Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

'Mad- og måltidspolitikken: Appetit på livet' har været i høring, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler på den baggrund en række ændringer i politikken.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender 'Mad- og måltidspolitikken for ældre i Københavns Kommune 2012-1016' efter endt høring.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 26. april 2012, at udkast til 'Appetit på livet Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016', blev sendt i høring hos en række eksterne interessenter. Forud havde der været en intern proces med inddragelse af ledere og medarbejdere med særlig viden, interesse eller erfaring indenfor mad- og måltidsområdet. Den eksterne høring har medført, at forvaltningen anbefaler en række ændringsforslag i forhold til det oprindelige politikudkast.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har modtaget 11 høringssvar (bilag 1); herunder 4 fra paraplyorganisationer samt bestyrelser for selvejende plejehjem, 4 fra interesseorganisationer, 1 fra De Københavnske Ældreråd, 1 fra den faglige høringspart Københavns Madhus samt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Smagspanel for ældre.

Høringssvarene er generelt positive overfor 'Mad- og måltidspolitikken' med beskrivelser som visionær, ambitiøs, fokusområderne som relevante og hele mad- og måltidsområdet som væsentligt. Høringsparterne har desuden bidraget med en række forslag til justeringer eller ændringer i politikken. For en uddybning henvises til (bilag 2).

Forvaltningen anbefaler en række ændringer eller præciseringer i forhold til det oprindelige udkast til 'Mad- og måltidspolitikken' (ændringerne er markeret med gult i udkast til politikken i (bilag 3)).

Kommentarer, som understøtter prioriteringerne i 'Mad- og Måltidspolitikken'
Flere høringssvar bekræfter målene i 'Mad- og måltidspolitikken' om inddragelse af de ældre og fokus på rammer med tid og ro, ligesom inddragelse af frivillige er et mål, der støttes op om blandt høringssvarene. Flere høringssvar er desuden enige i, at kvaliteten af måltiderne bør ligge på et højt niveau, hvilket er i tråd med politikkens fokus på kulinarisk kvalitetsudvikling.

Flere høringssvar understreger endvidere vigtigheden af, at medarbejderne sidder med og har et ansvar under måltidet, selvom der inddrages frivillige. Forvaltningen er enig i vurderingen om, at professionel måltidsstøtte er en vigtig opgave, som skal varetages af medarbejderne og kan suppleres ved involvering af pårørende og frivillige i samværet omkring måltidet – ikke sættes i stedet for.

Kommentarer, som ikke kan imødekommes i politikken
Høringssvarene adresserer mange relevante emner, som af forskellige årsager ikke kan imødekommes i politikken. Den økologiske dagsorden i politikken er i flere høringssvar genstand for bekymringer om stigende priser, økologi på bekostning af anden velfærd, og at den overskygger andre miljøbelastninger, f.eks. transportproblematikken.

Borgerrepræsentationen har fastsat et mål om 90 % økologi i institutioner i Københavns Kommune. Det økologiske mål påvirker ikke den enkelte borgers egenbetaling, da det skal ske indenfor rammerne af det eksisterende budget, ligesom lovgivningen sikrer et loft på egenbetaling både for mad på plejehjem og i Madservice med udbringning.

Forvaltningen er enig i flere høringssvars pointe om at anskue velfærd og kvalitet på mad- og måltidsområdet i et større perspektiv end kun økologi. I politikken er der fokus på kulinarisk kvalitet, ældres ernæringsmæssige behov og borgernes ønsker til maden såvel som rammerne for måltidet. Miljøbelastningen ved en produktion til transport færre gange om ugen kontra mindre kørsel er ikke undersøgt og skal sammenholdes med Sundheds- og Omsorgsudvalgets prioritering af, at hjemmeboende ældre skal have mulighed for at vælge levering af mad på to tidspunkter af dagen.

Flere høringssvar adresserer behovet for spisefællesskaber og for at øge viften af visiterede såvel som ikke-visiterede tilbud. Forvaltningen anerkender, at der er et generelt behov for at spise i selskab med andre og har fokus på udbredelse af visiterede tilbud som Spisetilbud (Madservice uden udbringning) og afprøvning af Madklippekort. Dertil er en række tilbud i klubber under § 79.

Ét høringssvar anser ikke målet om tand- og mundsundhed som en naturlig del af en 'Mad- og Måltidspolitik'. Forvaltningen er uenig, da problemer med tand- og mundsundhed er en af de væsentligste årsager til dårlig ernæringstilstand blandt ældre, hvilket understøttes af, at der er nationale kliniske retningslinjer på vej på området.

