Mødedato: 25.09.2003, kl. 15:00

Plangrundlag for fodterapiområdet

Plangrundlag for fodterapiområdet

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. september 2003

 

4. Plangrundlag for fodterapiområdet

SOU 240/2003 J.nr. 53/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller at godkende Plangrundlag for fodterapi-området.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på et ordinært møde den 19. juni 2003 (SOU 154/2003 J.nr. 53/2002) indstillingen vedrørende forslaget til plangrundlag i Københavns Kommune for fodterapi-området, og sendte plangrundlaget til høring. Sundheds- og Omsorgsudvalget havde den bemærkning, at det af høringsbrevet skulle fremgå, at Sundhedsforvaltningen administrativt er inddelt i 7 områder.

Plangrundlaget har nu været sendt til høring hos:

  • Ældre Sagen
  • Ældrerådenes Fællesudvalg for København
  • Ældremobiliseringen

Samtlige høringsparter tog plangrundlaget til efterretning. Ældresagen påpegede, at det havde været ønskeligt om ventetiden havde været nævnt. Det fremgår af plangrundlaget, at der i dag ikke er uacceptable ventetider på området. Kontaktudvalget vil løbende vurdere omfanget af ventetider. Ældremobiliseringen efterlyser en forklaring på, hvorfor der er en forskel mellem antallet af eksisterende praktiserende fodterapeuter, og antal minimum fodterapeuter, samt hvad Sundhedsforvaltningen vil gøre ved dette. Det fremgår af plangrundlaget, at i henhold til landsoverenskomsten skal antallet af fodterapeuter, der kan tiltræde overenskomsten i Københavns Kommune, som minimum være 172 for nærværende overenskomstperiode. Sundhedsforvaltningen har ikke modtaget et tilstrækkeligt antal ansøgninger om nedsættelse, således at det i overenskomsten fastsatte antal minimum fodterapeuter kan opfyldes. Sundhedsforvaltningen forsøger at motivere fodterapeuter til at nedsætte sig i de områder, hvor der er ledig kapacitet, såfremt de ansøger om nedsættelse i et område, som er fuldt dækket.

Som nævnt ønskede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at det klart skulle fremgå af høringsbrevet, at Københavns Kommune administrativt er inddelt i 7 områder. Sundhedsforvaltningen har derfor, efter aftale med fodterapeuterne, ændret plangrundlaget i overensstemmelse hermed.

Ved behandlingen af plangrundlaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2003 blev der endvidere forespurgt til principperne for handicapvenlige adgangsforhold. Det fremgår af et protokollat til landsoverenskomstens § 12, at parterne er enige om, at det er vigtigt, at klinikkerne har forhold egnet til bevægelseshæmmede, hvorfor det skal tilstræbes, at der ved etablering, indretning og ændring af en klinik tilgodeses forhold for bevægelseshæmmede, såvel med hensyn til adgangsforholdene som med hensyn til indretning af klinikken. Sundhedsforvaltningen er i løbende dialog med fodterapeuterne i Kontaktudvalget vedrørende dette, således at det i overenskomsten aftalte protokollat opfyldes.

Baggrunden for at der nu skal udarbejdets et plangrundlag for fodterapi-området er, at der den 1. april 2002 trådte en ny sygesikringsoverenskomst i kraft mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter. I henhold til overenskomsten har Sundhedsforvaltningen nedsat et kontaktudvalg i Københavns Kommune, og besluttet at etablere et plangrundlag på fodterapi-området i samarbejde hermed.

Som aftalt i overenskomsten kan der i Københavns Kommune i indeværende overenskomstperiode som minimum tiltræde 172 fodterapeuter. Københavns Kommune har besluttet, at tildeling af ydernummer skal ske efter en inddeling af kommunen i de 7 lokalområder, som kommunen rent administrativt er inddelt i, i forhold til antal indbyggere i de enkelte områder. Dette vil ske for at sikre alle borgere i kommunen lige let adgang til en fodterapeut.

Københavns Kommune fastholder, at antallet af ydernumre skal være maksimum 172 fodterapeuter. Såfremt det på et senere tidspunkt skønnes, at der bør nedsættes flere fodterapeuter, skal dette først drøftes parterne imellem. En udvidelse udover 172 ydernumre vil kræve godkendelse i Sundheds- og Omsorgsudvalg.

Kontaktudvalget ønsker, at hjemmebehandlinger primært skal udgå fra en klinik, for derved bl.a. at sikre en faglig sparring. For at udbygge denne service er det besluttet i en periode ikke at tildele yderligere mobile ydernumre. Behovet for mobile fodterapeuter, herunder udviklingen i antallet af hjemmebehandlinger, vil løbende blive vurderet, for at sikre, at kapaciteten er tilstrækkelig i forhold til borgerens behov.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Plangrundlag for fodterapi-området.

 

 

Til top