Den palliative indsats i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Orientering om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens palliative indsats til borgere ramt af livstruende sygdom, der har komplekse behov for fysisk, psykisk, social og åndelig pleje.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om analysen af den palliative indsats i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til efterretning, og

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejder et budgetnotat til brug for forberedelserne til forhandlingerne for budget 2014 på baggrund af anbefalingerne fra analysen af den palliative indsats.

Der dør omkring 5.000 borgere i Københavns Kommune hvert år. Heraf er omkring 3.500 over 65 år. I omsorgen for borgerne skelnes der mellem den borger, som er i den sidste fase af livet, og som stille og roligt svækkes, og den borger, som har behov for et egentligt palliativt forløb.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har analyseret den palliative indsats. Den igangværende indsats ser langt hen ad vejen ud til at være den rigtige. Men i takt med at mulighederne for behandling til borgere med kræft øges, stiger også kompleksiteten af de opgaver, som den kommunale sygepleje skal varetage. Dette sammenholdt med, at flere vælger at dø hjemme, betyder, at der er behov for, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udvikler indsatsen på det palliative område. Sundheds- og Omsorgsudvalget præsenteres derfor for den eksisterende indsats med henblik på, at anbefalingerne til udvikling af området kan bringes videre til budgetforhandlingerne for 2014.

Palliation betyder lindring og anvendes om indsatsen for at forebygge og lindre lidelse hos mennesker, der er ramt af livstruende sygdom. Målgruppen for den palliative indsats er borgere med komplekse behov for fysisk, psykisk, social og åndelig pleje og omsorg, hos hvem helbredelse ikke længere er mulig. De kan eksempelvis opleve smerter, vejrtrækningsproblemer og angst.

Den palliative indsats er kendetegnet ved en høj grad af uforudsigelighed, og tilstanden hos borgere med behov for palliation er præget af ændringer. Der er ofte behov for at tilpasse støtten til borgerens aktuelle behov, og indholdet i indsatsen varierer afhængigt af, hvilken fase borgeren befinder sig i. Hvis borgeren er i en tidlig pallaitiv fase, kan der være behov for samtidig rehabilitering, og dette kan stå på i måneder til år. For en borger i en sen palliativ fase vil fokus være på lindring, og den sygdomskontrollerende behandling er ophørt. Her kan der være tale om uger til måneder. Dertil kommer borgere i terminal palliativ fase, hvor borgeren er uafvendeligt døende. Her er der behov for, at plejen kan tilrettelægges fra time til time.

Den palliative indsats er opdelt i et basalt niveau, der omfatter kommune og almen praksis samt afdelinger på hospitalerne, der ikke er specialiseret inden for palliation. Derudover er der det specialiserede niveau, der omfatter hospices og palliative medicinske afdelinger på hospitalerne, herunder udgående palliative teams. Borgerne kan komme i kontakt med mange aktører i løbet af et palliativt forløb. Der er således stort behov for tværsektorielt samarbejde omkring borgerne.

Analysen af den palliative insats i kommunen har vist, at der er en række muligheder for udvikling af tilbuddet.

Den kommunale palliative indsats
Københavns Kommune varetager en forholdsmæssig stor andel af den palliative pleje, da Region Hovedstaden har landets laveste dækningsgrad i palliative tilbud.

Palliation i sygeplejen og hjemmeplejen
Borgere med behov for en palliativ indsats kan i eget hjem få tildelt ydelsen "Pleje af alvorligt syge". I 2012 var der 466 borgere, der modtog ydelsen via enten sygepleje eller hjemmepleje. Borgere i plejebolig har ofte mange eller komplekse sundhedsproblemer. Det er erfaringen, at kun en mindre del af disse har behov for en egentlig palliativ indsats. Personalet sikrer pleje og observation gennem hele døgnet, og de kender borgeren og dennes pårørende. 

Midlertidige døgnophold - Palliativ Aflastningsenhed
Borgere, som har et behov for palliation og sygepleje, der ikke kan imødekommes i eget hjem, kan få tilbudt et ophold på Palliativ Aflastningsenhed. Det er et alternativ til hospitalsindlæggelse eller hospice. Enheden har særlig ekspertice i palliation. Der er i alt 19 sengepladser, og enheden modtager omkring 230 borgere om året fra især hospital, men også fra eget hjem.

Midlertidige døgnophold - Akutplejeenhed København 
Målgruppen er færdigbehandlede borgere fra hospital, der fortsat har brug for sygepleje gennem hele døgnet, samt borgere i eget hjem med behov for sygepleje hvor et ophold på enheden kan forebygge indlæggelse. Enheden har 60 sengepladser.

Palliation sideløbende med kræftrehabilitering
Borgere med kræftsygdom får tilbudt rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København. Mange af borgerne befinder sig en tidlig palliativ fase af deres sygdom, og rehabiliteringen bidrager her til at øge livskvaliteten hos borgeren. 

Palliativ indsats i almen praksis og Region Hovedstaden
Almen praksis
De praktiserende læger spiller en vigtig rolle i indsatsen omkring palliation. De sørger eksempelvis for symptomlindring hos borgeren, hele medicinområdet og sikrer koordinering og kontakt med sygehuset og opfølgning til de pårørende.  

