Mødedato: 24.11.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 24. november 2005

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Revisionsdirektoratets særberetning om Københavns Kommunes generelle økonomistyring

 

SOU 395/2005  J.nr. 62/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen fremsendes som udvalgets høringssvar.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2005

Indstillingen blev godkendt

 

 

RESUME

Sundhedsforvaltningen har modtaget Revisionsdirektoratets særberetning om Københavns Kommunes generelle økonomistyring til høring. Sundhedsforvaltningen bifalder, at Revisionsdirektoratet har besluttet at undersøge kommunens generelle økonomistyring. Københavns Kommune vil gennemgå store forandringer de kommende år som følge af blandt andet den landsdækkende strukturreform, den interne ressortomlægning i Københavns Kommune og indførelsen af den nye budgetmodel i kommunen. Disse forandringer vil også påvirke kommunens økonomistyring, og det er derfor et godt tidspunkt at gøre sig overvejelser om kommunens økonomistyring.

 

Rapporten indeholder en række anbefalinger omkring henholdsvis Budget- og regnskabshåndbogen, ansvars- og opgavefordelingen og IT. Hvad angår budget- og regnskabshåndbogen foreslår Revisionsdirektoratet blandt andet, at den opdateres og moderniseres, at der udarbejdes fælles – eventuelt vejledende – forretningsgange, at den nye budgetmodel videreudvikles, at der anvendes en fælles kontoplan - eventuelt alene på hovedkonto 6, samt at der bør overvejes om ambitionsniveauet for kommunens samlede økonomistyring i Økonomiforvaltningens benchmarkingværktøj bør hæves fra niveau 3 (aktivitetsstyring) til niveau 4 (balanceret resultatstyring).

 

Med hensyn til ansvars- og opgavefordelingen anbefales det at præcisere opgaver, ansvar og roller for de forskellige udvalg, borgmestre og forvaltninger samt undersøge initiativer, som kan understøtte Økonomiudvalgets varetagelse af den koordinerende og prioriterende funktion.

 

På IT-området anbefales fælles systemunderstøttelse for registrering af andre data end de gængse økonomidata, at der sikres tilstrækkelig IT-understøttelse af den nye budgetmodel, at vurdere hensigtsmæssigheden af KØR i forhold til andre nødvendige IT-systemer samt et fælles tværgående ledelsesinformationssystem for hele kommunen.

 

For mere information om rapportens anbefalinger, vurderinger og overvejelser henvises til selve rapporten, som Revisionsdirektoratet har udleveret til medlemmerne af Sundhe ds- og Omsorgsudvalget. 

 

Sundhedsforvaltningen finder overordnet, at der er tale om en brugbar, interessant og grundig rapport. Sundhedsforvaltningen noterer sig med tilfredshed, at rapporten bedømmer kommunens generelle økonomistyring som tilfredsstillende, men Sundhedsforvaltningen er også enig i, at der er behov for til stadighed at arbejde med udviklingen af økonomistyringen.

 

Sundhedsforvaltningen noterer sig, at en eller flere forvaltninger har givet udtryk for, at forvaltningerne ikke skal udvikle hver sit ledelsesinformationssystem. Sundhedsforvaltningen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at forvaltningen allerede er i gang med at udvikle sit eget ledelsesinformationssystem. Det skal ses i lyset af, at Sundhedsforvaltningen har et påtrængende behov for forbedret ledelsesinformation. Det skyldes, at forvaltningen økonomisk har været under pres og derfor nu har skærpet fokus på budgetoverholdelse, men også at den nye budgetmodel stiller øgede krav til forvaltningernes budgetopfølgning og rapportering.

 

I den forbindelse skal det nævnes, at Sundhedsforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet, når det i rapporten konkluderes, at det er kritisk, at der kan sættes spørgsmålstegn ved hvorvidt IT-understøttelsen af den nye budgetmodel er tilstrækkelig.

 

Herudover støtter Sundhedsforvaltningen generelt rapportens anbefalinger, ligesom Sundhedsforvaltningen gerne indgår i en arbejdsgruppe, der med Økonomiforvaltningen i spidsen skal arbejde videre med rapportens anbefalinger.


 

Til top