Mødedato: 25.10.2018, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Udmøntning af midler til seksuel sundhed (2019-22)

Se alle bilag
Udvalget skal godkende udmøntningsplanen for den varige bevilling til seksuel sundhed.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens forslag til udmøntning af 3,4 mio. kr. af den varige bevilling til seksuel sundhed i perioden 2019-2022 (tabel 1)

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at den resterende del af bevillingen på 595.000 kr. udmøntes for 2019-2020 til to af nedenstående indsatser (tabel 2):

    a) En øget indsats for at mindske smitte med sexsygdomme blandt unge

    b) En fokuseret indsats, der fremmer positive selvbilleder og realistiske kropsidealer blandt unge

    c) Screening for og forebyggende rådgivning om chemsex

 

Problemstilling

Der er under Sundheds- og Omsorgsudvalget afsat øremærkede budgetmidler på knap 4,0 mio. kr. årligt til indsatser, der fremmer københavnernes seksuelle sundhed. Den nuværende udmøntning af midlerne udløber med udgangen af 2018, og udvalget skal derfor tage stilling til en ny udmøntningsplan.

Det indstilles, at den samlede budgetramme udmøntes således, at der i en 4-årig periode afsættes 3,4 mio. kr. til indsatser, der gennem en længere årrække er positive erfaringer med. De resterende 595.000 kr. indstilles udmøntet for en 2-årig periode til nye udviklingsindsatser.

Løsning

Forvaltningen har foretaget en faglig afdækning af københavnernes udfordringerne i forhold til seksuel sundhed (bilag 1). Derudover har forvaltningen afholdt møder med relevante organisationer på området og givet dem mulighed for at kommentere på forslaget til udmøntningen af midler (bilag 3). De største aktuelle udfordringer omhandler utilstrækkelig viden og oplysning til børn og unge, smitte med sexsygdomme og ulighed i sundhed mellem seksuelle minoritets- og majoritetsgrupper. For at imødekomme de udfordringer, som i høj grad påvirker københavnernes seksuelle sundhed, indstiller forvaltningen følgende indsatsområder til udmøntning af bevillingen:

  • Kompetent alderssvarende seksualundervisning

     

  • Opsporing og forebyggelse af smitte med sexsygdomme

     

  • Specifikke samtaleforløb for transpersoner

Samlet indstiller forvaltningen, at der udmøntes 3,4 mio. kr. årligt til disse tre indsatsområder, fordelt som angivet i tabel 1.

Tabel 1: Udmøntning af 3,4 mio. kr. til seksuel sundhed 2019-2022

Budgetpost

(1000 kr.)

Indsatsen når årligt:

2019

2020

2021

2022

Fordeling

 

Kompetent alderssvarende seksualundervisning

1.a) Supplerende und til yngre seksualundervisning 4.-10 klasse

6300 elever

1.050

1.050

1.050

1.050

Sex & Samfund

 

1.b) Seksualundervisning til unge i/udenfor uddannelse

2250 elever

 

400

400

400

400

Sex & Samfund

 

Opsporing og forebyggelse af smitte med sexsygdomme

1.c) Klamydia- og gonorré hjemmetest til unge 15-25 år

4400 unge

500

500

500

500

Sex & Samfund

 

1.d) Test for hiv og syfilis i Checkpoint*

2000 mænd

900

900

900

900

AIDS Fondet

 

1.e) Test for klamydia og Gonorré i Checkpoint

1000 mænd

200

200

200

200

AIDS Fondet

 

1.f) Kondomudlevering

Ukendt

100

100

100

100

KK

 

Specifikke samtaleforløb for transpersoner

1.g) TRANSIT samtaleforløb

16 transpersoner

250

250

250

250

LGBT DK

 

I alt

 

3.400

3.400

3.400

3.400

 

 

*Måltallet forudsætter, at AIDS Fondet også opnår finansiel støtte andetsteds, hvilket er forventeligt.

