Godkendelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan 2019
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til udvalgets mødeplan for 2019.
Problemstilling
Sundheds-og Omsorgsudvalget skal godkende mødeplan for 2019.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet forslag til mødeplan for 2019. Der er i forslaget taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen. Desuden er mødeplanen så vidt muligt afstemt med Kultur- og Fritidsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, da der er personsammenfald med disse udvalg.
Mødeplanen er endvidere afstemt med kendte datoer for KL's mødekalender på ældre- og sundhedsområdet, så der kan undgås sammenfald.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der i 2019 planlægges 11 møder for Sundheds- og Omsorgsudvalget. De ordinære udvalgsmøder afholdes som udgangspunkt 16.00 - 18.00 med undtagelse af dage, hvor der er planlagt møde i Borgerrepræsentationen samme dag. Forvaltningen vil foretage løbende tilpasning af mødetidspunkterne af hensyn til den endelige planlægning af seminarer med videre, eller hvis dagsordenen eksempelvis ikke vurderes at afkræve den tid, der som udgangspunkt er afsat. Aflysning af møder kræver en udvalgsbeslutning.
Møderne holdes på Rådhuset, foruden møderne i marts og august, som afvikles i sammenhæng med udvalgets budgetseminarer.
Som følge af udvalgets beslutning på fællesmøde mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget den 12. august 2015, skal der årligt holdes et fællesmøde med Socialudvalget. I 2019 foreslås fællesmødet afviklet torsdag den 12. december.
Det er praksis, at udvalget mødes to gange årligt med Københavns Ældreråd. Første møde er i forbindelse med udvalgets budgetseminar den 28. februar 2019, hvor SUF-MED, Handicaprådet og Ældrerådet præsenteres for det økonomiske grundlag for budgetlægningen og drøfter forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Andet møde med Ældrerådet indstilles efter aftale med Ældrerådet afholdt i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde den 19. september 2019.
Udkast til mødeplan 2019:
|
|
|
24. januar
|
Ordinært udvalgsmøde |
Udvalgets Nytårsmiddag |
28. februar |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde bagefter |
5. marts
|
Dialogmøde med SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet |
|
14. – 15. marts |
SOU budgetseminar: Forhandlingsmøde og ordinært udvalgsmøde
|
|
25. april
|
Ordinært udvalgsmøde |
|
23. maj |
Ordinært udvalgsmøde
|
|
18. juni
|
Ordinært udvalgsmøde |
Bemærk; tirsdag |
15. august
|
Budgetseminar m. ordinært udvalgsmøde |
Udvalgets sommermiddag |
19. september
|
Ordinært udvalgsmøde + fællesmøde møde med Ældrerådet |
BR-møde bagefter |
24. oktober
|
Ordinært udvalgsmøde |
|
28. november
|
Ordinært udvalgsmøde |
|
12. december
|
Ordinært udvalgsmøde og fællesmøde med Socialudvalget |
BR-møde bagefter
|
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender mødeplanen, indkaldes møderne i medlemmernes kalender og mødeplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Katja Kayser/
/Helle Hartmann-Madsen