Ekstraordinær og midlertidig udlejning af ældreboliger og forsøg med seniorbofællesskaber og afprøvning af andre muligheder i forhold til ældre

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 25. april 2002

4. Ekstraordinær og midlertidig udlejning af ældreboliger og forsøg med seniorbofællesskaber og afprøvning af andre muligheder i forhold til ældre

SOU 102/2002 J.nr. 19/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at Borgerrepræsentationens beslutning den 27. januar 2000 (BR 1/2000) udvides til at omfatte alle ældreboligkomplekser i Københavns Kommune,

at der gives tilladelse til at Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Boligtrivsel i Centrum at planlægge et eller flere forsøg med seniorbofællesskaber i ledige ældreboliger, inden for en ramme på i alt 30 boliger.

Københavns Kommune har i alt 4.400 ældreboliger. Der har gennem nogle år været udlejningsvanskeligheder med nogen af disse, hvilket har betydet, at der har været en del ældreboliger, som har stået tomme længe. I januar 2002 var der 39 boliger, som havde været ledige i mere end 3 måneder af de i alt ca. 4.400 ældreboliger i Københavns Kommune. Der har løbende været drøftelser mellem Boligselskabernes Landsorganisation 1. Kreds, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om, hvordan det sikres, at ældreboligerne udlejes. Det er et lovkrav, at det skal indstilles til politisk beslutning, at boligerne i henhold til Lov om almene boliger § 54, stk. 1 udlejes til andre boligsøgende end den berettigede personkreds (ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger).

Borgerrepræsentationen tiltrådte følgende indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget den 27. januar 2000 (BR 1/2000):

"at ældreboliger, der har været ledige over 3 måneder i bebyggelserne, Ringergården, Nørrebro Vænge, Engholmen Nord, Engholmen Syd og Tranehavegård efter aftale mellem Sundhedsforvaltningen og den pågældende boligorganisation

• udlejes gennem den boligsociale anvisning i Københavns Kommune
• udlejes til studerende
• udlejes af boligorganisationerne til over 67-årige på deres venteliste og

at det i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og den respektive Boligorganisation analyseres nærmere, om der er behov for ombygning eller permanent omdannelse af nogle af boligerne til almene familieboliger eller almene ungdomsboliger. Resultatet af denne analyse vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. "

Efter Borgerrepræsentationens beslutning i 2000 er der udlejet 17 ældreboliger til studerende på midlertidige kontrakter, således at ældreboligerne vil kunne udlejes til den berettigede personkreds igen, hvis der skulle opstå behov her for. Endvidere er 7 ældreboliger udlejet af boligforeningerne til ældre fra deres venteliste. Yderligere er foreløbig 4 ældreboliger udlejet i forbindelse med midlertidig genhusning i forbindelse med ombygninger. Disse initiativer medførte en midlertidig reduktion i antallet af ledige ældreboliger. Siden sommeren 2001 er der imidlertid på trods disse initiativer sket en stigning i antallet af ledige ældreboliger i nogle af bebyggelserne, herunder i andre bebyggelser end de fem som er omfattet af Borgerrepræsentationens beslutning.

Fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 er antallet af ældreboliger, der har været ledige i mere end 3 måneder steget fra 18 til 39. Disse 39 boliger er fordelt i 11 ældreboligkomplekser, jf. vedlagte bilag. For et år siden var de fordelt i 8 ældreboligkomplekser. I Ringergården var der 13 ledige boliger 1. januar 2002. Det har ikke været muligt at udleje til studerende i Ringergården, fordi lejen er relativt høj pga. boligernes størrelse.

Det faldende antal ældre i Københavns Kommune har medført, at dækningsgraden, målt ved antal ældreboliger i forhold til antallet af ældre på 75 år og derover, er steget. Siden 1997 er dækningsgraden steget fra 10,6 procent til 12,6 procent begrundet i det faldende ældrefolketal.

I forlængelse af arbejdet med de ældrepolitiske målsætninger igangsættes en analyse af behovet for boliger til ældre, bredt forstået idet analysen bør være fremadrettet og pege på udviklingsområder i relation til boliger. Analysen skal indgå i en udviklingsplan for området "Fremtidens botilbud til seniorer i Københavns Kommune", hvor der med udgangspunkt i den vedtagne plejeboligplan åbnes for et bredere perspektiv for Sundhedsforvaltningens udvikling af botilbud og -former for de ældre københavnere. Udviklingen og erfaringerne fra ombygningerne af plejehjem peger også på et mere differentieret botilbud end plejeboligplanen pegede på. Den kommende plan bør også beskrive og tage stilling til den fremtidige permanente anvendelse af ældreboligerne.