Det er forvaltningens vurdering, at en prioritering af ovenstående vil bidrage til en helhedsorienteret indsats målrettet københavnernes seksuelle sundhed. Børn og unge kan gennem hele deres skoletid få ung til yngre seksualundervisning som supplement til den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen, og på langt de fleste ungdomsuddannelser vil der være tale om det eneste seksualundervisningstilbud. Unge får adgang til gratis hjemmetests for klamydia og gonorré, og antallet af tilgængelige tests kan øges en smule inden for samme budgetramme. AIDS Fondets Checkpoint klinik bevares som et velkendt og effektivt testtilbud til mænd, der har sex med mænd. Endelig fastholdes et velafprøvet samtaleforløb for transpersoner, men antallet af samtaleforløb reduceres fra tre til to.

Tilbuddet om supplerende ung til yngre seksualundervisning, der varetages af Sex & Samfunds underviserkorps, udvides til også at omfatte folkeskolens 4. og 5. årgang. Det giver mening, fordi især piger går tidligere i puberteten, og fordi brugen af de sociale medier stiller større krav til børnene om at kunne passe på sig selv og hinanden. Dette kompenserer også for, at undervisningen i køn, krop og grænser målrettet 3. og 4. årgang, som er blevet varetaget af fagmedarbejdere i Sex og Samfund ikke vil blive prioriteret fremadrettet. Det samme gælder forældredialogmøder om digital dannelse, hvilket skyldes, at der har været manglende interesse fra skolerne side til at involvere sig i disse tiltag. Endvidere afsluttes kampagnen vedrørende billeddeling på nettet.

Såfremt udvalget tiltræder forvaltningens indstilling udestår udmøntningen af 595.000 kr. årligt til andre initiativer. Her indstiller forvaltningen, at udvalget prioriterer to af udviklingsindsatserne i tabel 2. En kort beskrivelse af indsatserne fremgår i forlængelse af tabellen. Alle indsatserne vil efter forvaltningens vurdering bidrage til at fremme københavnernes seksuelle sundhed, da de adresserer aktuelle udfordringer i København.

Tabel 2: Udviklingsindsatser til fremme af seksuel sundhed for 595.000 kr.

Budgetpost i 1000 kr.

Indsatsen når årligt:

2019

2020

Fordeling

2.a) Øget test for smitte med klamydia og gonorré blandt unge

3000 unge

300

300

 

KK

2.b) Fremme positive selvbilleder og realistiske kropsidealer blandt unge på ungdomsuddannelser

2500 elever

295

 

295

 

KK

2.c) Screening for og forebyggende rådgivning om chemsex

Screening af 1500 mænd / rådgivning af 150 mænd

295

295

AIDS Fondet

2.a Øget test for smitte med klamydia og gonorré blandt unge

Der er fortsat mange unge, der smittes med klamydia og mange unge, der har klamydia uden at vide det. For at vende denne udvikling kan kapaciteten af tests for klamydia og gonorré øges ud over det, der er muligt med den eksisterende indsats. Indsats 2.a gør det muligt at øge antallet af unge, der testes for smitte med klamydia og gonorré fra 4400 til 7400 årligt. Det vurderes, at denne stigning er passende for på den ene side at opspore flere unge, der er smittet og på den anden side at undgå for stort et spild, fordi testene også vil blive udleveret til unge, der reelt ikke har behov for at blive testet. En øgning af testkapaciteten indbefatter, at der vil blive etableret nye udleveringsmodeller, som supplerer rekvireringen af tests via Sex & Samfunds hjemmeside.

2.b) Fremme af positive og realistiske selvbilleder blandt unge

Med de digitale medier som en integreret del af ungdomslivet, konfronteres unge kontinuerligt med redigerede billeder, der fremstiller kropsidealer, det kan være svært at leve op til. Det er en væsentlig grund til, at mange unge har urealistiske opfattelser af, hvordan kroppe ser ud, og mere end hver anden ung er utilfreds med og ked af sin krop. For at fremme de unges selvværd, øge deres tilfredshed med egen krop og mindske destruktiv adfærd såsom bulimi, anoreksi og overtræning iværksættes en fokuseret indsats i regi af forvaltningens partnerskaber med ungdomsuddannelserne, hvor kropidealer debatteres gennem oplæg, undervisning og events.

