Redegørelse vedr. funktionskrav til plejecenterbyggerier

Økonomiudvalget ønsker en redegørelse fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om de bygnings- og funktionsmæssige særkrav, der stilles til plejecenterbyggerierne og de økonomiske konsekvenser heraf.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at redegørelsen vedrørende byggeprojekter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen godkendes
2. at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke reviderer funktionskravene til plejecentrene på baggrund af redegørelsen, men vurderer, og i givet fald justerer, størrelsen af servicearealerne i de enkelte byggeprojekter ud fra bygningernes og grundarealernes konkrete beskaffenhed.

Problemstilling

Økonomiudvalget vedtog den 19. august 2015 et forslag til styrket styring af anlægsøkonomien for byggeprojekter i Københavns Kommune. Jf. indstillingen skal forvaltningerne udarbejde redegørelser, der beskriver de bygnings- og funktionsmæssige særkrav der stilles til byggeprojekter inden for forvaltningernes respektive områder, herunder de økonomiske konsekvenser vedrørende særkravene.

Formålet med redegørelserne er at beskrive, hvilke særkrav fagforvaltningerne stiller, som eventuelt fordyrer byggerierne, og på den baggrund eventuelt revidere særkravene. Redegørelserne skal udarbejdes i samarbejde med Økonomiforvaltningen.

Løsning

Nye plejecentre skal – hvad enten de opføres ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende plejehjem – etableres indenfor rammerne af almenboligloven. Lovgivningskomplekset vedrørende plejeboliger indeholder – ud over dem der er angivet i almenboligloven - en lang række bestemmelser og krav med hensyn til blandt andet indretnings-, arbejdsmiljø-, fødevaresikkerheds- og brandsikringsmæssige forhold, der indvirker væsentligt på plejeboligbyggeriets udformning. Inden for disse rammer vil kommunen dog selv kunne afgøre en række forhold, fx om plejeboligen skal have ét eller to rum, om boligen skal have altan, og i hvilket omfang der skal være fælles spise- opholdsarealer som en del af boligernes bruttoetageareal.

Med henblik på at indholdsudfylde de kommunale frihedsgrader har Sundheds- og Omsorgsudvalget derfor fastsat en række politiske retningslinjer i ”De 10 principper for fremtidens plejeboliger”(tiltrådt i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. december 2013 – se bilag 1).

På denne baggrund har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdet en redegørelse der beskriver, hvilke særkrav som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen stiller til plejecenterbyggerierne, som ikke er lovgivningsmæssigt fastlagt. Beskrivelsen af særkravene forklarer, hvilke omkostninger kravene medfører i forbindelse med forvaltningens byggeprojekter, og hvorfor disse krav stilles. Det bemærkes, at redegørelsen alene omhandler kvalitets- og prisparametre i forhold til opførelsen af almene plejecentre, som udgør langt hovedparten af anlægsaktiviteten inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område. Den samlede redegørelse fremgår af bilag 2. Det er redegørelsens konklusion, at en reduktion af de samlede byggeudgifter på eksempelvis 10 % vil få afgørende betydning i forhold til kvaliteten og disponeringen af kommende plejecentre, herunder at plejeboliger kun kan etableres som et-rumsboliger. En besparelse på udgifterne til boligdelen (som udgør hovedparten af de samlede udgifter til opførelse af et nyt plejecenter) vil endvidere - som følge af den særlige statsfastsatte finansieringsform for almene boliger - kun reducere de kommunale udgifter med en 1/10 del af de besparede udgifter (svarende til kommunens indskud i Landsbyggefonden på 10 % af opførelsesprisen for boligdelen).  

Økonomiforvaltningen har bedt Rambøll Management Consulting A/S om at beregne de økonomiske konsekvenser af de enkelte forvaltningers funktionskrav. Rambølls beregninger fremgår af bilag 3.

Reduktion af byggeudgifter

Det fremgår af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens redegørelse, at en reduktion af byggeudgifterne i forhold til almene plejecentre kan realiseres ved enten 1) at bygge billigere pr. m2, 2) at opføre færre m2 eller 3) at undlade specifikke funktioner og/eller reducere udgifterne til den efterfølgende indretning af plejecentrene.

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering – på baggrund af erfaringerne fra de tidligere byggerier og de licitationer der efterfølgende er gennemført eksempelvis ved den igangværende modernisering af Hørgårdens Plejecenter på Amager - at det fulde maksimumbeløb skal udnyttes såfremt plejecenterbyggeriet – såvel boligdelen som servicearealdelen - skal være plejefagligt og driftmæssigt velfungerende samt teknolog-, energi- og miljømæssigt fremtidssikret. Det er således ikke muligt at bygge billigere pr. m2.

Arealmæssigt er det endvidere Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at boligdelen (såvel den primære bolig som de tilknyttede fællesarealer) ikke kan reduceres, uden at kravet om 2-rumsboliger fraviges, og at der som konsekvens heraf fremadrettet udelukkende kan etableres 1-rumsboliger (med stue og soveværelse i ét rum). Det bemærkes, at hovedparten af plejeboligerne på de nye plejecentre i dag er to-rumsboliger, men der opføres tillige et begrænset antal 1-rumsboliger (til borgere der ønsker en mindre bolig eller har en mindre betalingsevne) og 3-rumsboliger (typisk til ægtepar). Nye plejecentre opføres dermed allerede i dag med en vis fleksibilitet i boligstørrelserne med henblik på at opfylde målgruppens forskellige behov og ønsker.

Servicearealerne – der typisk omfatter ca. 20-25 % af det samlede areal på plejecenteret kan dog – alt afhængigt af bygningens og grundarealets beskaffenhed – i visse tilfælde reduceres til under 20 %, uden at det har afgørende indflydelse på den samlede drift af plejecenteret. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derfor – som i alle tidligere byggeprojekter – konkret vurdere behovet for servicearealer på baggrund af de specifikke forudsætninger i de enkelte plejecenterprojekter. Forvaltningen vil i den forbindelse have særlig fokus på arealoptimering og fleksibel anvendelse af de opførte arealer.

Med hensyn til fravalg af funktioner mv. er det forvaltningens vurdering, at man kunne undlade at etablere produktionsvaskerier på de nye plejecentre og få vasket tøjet hos en ekstern leverandør. Dette vil kunne reducere anlægsudgiften med ca. 2 mio. kr. på et nyt plejecenter med 100 beboere. Det bemærkes, at vaskerier etableres på plejecenterets boligareal, og at den sparede kommunale udgift (indskud til Landsbyggefonden) dermed er på 10 % af etableringsudgiften.

Endvidere kan monteringsbeløbet (der p.t. er på 68.000 kr. pr. ny plejebolig), som anvendes til indretning af plejecenterets servicearealer, reduceres med 10 %, uden at det vil få afgørende indflydelse på centerets funktionsdygtighed og drift. Det skal dog bemærkes, at kvaliteten og omfanget af inventar og velfærdsteknologi vil blive forringet (eksempelvis i forhold til mødefaciliteter, IT og telefoni), såfremt monteringsbeløbet reduceres. Monteringsbeløbet er fuldt kommunalt finansieret.

Økonomi

Såfremt der ikke etableres produktionsvaskerier på kommende nye plejecentre vil den samlede anlægsudgift blive reduceret med ca. 20 mio. kr. og den kommunale udgift til indskud i Landsbyggefonden i Moderniseringsplan 2 med ca. 2 mio. kr. i perioden 2017 – 2022.

En reduktion af monteringsbeløbet på 10 % pr. ny plejebolig vil reducere de samlede udgifter til montering i Moderniseringsplan 2 med i alt 7,1 mio. kr. i perioden 2017 – 2022.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, skal den efterfølgende forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

                  Hanne Baastrup

                         /Per Christensen

Socialdemokraterne fremsatte ændringsforslag til et 3. at-punkt:

"At Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejder en model for, hvordan et samlet udbud af flere byggerier kan udformes. Modellen bør tage højde for demografiudsving".

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti tilsluttede sig ændringsforslaget.

Indstillingen blev godkendt.