Ældrepolitik
Ældrepolitik
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 25. oktober 2007
5. Ældrepolitik
SOU 258/2007 J.nr. 80/2006
Sundheds- og
Omsorgsudvalget præsenteres for Københavns Kommunes ældrepolitik.
Ældrepolitikken har været i høring og fremlægges inden den overgives til videre
behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Københavns Kommunes ældrepolitik godkendes (bilag 1). Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning
i mødet den 25. oktober 2007 Udvalget anbefalede indstillingen. Forvaltningen bemyndiges til at redigere forordet, så fremstår, at ældrepolitikken er udvalgets produktion. |
Problemstil
ling
Et tidligere udkast til ældrepolitikken er drøftet på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde den 16. august 2007. Udkastet har været i høring fra den 20. august til den 20. september 2007.
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte det reviderede forslag til Københavns Kommunes ældrepolitik og anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at ældrepolitikken godkendes.
Løsning
Hermed fremlægges endeligt forslag til Københavns Kommunes ældrepolitik. Ældrepolitikken indeholder en beskrivelse af vision og formål samt de overordnede mål og grundlæggende principper for de initiativer, der igangsættes på ældreområdet.
Der er opstillet strategiske mål, konkrete indsatser og målepunkter i forhold til hver af ældrepolitikkens tre målgrupper. De strategiske mål udgør rammerne for de indsatser, der iværksættes fremover. For alle indsatsområder udarbejdes handleplaner og målepunkter for 2-årige perioder. Målepunkterne beskrevet i ældrepolitikken er for perioden 2008-2009. Målene vil blive evalueret i begyndelsen af 2010, og herefter udarbejdes nye handleplaner og målepunkter for perioden 2010-2011.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har modtaget 17 høringssvar fra råd, interesseorganisationer og borgere. Høringssvarerne er behandlet i forvaltningen og i vid udstrækning indarbejdet i ældrepolitikken (bilag 2-4).
På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse udarbejdes handleplaner for udmøntning af ældrepolitikkens indsatser i 2008 og 2009. Handleplanerne forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Ved udgangen af 2008 forelægges udvalget en status på ældrepolitikken, ligesom der udarbejdes en midtvejsevaluering i begyndelsen af 2010.
MILJØVURDERING
Sagen er omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste under
sagsområderne, kost og økologi samt byggeri - anlæg og drift. Selve ældrepolitikken skal ikke miljøvurderes, idet den udelukkende opstiller overordnede mål. Først når der udarbejdes konkrete handleplaner for ældrepolitikken, vil det være muligt at miljøvurdere om, indsatserne på kost- og boligområdet vil påvirke miljøet.
Økonomi
Udmøntning af ældrepolitikken afholdes indenfor rammerne af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget.
Videre
proces
Københavns Kommunes ældrepolitik fremsendes til behandling i Økonomiudvalget den 6. november 2007 og endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen den 29. november 2007.
Bilag
1. Udkast til Københavns Kommunes ældrepolitik
2. Liste over høringsparter
3. Sammenfatning af høringssvar med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger
4. Høringssvar