Businesscase til forlængelse af professorat
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering vedrørende evaluering af professorat i rehabilitering til efterretning
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der udarbejdes en businesscase til investeringspuljen vedrørende forlængelse af professoratet frem til udgangen af 2021.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i perioden 1. marts 2012 til 1. marts 2017 finansieret et professorat i kommunal rehabilitering. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om en evaluering af dette professorat, og udvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en businesscase til investeringspuljen vedrørende forlængelse af professoratet frem til udgangen af 2021.
Løsning
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningens strategi for forskningssamarbejde 2013-2016 er der prioriteret fire områder, hvor forvaltningen ønsker at fremme forskning;
- Rehabilitering
- Den ældre medicinske patient
- Sund aldring og livskvalitet gennem hele livet
- Social ulighed.
Der er således sat fokus på praksisorienteret forskning og på vigtigheden af at skabe evidens med henblik på at højne kvaliteten for borgerne. Professoratet i rehabilitering er en del af denne strategi for forskningssamarbejde.
Professoren er ansat ved Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, og har i sin ansættelsesperiode opbygget forskningsenheden CopenRehab, som ligger i Sund Vækst-huset i De Gamles By. Ved udgangen af 2015 var der tilknyttet tolv ph.d.-studerende og to post doc’s ved forskningsenheden. Københavns Kommunes udgifter til professoratet har været på ca. 8 mio. kr. over fem år, hvori der indgår midler til en forskningssekretær og ph.d.-studerende. Derudover har professoren skaffet eksterne midler, ca. 35,5 millioner siden 2012, til forskningsprojekter og samarbejder. Af de eksterne midler er lidt over 25 millioner bevilget til ph.d.-stipendiater og andet videnskabeligt personale, mens de resterende ca. 10 millioner kroner er bevilget til projektomkostninger, post doc.’s og andre forskningssamarbejder.
Professoratets forskningsprojekter omhandler primært den del af rehabiliteringen, der omfatter nye teknologiske løsninger inden for velfærdsteknologi og telesundhed. Der er fx afprøvet nye typer forløb, der sigter mod at skabe en varig ændring med øget fysisk aktivitet hos borgerne ved hjælp af teknologiske løsninger. Eksempler på forskningsprojekter er:
- Velfærdsteknologi og rehabilitering af borgere med type 2 diabetes (InterWalk)
- Tidlig tværsektoriel koordineret indsats til arbejdsfastholdelse af rygpatienter (TIKI)
- Tidlig rehabilitering til borgere opereret for lungekræft (PROLUCA)
- Rehabilitering efter ben-amputation
- Tidlig opsporing og en telemedicinsk løsning til KOL borgere
- Velfærdsteknologi til træning af borgere med hjerneskader (iPad-brain)
- SMS’er i familieinddragelse hos borgere med ikke-vestlig baggrund og type 2 diabetes
- Velfærdsteknologi til understøttelse af borgernes træning i eget hjem.
Evaluering af professoratet og ekstern bedømmelse
Forvaltningen har i perioden november 2015 til januar 2016 gennemført en evaluering af professoratet (Bilag 1). Evalueringens fokus kan opsummeres i to spørgsmål:
1) Hvilken viden er skabt som følge af professoratet?
2) Hvordan er den tilvejebragte viden blevet anvendt og omsat?
Evalueringens hovedkonklusioner er:
- Professoratet har medført en væsentlig stigning i forskningsaktiviteter.
De igangsatte forskningsprojekter falder inden for de fire spor i forskningsstrategien og retter sig overordnet mod kommunens strategiske udfordringer.
- Det er endnu for tidligt at se resultater af forskningen.
Mange af projekterne har endnu ikke nået et stadie, hvor de endelige resultater foreligger. De områder, hvor der foreligger resultater, er hverdagsrehabilitering og telemedicin, hvor der er iværksat forsøg i mindre skala.
- Forskningsviden produceres og integreres gradvist.
Det er en langvarig proces at producere og integrere forskningsbaseret viden i praksis. De forskningsresultater, der foreligger på nuværende tidspunkt, har ført til ændringer i rehabiliteringspraksis indenfor blandt andet rehabilitering af lungekræftpatienter.
- Evidenssikring af den kommunale rehabiliteringspraksis er påbegyndt, men ikke afsluttet.
Professoratets forskningsprojekter må forventes i de kommende år at styrke det videnskabelige grundlag, som kommunal rehabiliteringspraksis bygger på.
- Manglende strategi for udbredelse og forankring af forskningen.
Der har manglet en klar formulering af, hvad formålet med forskningssamarbejdet skulle være og det har taget tid at etablere og udvikle samarbejdet med forvaltningen.