Sundhedsforvaltningen foreslår som en midlertidig foranstaltning (en permanent foranstaltning kræver ommærkning), at det tidligere givne mandat til at fem ældreboligkomplekser er omfattet af ordningen udvides til at omfatte alle kommunens ældreboligkomplekser.

Endvidere foreslår Sundhedsforvaltningen, at der i lyset af den store interesse for seniorbofællesskaber i forbindelse med arbejdet med de ældrepolitiske målsætninger gives tilladelse til, at der igangsættes forsøg med et eller flere bofællesskaber i ledige ældreboliger, f.eks. i Ringergården.

Siden starten af 1990'erne er der etableret godt 4.400 ældreboliger i Københavns Kommune. En stor del af disse boliger er indrettet i de tidligere pensionistboliger. Efterhånden som ældreboligerne blev åbnet, viste det sig vanskeligt at udleje dem i samme tempo, som de var til rådighed, da de var målrettet en specifik gruppe af ældre.

I sommeren 1996 var der over 220 ældreboliger, som havde stået ledige i over 3 måneder. På den baggrund blev det besluttet at tilbyde ældre borgere over 67 år en række boliger i Kgs. Enghave gennem deres pensionsmeddelelse. Sideløbende hermed var der drøftelser med boligorganisationerne omkring anvendelse af boligerne til andre målgrupper end ældre. Konkret blev Boligselskabernes Landsorganisation 1. Kreds, samt de enkelte afdelingsbestyrelser i de ældreboligkomplekser, der havde mange ledige boliger, forespurgt om der kunne etableres bofællesskaber til fysisk og psykisk handicappede. Afdelingsbestyrelserne og Boligselskabernes Landsforening 1. Kreds afviste ideen.

Kommunen fastholdt samtidig, at der ikke skulle ændres yderligere i visitationskriterierne, da man vurderede, at der var behov for boligerne til ældrebefolkningen.

I løbet af 1997 og 1998 blev der udlejet mange ældreboliger, og der var ved årsskiftet 1998-1999 ca. 25-30 svært udlejelige ældreboliger.

Boligorganisationerne har løbende påpeget, at de fandt, at beboersammensætningen i ældreboligerne var for tung, og at de efter boligorganisationerne opfattelse fungerer som plejehjem. Det betyder, at det er svært at få ældreboligkomplekserne til at fungere boligsocialt. Sundhedsforvaltningen har afvist, at ældreboligerne fungerer som plejehjem, bl.a. af den grund at under halvdelen af beboerne modtager hjemmehjælp. Samtidig har det lovgivningsmæssige grundlag fastholdt, at boligerne er til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger og ikke til "almindelige" ældre.

For at løse problemstillingen om de resterende svært udlejelige ældreboliger blev der nedsat en arbejdsgruppe mellem Boligselskabernes Landsforening 1. Kreds, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen, som i enighed indstillede en række løsningsforslag til Borgerrepræsentationen i januar 2000.

Borgerrepræsentationen tiltrådte således indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget den 27. januar 2000 (BR 1/2000) indeholdende:

"at ældreboliger, der har været ledige over 3 måneder i bebyggelserne, Ringergården, Nørrebro Vænge, Engholmen Nord, Engholmen Syd og Tranehavegård efter aftale mellem Sundhedsforvaltningen og den pågældende boligorganisation

• udlejes gennem den boligsociale anvisning i Københavns Kommune
• udlejes til studerende
• udlejes af boligorganisationerne til over 67-årige på deres venteliste og

at det i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og den respektive Boligorganisation analyseres nærmere, om der er behov for ombygning eller permanent omdannelse af nogle af boligerne til almene familieboliger eller almene ungdomsboliger. Resultatet af denne analyse vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. "

Siden Borgerrepræsentationens beslutning i januar 2000 er der udlejet 17 ældreboliger til studerende på midlertidige kontrakter, således at ældreboligerne vil kunne udlejes til den berettigede personkreds igen, hvis der skulle opstå behov herfor. Endvidere er 7 ældreboliger udlejet af boligforeningerne til ældre fra deres venteliste. Yderligere er foreløbig 4 ældreboliger udlejet i forbindelse med midlertidig genhusning i forbindelse med ombygninger. Disse initiativer medførte en midlertidig reduktion i antallet af ledige ældreboliger. Siden sommeren 2001 er der imidlertid på trods af disse initiativer sket stigning i antallet af ledige ældreboliger i nogle af bebyggelserne, herunder i andre bebyggelser end de som er omfattet af Borgerrepræsentationens beslutning.

Fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 er antallet af ældreboliger, der har været ledige i mere end 3 måneder steget fra 18 til 39. Disse 39 boliger er spredt i 11 ældreboligkomplekser, jf. vedlagte bilag. For et år siden var de fordelt i 8 ældreboligkomplekser. I Ringergården var der 13 ledige boliger 1. januar 2002. Det har ikke været muligt at udleje til studerende i Ringergården, fordi lejen er relativt høj pga. boligernes størrelse.

Det faldende antal ældre i Københavns Kommune har medført, at dækningsgraden, målt ved antal ældreboliger i forhold til antallet af ældre på 75 år og derover, er steget. Siden 1997 er dækningsgraden steget fra 10,6 procent til 12,6 procent begrundet i det faldende ældrefolketal.

I forlængelse af arbejdet med de ældrepolitiske målsætninger igangsættes en analyse af behovet for boliger til ældre, bredt forstået idet analysen bør være fremadrettet og pege på udviklingsområder i relation til boliger. Analysen skal indgå i en udviklingsplan for området "Fremtidens botilbud til seniorer i Københavns Kommune", hvor der med udgangspunkt i den vedtagne plejeboligplan åbnes for et bredere perspektiv for Sundhedsforvaltningens udvikling af botilbud og -former for de ældre københavnere. Udviklingen og erfaringerne fra ombygningerne af plejehjem peger også på et mere differentieret botilbud end plejeboligplanen pegede på. Den kommende plan bør også beskrive og tage stilling til den fremtidige permanente anvendelse af ældreboligerne.

Sundhedsforvaltningen er i gang med at vurdere forskellige muligheder i forhold til de ældrepolitiske målsætninger på boligområdet. Det betyder herunder bl.a, at man ser på følgende elementer:

• Etablering af bofællesskaber/ollekoller ved udvidelse af botilbud og økonomi

• Afdække behovet for flere boliger til ældre ved undersøgelser af udbud og efterspørgsel på boliger til ældre

• Mulighed for aldersblandede beboere i samme bebyggelse, med henblik på at undgå ældreghettoer – sikre bred alderssammensætning
• Styrke mobiliteten blandt ældre, bl.a. ved etablering af en boligrådgivning, der skal hjælpe ældre til at få indsigt i egen boligsituation og muligheder på boligmarkedet, således at den ældre kan nå frem til en boligmæssig afklaring på et tidligt tidspunkt

Sundhedsforvaltningen foreslår som en midlertidig foranstaltning (en permanent foranstaltning kræver en ommærkning), at det tidligere givne mandat til at fem ældreboligkomplekser er omfattet af ordningen udvides til at omfatte alle kommunens ældreboligkomplekser.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at der i lyset af den store interesse, der er for seniorbofællesskaber i forbindelse med arbejdet med de ældrepolitiske målsætninger gives tilladelse til, at der igangsættes forsøg med et eller flere bofællesskaber i ledige ældreboliger, fx i Ringergården, jf. bilag.

Det er ikke vurderingen, at der er miljømæssige konsekvenser forbundet med ordningerne.

Forslaget vil blive forelagt Ældrerådene, således at udtalelser herfra vil kunne foreligge ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

Der skal optages drøftelse med beboerforeningerne m.v. ved forberedelse af forsøg med etablering seniorbofællesskab(er) og eventuelle andre forslag.

Når boliger som kommunen har anvisningsret til står tomme betaler kommunen en tomgangsleje. Det betyder reelt, at kommunen lider et lejetab på de tomme boliger. Disse udgifter er i budgettet defineret som lovbundne. Der var i 2001 i alt 830 indflytninger i kommunens ca. 4400 ældreboliger. Det vil altid tage lidt tid at gennemføre en indflytning til en ledig ældrebolig, hvorfor der må påregnes et vist huslejetab. Kommunens norm for hvor lang tid der må gå fra boligen står tom til den skal være genudlejet er 3 uger.

Lejetabet har været mere eller mindre konstant i de sidste 4 år. Således var det 3,5 mill. kr. i 1997, 3,5 mill. kr. i 1998, 3,6 mill. kr. i 1999, 3,5 mill. kr. i 2000 og 3,9 mill. kr. i 2001.

Af lejetabet i 2001 kan ca. 1/3 henføres til boliger, der har været ledige i mere end 3 måneder. Denne andel af lejetabet vil kunne reduceres betydeligt, hvis boligerne udlejes

Rammeforslag af 20. marts 2002 fra Boligtrivsel i Centrum om at medvirke ved etablering af seniorbofællesskab i Ringergården.

Økonomisk oversigt af 20. marts 2002 fra Boligtrivsel i Centrum om at medvirke ved etablering af seniorbofællesskab i Ringergården.

Oversigt vedrørende ledige ældreboliger 1. januar 2002.

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow