Kvalitetsstandarder
Kvalitetsstandarder
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 25. oktober 2007
6. Kvalitetsstandarder
SOU 259/2007 J.nr. 1/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kvalitetsstandarder er revideret i 2007 med henblik på en tættere kobling lovgivningen, ældrepolitikken og serviceniveauet, som danner rammer for indsatsen. De borgerrettede kvalitetsstandarder skal formidle det politisk fastsatte serviceniveau til borgerne.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udkast til borgererrettede kvalitetsstandarder, 2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at de borgerrettede kvalitetsstandarder for hjemmeboende sendes i høring. Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens beslutning i mødet den 25. oktober 2007 Udvalget drøftede første at og godkendte andet at idet forvaltningen præciserer afsnittet "Hvis du ønsker at klage" i henhold til de faldne bemærkninger". |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har løbende arbejdet med kvalitetsstandarder på de lovpligtige områder. På baggrund af en temadrøftelse af kvalitetsstandarderne på udvalgsmødet d. 1. februar 2007, besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2007 skal udvikle nye kvalitetsstandarder.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet udkast til mere borgerrettede kvalitetsstandarder i hjemmeplejen, med fokus på en målrettet formidling af det politiske fastsatte serviceniveau til borgerne.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal drøfte kvalitetsstandarder med henblik på at godkende, at de borgerrettede kvalitetsstandarder i hjemmeplejen sendes i ekstern høring.
Løsning
Det overordnede formål med en revision af kvalitetsstandarderne er, at skabe en tæt kobling mellem lovgivningen på området, den nye ældrepolitik og serviceniveauet, som danner rammen for indsatsen.
De borgerrettede kvalitetsstandarderne er overskuelige, operationelle og kommunikerbare. Samtidig skal kvalitetsstandarderne afspejle Sundheds- og Omsorgsudvalgets ældrepolitik.
Kvalitetsstandarder fremstår mere gennemskueligt overfor borgerne og er lette at orientere sig i. Derved kan borgerne få kendskab til deres muligheder og rettigheder. Samtidig forbedres politikernes og forvaltningens kommunikation og dialog med borgere og ældreråd m.fl.
Pakkemoduler
Udover de borgerrettede kvalitetsstandarder er der udviklet 'pakkemoduler' for indsatsen vedr. den personlige pleje og praktiske hjælp. Pakkemodulerne omfatter en række af naturligt koblede ydelser og skal sikre at der sker en smidig udmøntning serviceniveauet.
Gennem pakkemodulerne skal det sikres, at der er en smidig tilrettelæggelse af hjælpen, som tilgodeser fleksibilitet i forhold til den enkelte medarbejders opgavevaretagelse og samarbejdet mellem medarbejder og borger. Pakkemodulerne skal samtidig sætte fokus på målene med hjælpen og dermed skabe grundlag for en mere helhedsorienteret pleje med fokus på hjælp til selv-hjælp og forebyggelse. Samtidig skal det være lettere at følge op på realiseringen af serviceniveauet og de politiske mål.
Pakkemodulerne for personlig pleje og praktisk hjælp præsenteres på udvalgsmødet.
Økonomi
Kvalitetsstandarderne udmønter det kommunale serviceniveau på ældreområdet. De borgerrettede kvalitetsstandarder har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i henhold til budgettet. Pakkemodulerne for personlig pleje og praktisk hjælp er som udgangspunkt en udmøntning af det eksisterende budget.
Videre proces
De borgerrettede kvalitetsstandarder sendes i høring i perioden d. 26.10-20.11.2007. På baggrund af høringen skal de borgerrettede kvalitetsstandarder behandles politisk inden årsskiftet, så kvalitetsstandarderne kan implementeres i 2008. Sagen skal på BR-møde primo 2008. Pakkemoduler for personlig pleje og praktisk hjælp afprøves som pilot i hjemmeplejen i det første halvår af 2008. Herefter sker der en gradvis udrulning i organisationen. Pakkekonceptet vil kunne udrulles til hele hjemmeplejen primo 2009.
Bilag
1. Udkast til borgerrettede kvalitetsstandarder i hjemmeplejen 2008.
Hanne Baastrup /