Alkoholpolitisk handleplan for 2006-2009

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 25. august 2005

Sager til beslutning

7. Alkoholpolitisk handleplan for 2006-2009

SOU 230/2005 J.nr. 33/2005

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter alkoholpolitisk handleplan, og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at handleplanen sendes til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Ældrerådene.

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede ved vedtagelsen af budgetforliget 2005 den 7. oktober 2004, at der skulle udarbejdes en alkoholpolitisk handleplan. Baggrunden for beslutningen var et ønske om en styrket indsats for at begrænse københavnernes høje alkoholforbrug, og dermed begrænse de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser, som det høje forbrug medfører. Samtidig skulle den alkoholpolitiske handleplan også fremme koordineringen af kommunens indsatser på området.

På dette grundlag har der været iværksat en proces, hvor samtlige af kommunes forvaltninger, Hovedstadens Sygehusfællesskab(H:S) samt frivillige organisationer har bidraget til udviklingen af nærværende alkoholpolitiske handleplan.

En gennemførelse af hele eller dele af planen forudsætter at der bevilges midler hertil.

Handleplanens overordnede mål udspringer af Københavns Kommunes Folkesundhedsplan, hvis målsætning det er at reducere alkoholforbruget væsentligt. Handleplanen har tre kerneområder: 1) en borgerrettet, forebyggende indsats, 2) tidlig opsporing af alkoholproblemer, samt 3) sikring af en helhedsorienteret og sammenhængende social og behandlingsmæssig indsats. I handleplanen er opstillet 15 delmål:

Børn og unge

1. Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides alkoholforbrug

2. Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge af forældres alkoholmisbrug

3. Debutalderen for alkoholforbrug skal hæves

4. Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres

5. Gode alkoholvaner blandt unge (< 25 år) skal fremmes

Voksne og ældre

6. Der skal arbejdes aktivt for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse

7. Arbejdspladsen skal bruges aktivt som arena til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne

8. Antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld skal nedbringes med 30 % (1998-2012)

9. Alkoholforbruget blandt ældre københavnere skal reduceres

10. Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes

Behandling og efterbehandling

11. Alkoholbehandlingen og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret

12. Behandlingskapaciteten skal øges

13. Behandlingstilbud skal differentieres og kvaliteten øges

14. Der skal være tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige

Tværgående

15. Effektiv koordinering af indsatsen på alkoholområdet skal sikres på tværs af forvaltninger og H:S/Region Hovedstaden

Hertil hører 27 forslag til indsatser, som til sammen skal bidrage til at kommunes alkoholindsats kommer hele vejen rundt. Borgerrepræsentationen har ved budgetforliget 2005 besluttet at den eksisterende indsats på området er utilstrækkelig, og at der behov for at øge omfanget og bredden af både de forebyggende indsatser og den egentlige behandlingsindsats. Der er i handleplanen udarbejdet et detaljeret budget for planperioden 2006-2009, idet der er behov for tilførsel af midler til området, hvis såvel det overordnede mål som delmålene skal opfyldes. Det drejer sig om godt 13 mio. kr. årligt.

På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter alkoholpolitisk handleplan, og sender handleplanen til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget, Hovedstadens Sygehus Fællesskab samt Ældrerådene. Efterfølgende vil handleplanen skulle godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget, og videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

I forbindelse med budgetforliget 2005 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en alkoholpolitisk handleplan. Borgerrepræsentationen fastslog, at der er et påtrængende behov for en ekstra indsats på alkoholområdet, da storforbrug og misbrug af alkohol fortsat er en væsentlig årsag til store sundhedsmæssige og sociale problemer i kommunen. Da der desuden savnes koordinering af kommunens indsats for så vidt angår forebyggelse, behandling og efterbehandling på alkoholområdet var forligsparterne enige om, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde den alkoholpolitiske handleplan i et samarbejde med de øvrige relevante forvaltninger og H:S.

