaget et rehabiliterende forløb, har fået et positivt udbytte med hensyn til deres behov for hjælp.
-
Målsætningen er 50 % og for både de nyvisiterede (53 %) og de kendte borgere (55 %) er målsætningen nået.
For nyvisiterede borgere defineres et positivt udbytte ved, at borgeren ikke modtager hjælp eller modtager mindre hjælp end den midlertidige hjælp, de modtog i forbindelse med udrednings- og rehabiliteringsindsatsen. For kendte borgere defineres et positivt udbytte ved, at borgeren ikke modtager hjælp, modtager mindre hjælp eller samme hjælp som umiddelbart inden udrednings- og rehabiliteringsindsatsen startede.
Fokusområde 2: Rygestopkurser
Borgerrepræsentationen har en vision om, at København skal være røgfri i 2025 samt at borgere, der ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri. Dertil kommer, at forvaltningen ønsker at støtte rygere i at fastholde deres rygestop. Derfor opgøres det både, hvor mange borgere der er tilmeldt et rygestopkursus, i hvilket omfang de tilmeldte borgere har gennemført kurset samt hvor mange borgere der er blevet og forbliver røgfri.
-
Målsætningen om, at 1.475 borgere er tilmeldt et rygestopkursus i 1. halvår 2018 er ikke nået, da 1.267 borgere var tilmeldt et kommunalt rygestopkursus i 1. halvår 2018. Dette er dog en stigning sammenlignet med 1. halvår 2017.
-
72 % af de borgere, der var tilmeldt et rygestopkursus i 1. halvår af 2018 gennemførte kurset, hvilket ligeledes er en stigning ift. 2017.
-
Af de borgere, der gennemførte forløbet, var 80 % røgfrie ved forløbets afslutning, hvilket er på niveau med 2017 og 2016.
Dertil kommer, at der samtidig ses et øget brug af de digitale tilbud E-kvit, en rygestop-app målrettet voksne rygere, og X-hale, en rygestop-app målrettet unge rygere. Via disse apps er det muligt at tilmelde sig et rygestopprogram, som kan følges på telefon. I løbet af de seneste år, er der sket en positiv udvikling i antallet af tilmeldinger til rygestopprogrammer via disse to apps (E-kvit havde 1550 tilmeldte og X-hale 575 tilmeldte i 1. halvår 2018).
Forvaltningen har igangsat en evaluering af E-kvit. Hvis effekten af E-kvit viser sig at være sammenlignelig med de kommunale rygestopkurser, vil E-kvit fremover kunne indgå i det samlede måltal.
Med udgangspunkt i Københavns Kommunes sundhedspolitik har forvaltningen i 2018 sat yderligere fokus på at rekruttere flere rygere til rygestopkurser. Det er sket ved bl.a. at målrette markedsføringen til målgrupper med høj rygeprævalens, såsom kortuddannede og unge samt ved at tilbyde flere rygestopkurser, der hvor borgerne bor og arbejder.
Fokusområde 3: Forebyggelige indlæggelser
Den kommunale forebyggelsesindsats har til formål at modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Derfor måles der på, hvor mange af de såkaldte 'forebyggelige indlæggelser' kommunens ældre borgere oplever. Det opgøres både blandt alle kommunens borgere over 65 år og blandt kendte borgere over 65 år (defineret som borgere, der boede på plejehjem eller midlertidige pladser inden indlæggelsen). Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med følgende diagnoser: Nedre luftvejssygdom, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, tryksår samt sociale og plejemæssige forhold.
Data på forebyggelige indlæggelser laves af Sundhedsdatastyrelsen. På grund af en ændring i opgørelsesmetoden per 1. januar 2018 indgår både ambulante besøg og indlæggelser nu i data. Tallene fra 1. halvår 2018 kan derfor ikke sammenlignes med tallene fra 2017, hvorfor disse ikke er anført.
- I 1. halvår 2018 var der 10.432 forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år bosiddende i Københavns Kommune, hvilket svarer til 165 indlæggelser per 1.000 borgere over 65 år.
- I 1. halvår 2018 var der 1.642 forebyggelige indlæggelser for kendte borgere over 65 år.
- Antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 borgere er højere i Københavns Kommune end for de øvrige kommuner i Region Hovedstaden.
Forvaltningen afventer yderligere meldinger fra Sundhedsdatastyrelsen om, hvordan tallet fremover vil blive opgjort og vil derefter fastlægge en ny baseline, så området fortsat kan følges tæt.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I foråret 2019 vil forvaltningen forelægge årsrapporten 'Status på nøgletal 2018' for udvalget. Årsrapporten vil indeholde flere oplysninger om udviklingen på de politiske mål, herunder væsentlige resultater fra brugerundersøgelserne for 2018.
Katja Kayser/
/Marie Fuglsang