Mødedato: 25.04.2002, kl. 15:00

Ekstraordinær og midlertidig udlejning af ældreboliger og forsøg med seniorbofællesskaber og afprøvning af andre muligheder i forhold til ældre

Ekstraordinær og midlertidig udlejning af ældreboliger og forsøg med seniorbofællesskaber og afprøvning af andre muligheder i forhold til ældre

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. april 2002

 

4. Ekstraordinær og midlertidig udlejning af ældreboliger og forsøg med seniorbofællesskaber og afprøvning af andre muligheder i forhold til ældre

SOU 102/2002 J.nr. 19/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at Borgerrepræsentationens beslutning den 27. januar 2000 (BR 1/2000) udvides til at omfatte alle ældreboligkomplekser i Københavns Kommune,

at der gives tilladelse til at Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Boligtrivsel i Centrum at planlægge et eller flere forsøg med seniorbofællesskaber i ledige ældreboliger, inden for en ramme på i alt 30 boliger.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2002

Indstillingens første "at" blev godkendt. Sundhedsforvaltningen bemyndiges til at tilrette indstillingen til den videre behandling i ØU/BR.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede andet "at" indstillingen og besluttede at fortsætte behandlingen på kommende møde, idet Sundhedsforvaltningen anmodes om at udarbejde en ny indstilling, med en samlet fremstilling af boligstrategiske projekter, herunder medlemsforslag.

 

RESUME

Københavns Kommune har i alt 4.400 ældreboliger. Der har gennem nogle år været udlejningsvanskeligheder med nogen af disse, hvilket har betydet, at der har været en del ældreboliger, som har stået tomme længe. I januar 2002 var der 39 boliger, som havde været ledige i mere end 3 måneder af de i alt ca. 4.400 ældreboliger i Københavns Kommune. Der har løbende været drøftelser mellem Boligselskabernes Landsorganisation 1. Kreds, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om, hvordan det sikres, at ældreboligerne udlejes. Det er et lovkrav, at det skal indstilles til politisk beslutning, at boligerne i henhold til Lov om almene boliger § 54, stk. 1 udlejes til andre boligsøgende end den berettigede personkreds (ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger).

Borgerrepræsentationen tiltrådte følgende indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget den 27. januar 2000 (BR 1/2000):

"at ældreboliger, der har været ledige over 3 måneder i bebyggelserne, Ringergården, Nørrebro Vænge, Engholmen Nord, Engholmen Syd og Tranehavegård efter aftale mellem Sundhedsforvaltningen og den pågældende boligorganisation

  • udlejes gennem den boligsociale anvisning i Københavns Kommune
  • udlejes til studerende
  • udlejes af boligorganisationerne til over 67-årige på deres venteliste og

at det i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og den respektive Boligorganisation analyseres nærmere, om der er behov for ombygning eller permanent omdannelse af nogle af boligerne til almene familieboliger eller almene ungdomsboliger. Resultatet af denne analyse vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. "

Efter Borgerrepræsentationens beslutning i 2000 er der udlejet 17 ældreboliger til studerende på midlertidige kontrakter, således at ældreboligerne vil kunne udlejes til den berettigede personkreds igen, hvis der skulle opstå behov her for. Endvidere er 7 ældreboliger udlejet af boligforeningerne til ældre fra deres venteliste. Yderligere er foreløbig 4 ældreboliger udlejet i forbindelse med midlertidig genhusning i forbindelse med ombygninger. Disse initiativer medførte en midlertidig reduktion i antallet af ledige ældreboliger. Siden sommeren 2001 er der imidlertid på trods disse initiativer sket en stigning i antallet af ledige ældreboliger i nogle af bebyggelserne, herunder i andre bebyggelser end de fem som er omfattet af Borgerrepræsentationens beslutning.

Fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 er antallet af ældreboliger, der har været ledige i mere end 3 måneder steget fra 18 til 39. Disse 39 boliger er fordelt i 11 ældreboligkomplekser, jf. vedlagte bilag. For et år siden var de fordelt i 8 ældreboligkomplekser. I Ringergården var der 13 ledige boliger 1. januar 2002. Det har ikke været muligt at udleje til studerende i Ringergården, fordi lejen er relativt høj pga. boligernes størrelse.

Det faldende antal ældre i Københavns Kommune har medført, at dækningsgraden, målt ved antal ældreboliger i forhold til antallet af ældre på 75 år og derover, er steget. Siden 1997 er dækningsgraden steget fra 10,6 procent til 12,6 procent begrundet i det faldende ældrefolketal.

I forlængelse af arbejdet med de ældrepolitiske målsætninger igangsættes en analyse af behovet for boliger til ældre, bredt forstået idet analysen bør være fremadrettet og pege på udviklingsområder i relation til boliger. Analysen skal indgå i en udviklingsplan for området "Fremtidens botilbud til seniorer i Københavns Kommune", hvor der med udgangspunkt i den vedtagne plejeboligplan åbnes for et bredere perspektiv for Sundhedsforvaltningens udvikling af botilbud og -former for de ældre københavnere. Udviklingen og erfaringerne fra ombygningerne af plejehjem peger også på et mere differentieret botilbud end plejeboligplanen pegede på. Den kommende plan bør også beskrive og tage stilling til den fremtidige permanente anvendelse af ældreboligerne.

Sundhedsforvaltningen foreslår som en midlertidig foranstaltning (en permanent foranstaltning kræver ommærkning), at det tidligere givne mandat til at fem ældreboligkomplekser er omfattet af ordningen udvides til at omfatte alle kommunens ældreboligkomplekser.

Endvidere foreslår Sundhedsforvaltningen, at der i lyset af den store interesse for seniorbofællesskaber i forbindelse med arbejdet med de ældrepolitiske målsætninger gives tilladelse til, at der igangsættes forsøg med et eller flere bofællesskaber i ledige ældreboliger, f.eks. i Ringergården.

 

Til top