Desuden er der foretaget en ekstern bedømmelse af professorens videnskabelige produktion (Bilag 2). Bedømmelsen er overordnet positiv og viser blandt andet, at professoren over kort tid har udviklet et kompetent forskningsmiljø, samt at professoren har haft en imponerende videnskabelig produktion.
Forlængelse af professorat
Professoratet udløber 1. marts 2017. Forvaltningen indstiller derfor, at der udarbejdes en businesscase til investeringspuljen vedrørende forlængelse af professoratet frem til udgangen af 2021. Forvaltningen har derfor udarbejdet en idébeskrivelse på dette til investeringspuljen (Bilag 3). Med en forlængelse af professoratet sættes en ambitiøs retning for de kommunale indsatser, hvor forskning og evidensbaseret viden vægtes højt med henblik på, at tilbud til københavnerne bliver af højest mulig kvalitet.
Den genererede viden fra professoratet kan anvendes til løbende at kvalitetsudvikle og effektivisere forvaltningens kerneydelser. Professoratet skal således fremover være med til at sikre, at der udvikles løsninger, som kan være med til at afhjælpe det stigende udgiftspres på forvaltningen. Udsigten til flere ældre borgere, flere kronisk syge og færre økonomiske ressourcer stiller krav om effektivisering, udvikling af nye rehabiliteringsmetoder og nye teknologiske muligheder, der kan forandre den måde, som sundhedsydelser leveres på. Praksisnær forskning skal fremme effekten af forvaltningens indsatser og medvirke til, at forvaltningen kan imødekomme behov fra flere borgere uden tilførsel af tilsvarende ressourcer. Ligeledes skal forskningen bidrage med metoder til at fremme selvhjulpenhed samt en aktiv og sund livsstil, så borgere på længere sigt har brug for mindre kommunal hjælp og færre ydelser i sundhedsvæsnet.
Professoratet skal endvidere have fokus på at udvikle samarbejde med erhvervslivet og andre eksterne partnere, der kan bidrage til at skabe innovative løsninger til gavn for Københavns borgere. Københavns Kommune samarbejder med en række forskningsinstitutioner, fx Københavns Universitet, CBS og DTU. Derudover indgår forvaltningen i samarbejdsorganisationer som Copenhagen Health Innovation (CHI) og Copenhagen Center for Health Technology (CACHET) samt i partnerskaber med blandt andre Novo Nordisk og Steno Diabetescenter. En forlængelse af professoratet vil kunne understøtte disse forsknings- og erhvervssamarbejder, og professoren kan fungere som forvaltningens bindeled til forskningsverdenen og øvrige partnere.
Det fremtidige samarbejde mellem professoren og forvaltningen
Såfremt professoratet forlænges er der behov for, at forvaltningen har øget fokus på systematisk og proaktivt samarbejde med professoren. Evalueringen har blandt andet vist, at der har manglet en overordnet strategi for, hvordan forvaltningen efterspørger, anvender og forankrer den viden, som forskningen stiller til rådighed. Derfor har forvaltningen i 2015 udviklet en overordnet, systematisk og strategisk tilgang til forskning. Som følge heraf vil forvaltningen have fokus på prioriteringen af og retning for professoratets forskning samt arbejde for, at forskningsgeneret viden implementeres i forvaltningens virksomhed.
I samarbejdet med professoren skal der blandt andet arbejdes konkret med:
- at forvaltningen stiller krav til forskningen og prioriterer mellem forskningsområder, så professorens forskning retter sig mod forvaltningens prioriterede problemstillinger.
- at forvaltningen sikrer, at forskningsgenereret viden formidles og forankres i driften.
- at professoren inddrages i prioriteringen af forvaltningens forskningsområder og i forbindelse med beslutninger om igangsættelsen af nye, større forskningsprojekter.
- at professoren inddrages i udviklingen af forvaltningens kerneydelser, fx ved at bidrage med overblik over eksisterende viden på strategiske områder.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Udgifterne til en forlængelse af professoratet frem til udgangen af 2021 vil være på 8,3 mio. kr. Dette estimat baserer sig på finansieringen af det hidtidige professorat og udgøres af 1,3 mio. kr. årligt til professoratet og 0,9 mio. kr. de første to år (2017 og 2018) til stillinger tilknyttet professoratet, fx ph.d.-studerende, post doc-stillinger eller andet videnskabeligt personale (se tabel).
|
Budgetpost |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
I alt |
|
Professorat |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
6,5 |
|
Stillinger tilknyttet professoratet |
0,9 |
0,9 |
1,8 | |||
|
Budget i alt |
2,2 |
2,2 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
8,3 |
Tabel 1: Finansiering af professorat. Tal er angivet i mio. kr.
Videre proces
Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen, udarbejdes en businesscase til investeringspuljen vedrørende forlængelse af professoratet frem til udgangen af 2021.
Katja Kayser
/Karen Nørskov Toke