2.c) Screening for og forebyggende rådgivning om chemsex

AIDS Fondet anbefaler jævnfør bilag 3 en forebyggende indsats målrettet chemsex, der dækker over brugen af højpotente stoffer i forbindelse med sex. Stofferne gør en i stand til at have sex i mange timer i træk, og typisk øges antallet af sexpartnere, de seksuelle handlinger bliver mere ekstreme, og risikoen for smitte med sexsygdomme ignoreres.  Konsekvenserne omfatter stofafhængighed, erfaringer med seksuelle krænkelser, smitte med sexsygdomme samt psykosociale følgevirkninger såsom angst og depression.

Den forbyggende indsats vil bestå i, at AIDS Fondet udvikler en spørgeguide, der inddrages i samtaler med de godt 1500 mænd, der årligt bliver testet for sexsygdomme i Checkpoint med henblik på at screene for/afdække eventuel risikoadfærd. Screeningsindsatsen har dels til formål at få en indikation af omfanget af chemsex i København dels at identificere de mænd, der har behov for hjælp og støtte.

På baggrund af screeningen afholder AIDS Fondet rådgivningssamtaler med de mænd, der har en risikoadfærd, der potentielt kan føre til chemsex samt med mænd, der allerede har erfaringer med chemsex. Personer med decideret stofafhængighed henvises til behandling i Socialforvaltningen. For at nå ud med de forebyggende budskaber om chemsex til de mænd, der ikke benytter Checkpoint, iværksættes endvidere en oplysningsindsats på diverse apps målrettet chemsex-brugere.

Økonomi

Den økonomiske ramme er 3.995.000 kr. i 2019 (P/L 2019). Beløbet vil stige en smule i de efterfølgende år som følge af pris og lønreguleringen.

Videre proces

Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens indstilling, vil fordelingen af midler blive meldt ud til samarbejdsorganisationerne ultimo 2018. I forhold til de nye indsatser vil forvaltningen være ansvarlig for at fordele midlerne til relevante samarbejdspartnere, når indsatsernes indhold og form er på plads.

Forvaltningen vender tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget med nye forslag til udviklingsindsatser for 595.000 kr. i efteråret 2020.

 

Katja Kayser/

                             /Katrine Schjønning

Beslutning

V fremsatte følgende ændringsforslag til et nyt 2. at-punkt:

”At de resterende 595.000 kr. udmøntes til indsats 2.a”.

For stemte: V (1)
Imod stemte: F, A, B, I, O, Ø, Å (10)

Ændringsforslaget blev forkastet.

Å fremsatte følgende ændringsforslag:

”At indsats 2b udvides til også at omfatte information om billeddeling, samtykke mv”.

For stemte: Ø, Å og B (4)
Imod stemte: A, I, og O (5)
Undlod: F og V (2)

Ændringsforslaget blev forkastet.

Borgmesteren formulerede herefter følgende ændringsforslag til et nyt 2. at-punkt:

”At Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at den resterende del af bevillingen på 595.000 kr. udmøntes til indsats 2a og 2b”

For stemte: Å, O og I (3)
Imod stemte: F, A, B, Ø og V (8)

Forslaget blev forkastet. 

Der var herefter enighed om at stemme om den samlede indstilling og borgmesteren formulerede følgende afstemningstema:

”At 1. at punkt tiltrædes og at 2. at-punkt tiltrædes idet der prioriteres midler til indsats 2a og 2c” 

For stemte: F, A, B, Å og Ø (8)
Imod stemte: I, O og V (3)

Indstilling blev således godkendt, idet under 2. at-punkt at prioritere indsatserne 2a og 2c.

 

Til top