Årsrapport 2015

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om årsrapporten for 2015 til efterretning (bilag 1)
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forslag til strategiske fokusområder for 2016 sendes i høring hos Ældrerådet og efter endt høring forelægges udvalget til endelig godkendelse.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i marts 2015 et revideret koncept for afrapportering på ældrepolitikken og sundhedspolitikken. Formålet med det nye koncept er blandt andet at muliggøre en politisk drøftelse af den overordnede retning i forvaltningens arbejde og evt. behov for nye tiltag. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i forlængelse heraf arbejdet med at tilpasse den løbende rapportering til udvalget.

Årsrapporten er forvaltningens mulighed for at give en samlet status på udviklingen i forhold til sundhedspolitikken og ældrepolitikken samt øvrige politiske mål om sagsbehandlingsfrister, sygefravær og brugertilfredshed. Rapporten giver derfor et grundlag for at udpege centrale strategiske fokusområder i forhold til at nå de ønskede politiske resultater i 2016.

Da sundhedspolitikken går på tværs af forvaltningsområder, og dermed vedrører indsatser og indikatorer fra de andre forvaltninger, afrapporteres der særskilt på sundhedspolitikken til Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Borgerrepræsentationen. Status 2015 for sundhedspolitikken indeholder således en samlet vurdering af fremdriften på sundhedspolitikken og udpeger fokusområder for 2016/17. De indikatorer i sundhedspolitikken, der vedrører forvaltningens eget driftsansvar, indgår i årsrapporten.

Årsrapporten for 2015 er den første årsrapport efter vedtagelsen af den nye ældrepolitik og den nye sundhedspolitik. Derfor indeholder rapporten også nye indikatorer, der matcher de nye politiske målsætninger. For de nye indikatorer kan forvaltningen endnu ikke vise en udvikling, men forvaltningen vil rapportere på udviklingen i tallene i efterfølgende rapporter.

Løsning

Årsrapporten viser, at forvaltningen i 2015 har fastholdt sit niveau på hovedparten af forvaltningens indsatsområder. Årsrapporten viser således, at langt hovedparten af indikatorerne er uændrede fra 2014 til 2015. Det gælder i forhold til genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og korttidsindlæggelser. Det er ligeledes lykkedes at fastholde aktivitetsniveauet på genoptræning og patientrettet forebyggelse. Den samlede brugertilfredshed med hjemmepleje, plejebolig og aktivitetstilbud er på niveau med de foregående år, brugertilfredsheden med hjemmeplejen ligger stadig lidt under det politisk fastsatte mål.

Derudover viser årsrapporten, at det er gået fremad med at hjemtage borgere, efter de er færdigbehandlet på sygehuset, og at udrede og rehabilitere ældre borgere i hjemmeplejen. Forvaltningen har igennem flere år arbejdet på at hjemtage borgerne hurtigere fra hospitalet, og den positive udvikling kommer efter at forvaltningen har iværksat en række tiltag i 2015 for at reducere ventedagene. Ligeledes har forvaltningen igennem længere tid haft fokus på at styrke borgernes rehabilitering. I forbindelse med indførelsen af udredning og rehabilitering i 2015 har forvaltningen gennemført et udviklingsarbejde, som har styrket den faglige indsats, og i betydelig grad hævet antallet af borgere, der modtager et rehabiliterende forløb. Forvaltningen har analyseret de positive erfaringer fra disse to områder i 2015 – for at kunne overføre de bedste principper til de fremadrettede fokusområder:

• Den positive udvikling på udrednings- og rehabiliteringsområdet hænger blandt andet sammen med, at forvaltningen har anvendt en ny tilgang til udvikling, hvor lokal medarbejderdrevet innovation har ført til nye måder at samarbejde og inddrage borgerne i rehabiliteringen.

• Den positive udvikling på hjemtagning af færdigbehandlede borgere hænger sammen med, at det blev politisk vedtaget at opprioritere antallet af midlertidige pladser, og at forvaltningen har sat fokus på tæt databaseret opfølgning og et større flow på de midlertidige pladser.

Samtidig har forvaltningen nået de politiske målsætninger i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfrister, i forhold til ventetider til genoptræning og med hensyn til brugertilfredshed på plejehjem og aktivitetstilbud.