Kommentarer, som medfører præciseringer eller ændringer i politikken
Flere høringsparter bemærker, at det er vigtigt, at maden tilberedes så tæt på de ældre som muligt. Forvaltningen foreslår, at det præciseres på side 5, at ”forvaltningen de seneste år har haft fokus på om- og nybygning af køkkener på de enkelte plejehjem, så maden tilberedes så tæt på de ældre som muligt”. Forslag til etablering af produktionskøkken på alle plejecentre kan bæres med ind i arbejdet med revision af de 17 principper for om- og nybygning af forvaltningens institutioner.

Flere høringssvar anviser et behov for kompetenceudvikling af plejepersonalet i forbindelse med "Det gode måltid", og forvaltningen anbefaler, at kompetenceudvikling af plejepersonalet indskrives som aktivitet under dette spor (side 8). Endvidere efterspørger flere høringssvar klare retningslinjer vedr. pædagogiske måltider (den mad medarbejderne spiser i forbindelse med understøttelse af måltidet), og forvaltningen anbefaler, at det i politikken (side 7) præciseres, at det enkelte plejehjem fastsætter rammen for personalets deltagelse i måltiderne.

For at imødekomme en bekymring i høringssvarene om, hvorvidt økologimålet gælder for mellemmåltider, præciseres det på side 4, at det dækker ALLE typer måltider, ligesom en bekymring om, hvorvidt høj kulinarisk kvalitet gælder for tygge-synke-venlig mad, præciseres på (side 9) ved, at det gælder for ALLE kostformer og måltidstyper.

Forvaltningen anbefaler på baggrund af høringssvarene, at involvering af borgeren tydeliggøres ved at tilføje, at borgernes ønsker til de fysiske rammer, borddækningen, værtskabet og stemningen tilgodeses (side 4). Et høringssvar anfægter målsætningen på (side 8) om, at der etableres 2 strategiske samarbejdsprogrammer med frivillige organisationer. Høringssvaret vurderer, at ikke alle plejehjem har lige let ved at etablere samarbejdsprogrammer. Forvaltningen anbefaler, at det tydeliggøres, at målsætningen handler om at lave samarbejdsprogrammer på forvaltningsniveau og ikke på den enkelte enhed.

Der stilles spørgsmålstegn ved brugen af forvaltningens brugerundersøgelser som målepunkt for brugernes tilfredshed med maden og måltiderne i et enkelt høringssvar, og forvaltningen anerkender, at andre metoder kan være anvendelige. Det anbefales derfor, at erstatte målet om en procentvis stigning i tilfredshed (side 5 og 7) med et mål om selvevaluering på plejecentrene. Forvaltningen vil fortsat følge de almindelige brugerundersøgelser, dog uden at opstille konkrete måltal i politikken.

Et høringssvar stiller spørgsmålstegn ved det realistiske i scenariet om ’det gode måltid’ i forordet, og forvaltningen anbefaler en præcisering af, at det er en vision. En bekymring i et andet høringssvar om, at de ældre skal tilberede hovedmåltiderne på plejecentre, imødekommes ved at præcisere på (side 7), at deltagelse i planlægning og tilberedning af måltidet er en mulig aktivitet og ikke et ansvar der pålægges de ældre.  

Enkelte af de angivne mål og afledte aktiviteter i 'Mad- og måltidspolitikken', er allerede finansieret eller indgår i den nuværende organisation på området:

• Målet om borgernes mulighed for at deltage i måltider i fællesskab med andre opnås ved aktiviteten 'Spisevenner' finansieret via budget 2012 frem til 2015.
• Indsatsen vedr. kompetenceudvikling af køkken- og plejemedarbejdere dækkes via den generelle kompetenceudvikling i forvaltningen.
• Indsatserne 'Samarbejdsformer med beboere og pårørende' og 'Systematisk arbejde med mad- og måltidsguides og selvevaluering' er tilføjet i den eksisterende organisation på mad- og måltidsområdet.

I budget 2013 blev der afsat midler til Madklippekort men ikke til de søgte mål og aktiviteter i 'Mad- og Måltidspolitikken', herunder økologimålet på 90 % samt aktiviteterne madklubber, madlavning i fællesskab med andre, social visitation til Spisetilbud og fokus på tygge-synke-funktion og konsistensjusteret mad.

Mål og aktiviteter i 'Mad- og måltidspolitikken', som ikke indgår i budget 2013, vil blive medtaget i processen om budgetønsker til Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling i forbindelse med budget 2014. Midler til opfyldelse af økologimålet vil indgå i overførselssagen.

Ved godkendelse af 'Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016' påbegynder forvaltningen arbejdet med implementering af mål og indsatser.

        Anne Skovbro
                                                           /Pernille Hansted

Udvalget godkendte indstillingen med indarbejdelse af en præcisering og konkretisering af eksempler på strategiske samarbejde.