&n bsp;

Borgerrepræsentationens beslutning om en styrket indsats på alkoholområdet udspringer af, at der i Københavns Kommunes Folkesundhedsplan er opstillet følgende målsætning på alkoholområdet: Københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt. En målsætning, som alle kommunens forvaltninger har forpligtet sig til at arbejde for at realisere. Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, får kommunerne ansvar for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse samt vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere, jævnfør Sundhedsloven af 16.juni 2005. Derudover er der i Københavns Kommune lagt op til en beslutning om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF) fra 1. januar 2006 skal overtage ansvaret for alkoholbehandlingen i forbindelse med en intern ændring i kommunens forvaltningsstruktur og opgavefordeling. Der er endnu ikke taget beslutning om, hvorledes den fremtidige alkoholindsats skal organiseres, men den nuværende behandlingsindsats i H:S alkoholenhederne forudsættes videreført via kommunens køb af pladser efter nærmere forhandling med Region Hovedstaden. Disse ændringer understreger også behovet for en gennemgang af den nuværende indsats på alkoholområdet og for formulering af en handleplan, der kan styrke indsatsen.

2. De sundhedsmæssige udfordringer

Folkesundhedsplanens målsætning om at reducere københavnernes alkoholforbrug skal ses på baggrund af at danskerne – og ikke mindst københavnerne – drikker alt for meget. Siden først i 1960erne er danskernes alkoholforbrug tredoblet, og sammenlignet med de øvrige nordiske lande er danskernes alkoholforbrug højt. Følgerne af det høje forbrug kan bl.a. aflæses i dødsårsagsstatistikken. I starten af 1960erne døde hver 50. dansker over 14 år af en alkoholrelateret lidelse – i dag er det hver 20. dansker. Således har danskernes alkoholforbrug været medvirkende til den stagnerende middellevetid igennem det seneste årti. Som det eneste nordiske land ligger Danmark fortsat under OECD-landenes gennemsnitlige middellevetid, og det skyldes især danskernes drikke- og rygevaner.

Sundhedsprofilen for Københavns Kommune 2005 viser, at hver tiende københavner drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Det er især midaldrende og ældre mænd, der drikker for meget, men også mange unge er at finde i denne gruppe. Knap hver fjerde af de københavnske mænd synes faktisk også selv de drikker for meget. Samtidig er det hver femte københavner, der angiver, at de lider under andres alkoholproblemer – fx i familien.

I Københavns Kommune skønnes der at være 62.000 storforbrugere af alkohol. Og ca. 19.000 københavnere er decideret afhængige af alkohol, og egentlig behandlingskrævende. Det er over landsgennemsnittet. Der er 3.700 personer i behandling på H:S' Alkoholenheder. Til trods for at det er en højere andel end i de øvrige amter i den kommende Region Hovedstaden, så er antallet af alkoholmisbrugere i behandling stadig meget lavt. Det skyldes først og fremmest, at mange alkoholafhængige ikke selv opfatter deres forbrug som et problem, og derfor ikke opsøger behandling. Det skyldes imidlertid også, at Kommunen ikke har formået at opspore såvel storforbrugere og alkoholafhængige i tilstrækkeligt omfang. Københavnernes høje alkoholforbrug og de mange alkoholafhængige understreger behovet for en helhedsorienteret, koordineret indsats, som skal omfatte den tidlige forebyggelse, opsporingen af personer med begyndende alkoholproblemer, den egentlige alkoholbehandling samt opfølgning efter endt behandling.

3. Handleplansarbejdets organisering

Den alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og H:S, ligesom de frivillige organisationer på alkoholområdet har været repræsenteret i arbejdet. Der har været nedsat en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de involverede forvaltninger samt H:S, og styregruppen har nedsat seks arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne har haft til opgave at kortlægge forbrug, problemer og nuværende indsatser indenfor de enkelte målgrupper og områder, samt komme forslag til mål og nye indsatser. Sundhedsforvaltningen har koordineret arbejdet.

