Forløbsstudie af erfaringer med flytning i.f.m. lukning af plejehjem

6. Forløbsstudie af erfaringer med flytning i.f.m. lukning af plejehjem

SOU 249/2003 J.nr. 27/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter undersøgelsen "Lukning af plejehjem i Københavns Kommune - En kvalitativ og kvantitativ analyse".

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde uddybende undersøgelser af analysens konklusioner.

Sundhedsforvaltningen besluttede i januar 2000 at iværksætte en større undersøgelse vedrørende flytning af plejehjemsbeboere. Baggrunden var, at Københavns Kommune i 2000 reducerede antallet af plejeboliger. Dette skete som et led i en tilpasning af plejeboligkapaciteten til et faldende antal ældre i Københavns Kommune.

Plejehjemslukningerne rejste en større debat. Centralt i debatten stod spørgsmålet om påvirkningen af lukninger på de ældres liv og velbefindende. Hovedpåstandene var, at beboernes livskvalitet bliver stærkt forringet, og måske dør de ældre ligefrem af at blive flyttet til en anden plejebolig. Den iværksatte undersøgelse skulle belyse ovenfor nævnte spørgsmål.

For at belyse spørgsmålene bestod undersøgelsen af en kvantitativ og en kvalitativ del.

Den kvalitative del af undersøgelsen består af interview med beboere, pårørende og personale før og efter flytning. Den kvantitative del er baseret på registerdata fra Sundhedsforvaltningen. Her indgår mere end 23.000 beboere fra plejehjem i perioden 1990 - 2002.

Den kvalitative undersøgelse belyser fire forhold omkring flytning af plejebolig:

• Information om lukning

• Beboeres vurdering af nedlukning og flytning

• Pårørendes vurdering af nedlukning og flytning

• Personale og lederes vurdering af nedlukning og flytning

Den kvantitative undersøgelse omhandler levetiden for beboere på plejehjem i perioden 1990 - 2002 i Københavns Kommune.

Hovedparten af beboerne ser gerne, at de sammen med den første information får forelagt nogle konkrete tilbud om, hvor de kan flytte hen og gerne, som de senere fik, en sikkerhed for, at såvel beboere som personale kan flytte samlet, hvis de ønsker det.

Hovedparten af de pårørende vil gerne have information så tidligt som muligt og er tilfredse med, at de har været involveret i processen med diskussioner/forhandlinger om mulig flyttemodel.

Hovedparten af personalet foretrækker, at de får information så tidligt som muligt.

Flytning af beboere forringer ikke beboernes livskvalitet, hvis beboerne føler tryghed, tilknytning, inklusion (det at være en del af et fællesskab), at deres identitet bevares, og at de har en meningsfuld beskæftigelse.

Nogle beboere har en forringet livskvalitet efter flytning, som kan henføres til manglende tilknytning og inklusion i fællesskabet. Det kan tage mere end tre-fire måneder at skabe nye gode kontakter og burde være støttet mere.

Beboere, der flytter i to-rums boliger, bliver ikke mere ensomme eller isolerede end de, som flytter til et-rums boliger.

Hovedparten af beboerne var tilfredse med de fælles aktiviteter i deres gamle plejebolig. Det er de også i deres nye plejebolig.

• Dødeligheden er steget 20% fra 1990 - 2000

Det antyder, at de, der kommer på plejehjem, er blevet svagere igennem de senere år.

• Dødeligheden det første halve år på plejehjem er større end senere i forløbet.

Overlevelsesanalyserne viser, at halvdelen af borgerne vil være i live 1,9 år efter indflytning. Dødeligheden fordeler sig således, at 25% af beboerne ca. 7 måneder efter indflytning er døde, mens hver fjerde beboer lever mere end 3,9 år efter indflytningstidspunktet.

På de 17 plejehjem, som blev nedlagt fra 1998-2001, var 685 beboere berørt af lukningen. Hverken i perioden fra lukningen blev kendt til flytning eller i perioden efter flytning kunne der konstateres en øget dødelighed. Tværtimod faldt dødelighed signifikant med 21% i perioden fra lukningen blev kendt og indtil flytning. Efter flytningen var dødeligheden tilbage på uændret niveau.