Mødedato: 25.09.2003, kl. 15:00

Aftale mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner om genoptræning

Aftale mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner om genoptræning

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. september 2003

 

10. Aftale mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner om genoptræning

SOU 194/2003 J.nr. 18/2003

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender rammeaftalen om genoptræning mellem H:S og Københavns og Frederiksberg Kommune

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

I forbindelse med de to love om henholdsvis udarbejdelse af genoptræningsplaner ved udskrivelse fra sygehus og indførelse af kommunal genoptræning i forbindelse med sygdom og funktionstab, der ikke har krævet indlæggelse, har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opfordret til, at amter og kommuner indgår samarbejdsaftaler om genoptræningsforløb.

De to love har været uklare mht. placering af ansvaret for - og finansiering af - gennemførelsen af de planlagte genoptræningsforløb. Der har derfor været drøftelser om dette i gennem en længere periode mellem H:S og de to kommuner.

H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner har nu på grundlag af disse drøftelser udarbejdet et forslag til rammeaftale, yderligere er der aftalt en handleplan for aftalens videre implementering.

Det overordnede formål med aftalen er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret genoptræningsindsats for borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. De beskrevne procedurer i forslaget vil medføre en forbedring af patientforløb, administrativ praksis, kommunikation og dataregistrering.

Når aftalen er implementeret er målet:

  • At borgere, der har behov for genoptræning efter udskrivning, får et tilbud om dette
  • At genoptræningsindsatsen opleves som ét sammenhængende forløb af høj kvalitet uanset hvem, der udfører eller har ansvar for opgaven
  • At hospitalerne i H:S udfærdiger genoptræningsplaner for alle indlagte borgere med behov for et fortsat genoptræningstilbud efter udskrivning

Under forudsætning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse forestår der herefter en implementeringsfase, hvor det nærmere indhold, procedurer og informationsaktiviteter i forbindelse med genoptræningsforløb efter sygehusindlæggelse skal fastlægges. En styregruppe med deltagelse fra alle implicerede parter sikrer, at implementeringsfasen gennemføres.

 

Til top