4. Handleplanens målsætninger og indsatser

Den alkoholpolitiske handleplan har tre kerneområder, som skal sikre at kommunens indsats på alkoholområdet "kommer hele vejen rundt":

· En borgerrettet forebyggende indsats

Her er hovedsigtet at forhindre alkoholproblemer i at opstå. Der skal være fokus på en tidlig indsats, hvilket konkret betyder en indsats overfor det ufødte barn, som i moderens mave skal beskyttes mod alkohol. Dernæst skal udsatte børn i misbrugsfamilier støttes og elever i folkeskolen skal rustes bedst muligt til at vælge sunde alkoholvaner og f.eks. modstå gruppepres. Forældrene spiller en central rolle for udvikling af gode alkoholvaner hos de unge. Derfor skal forældre inddrages i den forebyggende indsats.

· Tidlig opsporing

Københavns Kommune har et stort potentiale for tidlig opsporing af alkoholproblemer, fordi kommunen har direkte kontakt til borgere i forskellige sammenhænge (børneinstitutioner, beskæftigelsesområdet og det sociale system). Dette frontpersonale skal uddannes til at tage spørgsmål om alkoholforbrug op, når de mener, det er relevant, og derefter følge op med den støtte/henvisning, som borgeren måtte have behov for. De praktiserende læger har også en helt central rolle i forhold til tidlig opsporing.

· Sikring af en helhedsorienteret og sammenhængende social og behandlingsmæssig indsats

Den hidtidige indsats på alkoholområdet har været karakteriseret ved, at udviklingen er sket i sundhedsfagligt regi. Dette har haft klare fordele, men har også betydet, at der ikke har været en tilstrækkelig sammenhæng med den sociale indsats i den samlede alkoholbehandling. Det er vurderingen, at der er behov for en helhedsorienteret behandlingsmæssig og social indsats.

Herudover er der behov for at øge omfanget og bredden af både de forebyggende indsatser og den egentlige behandlingsindsats. Desuden skal der foretages en systematisk indsamling af viden/data, som omfatter både forekomsten af alkoholproblemer blandt københavnerne og iværksatte indsatser.

I den alkoholpolitiske handleplan er der opstillet 15 delmål med 27 tilhørende indsatser for at opfylde den overordnede målsætning om at københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt. Alle de 15 delmål kan ses nedenfor sammen med eksempler på nogle af planens centrale forslag til nye, væsentlige indsatser inden for de nævnte målgrupper/områder. For en samlet oversigt over delmål og indsatser henvises til Bilag 2.

Planen har følgende delmål:

Børn og unge

1. Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides alkoholforbrug

2. Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge af forældres alkoholmisbrug

3. Debutalderen for alkoholforbrug skal hæves

4. Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres

5. Gode alkoholvaner blandt unge (< 25 år) skal fremmes

Under målgruppen Børn og unge foreslås det på indsatssiden bl.a. at udbyde en såkaldt "sundhedspakke" til folkeskoleelever i 7., 8. og 9. klasse. Pakken består af tre tilbud: Et arrangement for forældre til børn på disse klassetrin om unges alkoholvaner, besøg af unge rusmiddelguider i klasserne, samt et nyt undervisningskoncept kaldet "Tackling", som fokuserer på at styrke elevernes personlige kompetencer i relation til gode rusmiddelvaner. Sundhedspakken er således rettet både mod forældrene og eleverne, da undersøgelser viser, at de unges alkoholvaner påvirkes af forældrenes holdninger og adfærd i forhold til rusmidler.

Desværre er alkoholforbruget alt for højt hos de unge, som allerede har forladt folkeskolen, og nu befinder sig på ungdomsuddannelserne. Derfor lægger handleplanen op til at en ny indsats igangsættes i forhold til de unge på gymnasierne, og at den eksisterende indsats intensiveres på tekniske skoler og produktionsskoler. Handelsskolerne vil også blive inddraget.

Voksne og ældre

6. Der skal arbejdes aktivt for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse

7. Arbejdspladsen skal bruges aktivt som arena til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne

8. Antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld skal nedbringes med 30 % (1998-2012)

9. Alkoholforbruget blandt ældre københavnere skal reduceres

10. Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes

Under målgruppen Voksne og ældre foreslås bl.a. en indsats i forhold til at sikre ansvarlig udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse. Københavns Kommune har forholdsvis mange nattilladelser med alkoholbevilling – ud fra den strategi, at gæsternes hjemtur spredes rent tidsmæssigt og antallet af voldsepisoder begrænses. Det stiller imidlertid store krav til ansvarlig udskænkning, bl.a. til unge. Handleplanen lægger op til at undersøge udskænkningspraksis, samt at tilrettelægge et projekt som skal uddanne barpersonale og restauratører i ansvarlig udskænkning.

I forhold til borgere med begyndende alkoholproblemer lægger handleplanen op til, at disse skal identificeres hurtigere end det er tilfældet i dag, så relevant hjælp kan tilbydes. For de der allerede er afhængige skal hjælpen også komme tidligere. I dag har sidstnævnte gruppe i gennemsnit været alkoholafhængige i 9 år før de kommer i behandling, hvilket er lang tid. For at styrke opsporingen af disse borgere er det nødvendigt at uddanne kommunens frontpersonale i mange forskellige sektorer (på lokalcentre, jobcentre, i aktiveringstilbud og hos praktiserende læge), således at de kender tegnene på misbrug og henvisningsmuligheder til relevant behandling. Ikke mindst skal koordineringen af behandling og øvrige foranstaltninger, som borgeren tilbydes, styrkes.

Behandling og efterbehandling

11. Alkoholbehandlingen og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret

12. Behandlingskapaciteten skal øges

13. Behandlingstilbud skal differentieres og kvaliteten øges

14. Der skal være tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige

Under overskriften Behandling og efterbehandling lægger handleplanen op til at skabe større sammenhæng mellem behandlingen og den sociale indsats. Blandt de alkoholafhængige, hvoraf der skønnes at være ca. 19.000 personer i Københavns Kommune, tilhører størstedelen gruppen af udsatte voksne. Det er fx personer, som er på vej ud af arbejdsmarkedet på grund af sygefravær, personer der er blevet enlige eller er ved at miste deres bolig. Den eksisterende behandlingsindsats overfor denne udsatte gruppe skal opprioriteres, og derfor skal der etableres særlige behandlings-, rådgivnings- og støttetilbud til de udsatte voksne og deres pårørende.

I handleplanen foreslås det desuden at der etableres et botilbud til ædru alkoholikere, som har været på langvarige aflastningsophold på en af Blå Kors institutioner. Disse personer er meget sårbare, og falder ofte tilbage til alkoholmisbruget, hvis de blot vender tilbage til deres gamle miljø. Der er derfor behov for et særligt botilbud til denne gruppe, som omfatter støtte, rådgivning og værested. Herved vil der formodentlig kunne opnås en besparelse til aflastningsophold som følge af et reduceret antal tilbagefald.

Tværgående

15. Effektiv koordinering af indsatsen på alkoholområdet skal sikres på tværs af forvaltninger og H:S/Region Hovedstaden

Endelig pointerer handleplanen behovet for at den samlede indsats på alkoholområdet i Københavns Kommune frem for alt skal være tværgående. Der er således behov for koordinering af alkoholindsatsen, idet den går på tværs af forvaltningerne og H:S/Region Hovedstaden. Det foreslås, at det overordnede ansvar for hele alkoholområdet – fra forebyggelse over behandling til efterbehandling, herunder samarbejde med de frivillige organisationer, – placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltni ngen. Koordinering af indsatsen på individniveau, herunder behandlingsindsatsen, placeres ligeledes i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Således får Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for samarbejdet med H:S Alkoholenheden/Region Hovedstaden. Sundhedsforvaltningen får ansvar for koordinering af den forebyggende indsats, samt ansvar for koordinering af aktiviteter i forhold til udskænknings- og trafikområdet.

5. Gennemførelse, tidsplan og økonomi

Den alkoholpolitiske handleplan dækker perioden 2006-2009 for så vidt angår aktiviteter og økonomi.