Årsrapporten peger på, at Københavns Kommune ligger under sammenlignelige kommuner i forhold til embedslægens sundhedsfaglige tilsyn med plejecentre og med hensyn til borgernes oplevelse af fast hjælper i hjemmeplejen. Forvaltningen har derfor iværksat en række foranstaltninger, der kan supplere de nuværende indsatser, for at forbedre disse områder.  

Årsrapporten viser desuden, at det fortsat er en udfordring at overholde 4 ugers-garantien for plejeboliger, som generelt har været under pres de seneste år. Der har været markante periodiske udsving, men der ser ud til at være en tendens mod fortsat pres på ventelisterne. Forvaltningen følger området tæt, og vil i 2016, i forbindelse med udarbejdelse af udbygningsplanen for plejeboliger, foretage en nærmere analyse af området i samarbejde med Økonomiforvaltningen og blandt andet komme med anbefalinger til den videre kapacitetsstyring. Analysen vil blive forelagt udvalget. Endvidere ligger sygefraværet for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen over målet for 2015. Forvaltningen har i en længere periode arbejdet med at nedbringe sygefraværet, og stigningen i sygefraværet fra 2014 til 2015 kommer efter en længere årrække med faldende fravær. For at vende udviklingen igen har forvaltningen iværksat en række nye initiativer, der skal nedbringe sygefraværet.

Forslag til strategiske fokusområder for 2016

På baggrund af resultaterne fra årsrapporten har forvaltningen udarbejdet et forslag til konkrete strategiske fokusområder for 2016. For hvert af de strategiske fokusområder vil forvaltningen udarbejde en konkret handleplan og løbende orientere udvalget om udviklingen i forhold til fremdrift og resultater. Forvaltningen vurderer, at de udvalgte strategiske fokusområder er mest kritiske i forhold til at leve op til de overordnede politiske målsætninger og sikre en høj kvalitet i kernedriften.

Nedenstående tabel samler op på forvaltningens forslag til fokusområder og styrkede initiativer i 2016.

 

Fokusområde 1: Sundhedsfaglig kvalitet på plejecentre

En forudsætning for et godt og værdigt liv på plejecentrene er, at kvaliteten af basisydelserne er høj og leverancerne stabile, således at fx hjælp til medicin, personlig pleje og praktisk hjælp foregår uden problemer.

For at løfte den sundhedsfaglige kvalitet har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget at igangsætte en straks-indsats, der hurtigt og målrettet systematiserer og styrker kvalitetsarbejdet på udvalgte plejecentre. Samarbejdet og tilgangen baserer sig på samme udviklingsprincipper, som blev anvendt med succes i forhold til udredning og rehabilitering i 2015.

Fokusområde 2: Fast hjælper i hjemmeplejen

Forvaltningen har gennem flere år arbejdet med at styrke brugen af fast hjælper og har blandt andet undersøgt best practice på området og analyseret forklaringer og løsningsmuligheder. Årsrapporten viser, at ønsket om at flere borgere oplever at have faste hjælpere ikke er imødekommet. I brugerundersøgelserne svarer 34 pct. af hjemmeplejemodtagerne, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem, hvor landsgennemsnittet er 52 pct.

Den manglende udvikling på området kalder på et ’gearskifte’ i forvaltningens arbejde for i højere grad at sikre faste hjælpere i hjemmeplejen. I forbindelse med ’gearskiftet’ skabes der viden om hvilke hjemmeplejeenheder, hvor målsætningerne lykkes bedst og dermed muligheden for at udbrede best practice til hele byen. Der lægges derfor nu op til en intensiv indsats, som består af følgende elementer: 

• Ny kultur: En styrkelse af den igangværende kulturforandring i driften i forhold til vigtigheden af fast hjælper. Dette skal blandt andet ske ved at udbrede best practice fra de ’bedste’ hjemmeplejeenheder. Det skal stå klart for ledere og medarbejdere i alle led, at opgaven omkring faste hjælpere har høj prioritet. I planlægningen af besøgene har der tidligere været fokus på at sikre en effektiv drift, hvor der nu i højere grad skal være fokus på både service og en effektiv drift. 