Palliative medicinske afdelinger
Region Hovedstaden har palliative medicinske afdelinger på Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital, der dækker hele Københavns Kommune. Foruden sengepladser og ambulatorier er der udkørende specialiserede palliative teams. Målgruppen er patienter med kræftsygdom, der har behov for en specialiseret og/eller tværfaglig indsats. Personalet er tværfagligt sammensat af eksempelvis læger, sygeplejersker og psykologer og kan dække patientens palliative behov enten under indlæggelse, ved ambulante møder eller i borgerens hjem. Visitation sker via borgerens praktiserende læge eller via lægehenvisning fra andre sygehusafdelinger.

Hospices
Borgere kan komme på Diakonissestiftelsens Hospice, Skt. Lukas Hospice, Hospice Søndergård og Arresødal Hospice. Borgere i Københavns Kommune anvender hovedsageligt de to første hospices. For at komme på hospice skal borgeren typisk have en lægehenvisning. Der er ikke fælles visitationskriterier til de forskellige hospices. Kapaciteten på området udvides med 12 pladser i perioden 2012-14.

Udfordringer i løsningen af den palliative indsats 
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på baggrund af analyse af den palliative indsats, at de nuværende palliative tilbud til borgerne langt hen ad vejen er de rigtige tilbud i forhold til at dække borgernes palliative behov. Samtidig har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen dog identificeret en række udfordringer, hvor der bør sættes ind for at styrke indsatsen. De beskrives nedenfor sammen med et eventuelt behov for midler i relation til budget 2014.

Rehabiliteringstilbud til palliative borgere
Til borgere i en tidlig palliativ fase vil det være gavnligt med yoga og uddannelse i afspændingsteknikker såsom berøring, massage og kontrol af vejrtrækning, med henblik på at hjælpe borgerne til at håndtere bl.a. angst. Uddannelsen kan også tilbydes pårørende, så disse undervises i, dels hvordan de selv håndterer den svære situation, dels hvordan de kan hjælpe den berørte borger. Iværksættelsen af dette forudsætter midler fra budget 2014.

Mulighed for at dø i eget hjem
Mange borgere ønsker at dø i eget hjem. En øget bevilling til den nuværende sygeplejeydelse "Pleje af alvorligt syge" til borgere i eget hjem og en udbygning i forhold til at sikre rådgivning og vejledning til de pårørende kan være med til at sikre dette. Samtidig kan der ses på mulige telemedicinske løsninger til palliative borgere i eget hjem som et led i at sikre øget tryghed for borgeren, og at denne lettere kan komme i kontakt med de sundhedsprofessionelle via en teleopkobling i hjemmet. Det forudsætter midler fra budget 2014.

Faglig klinisk vejledning og kompetenceløft
Det er afgørende, at de medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, er i stand til at registrere og håndtere ændringer i borgernes behov, herunder at kunne videregive observationer til kollegaer i sygeplejen og praktiserende læge.  Umiddelbart er der flere medarbejdere med en palliativ efter- eller videreuddannelse, mens der til gengæld er behov for et mere generelt kompetenceløft blandt personalet; eksempelvis i forhold til viden om cancer, smertebehandling og planlægning af plejeforløb. Der er behov for midler for at sikre kontinuerlig opkvalificering og vedligeholdelse af kompetencer.

Planlægning af palliative forløb
Der er behov for, at personalet i højere grad koordinerer og planlægger indsatsen over for den enkelte borger. For at imødekomme dette kan den eksisterende sygeplejeydelse "Forløbskoordination" anvendes også til palliative borgere. Det vil være med til at sikre koordinerede og helhedsorienterede forløb til en gruppe borgere, der er særligt følsomme. Medarbejderne vil på forhånd have planlagt, hvilke indsatser borgeren akut vil kunne få brug for. Det skaber øget tryghed og tillid mellem borgeren, de pårørende og medarbejderne. Dette forudsætter midler fra budget 2014.

Øget synergi på de midlertidige døgnpladser
I 2013 planlægges en analyse af koncept og kapacitet i forhold til alle kommunens midlertidige døgnpladser, herunder Akutplejeenheden og Palliativ Aflastningsenhed. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil arbejde videre med, at palliation får et særligt fokus i dette arbejde med henblik på øget synergi og tættere samarbejde de to enheder imellem.

Samarbejde med region og almen praksis
Det er vigtigt, at sikre sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af sektorgrænser, for at borgerne oplever et sammenhængende og skånsomt palliativt forløb. Analysen viste, at der bør arbejdes videre på at sikre dette. Eksempelvis er der ikke faste aftaler med de praktiserende læger og kommunen omkring, hvordan indsatsen organiseres. Der er nationalt udarbejdet et Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Aktuelt arbejdes der med, hvordan programmet skal implementeres, og der kommer anbefalinger ultimo maj 2013. Københavns Kommune deltager aktivt i dette arbejde. På baggrund af anbefalinger herfra, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen undersøge, hvordan et styrket samarbejde med regionen og almen praksis kan sikres.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelser den 25. april 2013 arbejde videre med at udvikle det palliative område, herunder udarbejdelse af budgetforslag til forhandlingerne for budget 2014.


Katja Kayser      
                                                    / 
                                                                            Jens Egsgaard

Indstillingen blev godkendt.