Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 25. august 2005
Sager til beslutning
5. Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 22/2004 af 13. juli 2005 vedrørende revision af Københavns Kommunes regnskab for 2004 på visse dele af det sociale område (folkepension og boligydelse)
SOU 236/2005 J.nr. 39/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender
nedenstående bemærkninger til revisionsprotokollat nr. 22/2004 vedrørende
revision af Københavns Kommunes regnskab for 2004 på visse dele af det sociale
område (folkepension og boligydelse).
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2005
Indstillingen
blev godkendt.
RESUME
Revisionsdirektoratet har jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 758 af 1. juli 2004 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på det sociale område (regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen), foretaget en gennemgang af Sundhedsforvaltningens udbetalinger i 2004 af folkepension, efterlevelsespension, supplerende engangsydelse, personlige tillæg, helbredstillæg og boligydelse som tilskud og lån til folkepensionister.
Revisionsdirektoratets
protokollat er inddelt i fire punkter:
Opfølgning på revisionen af
tidligere år.
Gennemgang af
forretningsgange m.v.
Gennemgang af personsager.
Redegørelse for antallet af
stikprøver og fejl m.v.
Ad A. – Opfølgning på revisionen af tidligere år
Revisionsdirektoratet har
bemærkninger til følgende forhold:
Der udestår et spørgsmål om
berigtigelser på folkepensionsområdet for årene 1998-2001.
Der udestår et antal
regnskabsmæssige afstemninger vedrørende 2002, 2003 og 2004.
Der udestår et spørgsmål om
berigtigelse vedrørende for meget udbetalt boligydelse for perioden 1993 til
1999.
Der udestår afrapportering af
temakontrol vedrørende på boligydelsesområdet.
Sundhedsforvaltningen har
taget de fornødne initiativer til at rette op på de pågældende områder jf.
sagsbeskrivelsen.
Ad B - Gennemgang af forretningsgange m.v.
Revisionsdirektoratet påpeger
problemer med førkontrollen.
Sundhedsforvaltningen tager
dette til efterretning og vil fremover sikre den fornødne ledelsesmæssige
fokus på sagen.
Revisionsdirektoratet
udtrykker forventning om, at Sundhedsforvaltningen indhenter en revisorerklæring
for 2004 fra KMD vedrørende IT-sikkerheden i lighed med erklæringen for 2003.
Sundhedsforvaltningen har
indhentet den pågældende erklæring og forelagt den for Revisions-direktoratet
den 10. august 2005.
Ad C - Gennemgang af personsager
Revisionsdirektoratet har
foretaget en gennemgang af 106 udvalgte personsager. 10 sager gav anledning til
bemærkninger af formel karakter. Ingen af de pågældende bemærkninger/fejl
havde udbetalings- eller refusionsmæssig betydning.
I yderligere 2 sager,
omhandlende boligydelse, er der efterfølgende sket berigtigelse jf.
sags-beskrivelsen.
Sundhedsforvaltningen har
taget bemærkningerne til efterretning.
Ad D - Redegørelse for antallet af stikprøver og fejl m.v.
Revisionsdirektoratet giver i
et skema statistiske oplysninger vedrørende de 106 udvalgte sager.
I sagsbeskrivelsen er der
nærmere redegjort for Revisionsdirektoratets bemærkninger, og Sundhedsforvaltningens
kommentarer hertil.