• Medarbejderne skal have de rette kompetencer: Sikrer kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i alle relevante led – blandt andet indenfor planlægning og logistikstyring.  Det gælder i særdeleshed en skærpet opmærksomhed på den ’sekundære’ hjælper i disponeringen.

• Hyppige målinger: Der vil blive foretaget løbende og hyppige målinger, hvor data synliggør udviklingen og bruges til at sikre den ønskede fremdrift. Det kan være med til at skærpe det ledelsesmæssige fokus på at sikre faste hjælpere.

Sideløbende vil forvaltningen arbejde på en faglig kvalificering af målsætningen for fast hjælper f.eks. i form af en differentiering af målsætningen i forhold til, hvor mange forskellige indsatser, den enkelte borger får i sit hjem. Primo 2017 udarbejdes en status på målopfyldelsen samt forslag til en fremadrettet målfastsættelse.

Fokusområde 3: Sygefravær

Sygefraværet er steget fra 14 dage i 2014 til 14,5 dage i 2015. Borgerrepræsentationens mål for sygefraværet i SUF i 2015 var 13,1 dag. Stigningen i sygefraværet fra 2014 til 2015 kommer efter en længere årrække med faldende fravær. Udviklingen skyldes, at det korte sygefravær (1-14 dage) er øget, mens langtidssygefraværet samlet set er faldet en smule fra 2014 til 2015. Fraværsmønstret varierer dog meget mellem ydelsesområder og enheder, og der er derfor behov for at arbejde specifikt med de udfordringer, der er aktuelle på de enkelte arbejdspladser.

Københavns Kommune og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har løbende udviklet nye tiltag og værktøjer til at arbejde med fravær/nærvær. Der er eksempelvis udarbejdet fælles sygefraværstatistik, nem adgang til sygefraværsdata for alle ledere, guide til håndtering af langtidssygefravær og etableret en ”task force”  som kan hjælpe enheder med højt sygefravær.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede udviklingen i sygefraværet på en temadrøftelse i oktober 2015. Udvalget drøftede blandt andet behovet for nye virkemidler i arbejdet med at nedbringe fraværet. På baggrund heraf har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som noget nyt iværksat en kampagne, der blandt andet skal styrke ledelseskædernes arbejde med fravær og udbrede de gode eksempler fra enheder, hvor man har haft positive erfaringer med at nedbringe sygefraværet. Desuden skal ledere på alle niveauer fortsætte arbejdet med at implementere Sundheds- og Omsorgsforvaltningens 23 anbefalinger om sygefravær, som forvaltningen udarbejdede i 2015. Ligeledes samler forvaltningen materiale om og redskaber til at arbejde med sygefraværet på en intranetside, hvilket skal gøre det nemmere for lederne at få inspiration til, hvordan de kan arbejde med sygefraværet. Målet er, at sygefraværet i 1. kvartal 2016 skal være lavere end i 1. kvartal 2015. Forvaltningen følger udviklingen tæt og vil vende tilbage til udvalget med en orientering, når sygefraværstallene for 1. kvartal 2016 foreligger.

Sygefraværet for elever i Københavns kommune har været stigende i en årrække, hvilket blandt andet skyldes, at der er nogle særlige udfordringer i arbejdet med at nedbringe elevernes fravær. På grund af den hidtidige dimensioneringsaftale har Københavns Kommune hidtil været nødt til at ansætte elever, som ikke var robuste og måske havde vanskelige vilkår. Kommunen kan ikke afskedige elever med et højt sygefravær, så elever med et højt fravær er med til at trække sygefraværet op. Med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 forventes det, at de elever kommunen fremover ansætter, generelt er mere motiverede og mere robuste. Det giver et begrundet håb om, at elevernes sygefravær gradvist vil kunne nedbringes.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender at sende indstillingen i høring, vil sagen blive forelagt udvalget til endelig godkendelse på møde den 20. april 2016.

Forvaltningen vil orientere udvalget halvårligt om udviklingen på de strategiske fokusområder og samle op på de konkrete resultater i forbindelse med årsrapporten for 2016, der fremlægges primo 2017.

 

           Lars Gregersen

                                                  /Daniel Schwartz Bojsen

 

Indstillingen blev godkendt.