Medlemsforslag vedr. ansættelsesprocedurer i SUF
Medlemsforslag fra Socialdemokraterne vedr. ansættelsesprocedurer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Indstilling
Det foreslås,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om ansættelsesprocedurer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og på baggrund heraf drøfter emnet.
(Stillet af Socialdemokraterne)
Motivering
Socialdemokraterne ønsker en orientering og drøftelse af kriterier og strategier ved ansættelse af personale i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at sikre den bedste kernedrift for københavnerne. Der ønskes særligt fokus på brug af tests i forbindelse med ansættelse af lederstillinger.
Bilag 1 og 2 orienterer om Københavns Kommunes cirkulære for ansættelser i kommunen - herunder Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ansættelsesprocedurer.
Beslutning
Medlemsforslaget blev vedtaget.
Udvalget bad forvaltningen udarbejde et notat om straffeattester, som beskriver forvaltningens nuværende praksis på området samt fordele og ulemper ved generel indhentning af straffeattester m.v.