	2006	2007	2008	2009
Indsatser med finansieringsbehov: Indsats 2: Børn i misbrugsfamilier Indsats 3: Sundhedspakke i folkeskolen Indsats 4: Ungdomsuddannelser Indsats 6: Målrettet indsats overfor udsatte unge Indsats 9: Ansvarlig udskænkningspraksis Indsats 11: Uddannelse på arbejdspladsen Indsats 13: Alkohol i trafikken Indsats 15: Indsats overfor ældre borgere Indsats 16: Uddannelse af frontpersonale samt opspo. Indsats 18: Uddannelse af almen praktiserende læger Indsats 20: Integreret behandling af udsatte voksne Indsats 21: Psykisk syge Indsats 22: Blandingsmisbrugere, hjemløse m.fl. Indsats 23: Botilbud til ædru alkoholikere Indsats 24: Monitorering, evaluering og kvalitetsudvikling Indsats 25: Nationalt alkoholbehandlingsregister Indsats 27: Koordinering af alkoholindsatsen I alt Københavns Kommunes budget	910.000 320.000 800.000 300.000 75.000 100.000 100.000 200.000 100.000 4.000.000 800.000 1.300.000 2.000.000 1.000.000 415.000 1.000.000 13.420.000	1.360.000 320.000 800.000 100.000 75.000 100.000 100.000 200.000 Se H:S 4.000.000 800.000 1.300.000 2.000.000 1.000.000 330.000 1.000.000 13.485.000	1.000.000 1.810.000 320.000 800.000 100.000 75.000 100.000 100.000 200.000 4.000.000 800.000 1.300.000 2.000.000 1.000.000 330.000 1.000.000 14.935.000	1.000.000 2.015.000 320.000 800.000 75.000 100.000 100.000 200.000 4.000.000 800.000 1.300.000 2.000.000 1.000.000 330.000 1.000.000 14.965.000
Indsatser der afholdes indenfor eksisterende budget: Indsats 2: Børn i misbrugsfamilier Indsats 5: Sunde alkoholvaner blandt unge Indsats 7: Påvirkning af national lovgivning på alkohol Indsats 8: Begrænsning af alkoholbevillinger Indsats 10: Alkoholpolitikker Indsats 12: Information om alkohol til ansatte Indsats 14: Lejlighedstilladelser Indsats 17: Livsstilssamtaler på sundhedscentre Indsats 26: Foranalyse palliativt center	-	-	-	-
Indsatser der ligger i H:S/Region Hovedstaden: Indsats 1: Gravides alkoholforbrug Indsats 18: Uddannelse af almen praktiserende læger Indsats 19: Tilbud til patienter på hospitaler Indsats 25: Nationalt alkoholbehandlingsregister I alt H:S/Region Hovedstadens budget	100.000 415.000 515.000	200.000 100.000 300.000	100.000 300.000

Handleplanen tager ikke højde for konsekvenserne af kommunalreformen, da dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt. Handleplanen er skrevet ud fra den eksisterende forvaltningsstruktur i kommunen, men med hensyntagen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventede overtagelse af ansvaret for alkoholbehandlingen. Herudover beskriver planen bl.a. opgaver, som efter 1.januar 2007 vil indgå i Region Hovedstadens opgavesæt. Det vil naturligvis være de respektive politikere, der skal tage stilling til den endelige organisering og opgavefordeling.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

En styrket indsats på alkoholområdet kræver tilførsel af ressourcer. Den alkoholpolitiske handleplan lægger op til, at der tilføres alkoholområdet følgende ressourcer:

År	Københavns Kommune	H:S (2006)/Region Hovedstaden (2007-2009)
2006	13.420.000	515.000
2007	13.485.000	300.000
2008	14.935.000	100.000
2009	14.965.000	0

Se Bilag 2 for en samlet oversigt over delmål og forslag til indsatser.

HØRING

Handleplanen sendes til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget, Hovedstadens Sygehus Fællesskab samt Ældrerådene

BILAG

Bilag 1: "Alkoholpolitisk handleplan 2006-2009" af 10. august 2005

Bilag 2: Samlet oversigt over indsatsforslag i alkoholpolitisk handleplan 2006-2009

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Til top