Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. november 2005
Sager til beslutning
10. Huslejefastsættelse i De Gamles By
SOU 385/2005 J.nr. 38/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de varslede huslejestigninger, jf. specifikation for plejeboligerne i De Gamles By.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2005
Indstillingen blev godkendt
Mona Heiberg blev erklæret inhabil og
forlod mødet under behandlingen af punktet.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget har tidligere
drøftet forholdene vedr. plejeboligerne i De Gamles By. Dette skete i
forbindelse med "Analyse af plejeboligerne i De Gamles By" SOU 253/2005, hvor Sundheds-
og Omsorgsudvalget godkendte, at den anbefalede huslejestigning på 7,2-7,8 pct.
for plejeboligerne i 2006 blev varslet, således at huslejestigningen kan træde
i kraft 1. januar 2006.
Huslejefastsættelsen for 2006 skal ses som et
led i den tidligere godkendte plan for eliminering af underskud i
boligafdelingerne, samtidig med at der fremadrettet administreres efter
balancelejeprincippet.
Huslejestigningen er korrekt varslet overfor
beboerne, og der har i forbindelse med denne været afholdt afdelingsmøder i
samtlige boligafdelinger. I alt deltog
24 beboere eller pårørende til disse. På møderne har der været redegjort for
regnskab 2004 samt budget 2006 for den enkelte boligafdeling.
I tabel 1 fremgår de varslede
huslejestigninger for den enkelte boligafdeling:
Tabel 1: Husleje for DGB i 2006
De Gamles By |
Nuv
ærende m2 leje |
M2 leje 2006 |
stigning % |
Bogrupperne,
Blok BF |
903 |
970 |
7,4 |
Slottet,
Blok S |
821 |
882 |
7,5 |
Kastanjehusene,
Blok D |
952 |
1.021 |
7,3 |
Kastanjehusene,
Blok A |
950 |
1.020 |
7,4 |
Kastanjehusene,
Blok C |
972 |
1.045 |
7,6 |
Møllehuset,
Blok M |
913 |
980 |
7,4 |
Klarahus,
Blok K |
966 |
1.042 |
7,8 |
Klarahus,
Blok L |
900 |
965 |
7,2 |
På afdelingsmøderne har Sundhedsforvaltningen
derudover orienteret om, at P/O- Nørrebro vil foretage de nødvendige
reguleringer vedr. boligydelse på baggrund af den vedtagne huslejestigning.
Sundhedsforvaltningen har tidligere
sammenlignet huslejen for plejeboligerne i De Gamles By med andre
ældreboligkomplekser. Denne sammenligning viser at huslejen for plejeboligerne
i De Gamles By er mindre end tilsvarende ældreboligkomplekser og at
genoprettelsesplanen, hvor i den varslede huslejestigning indgår, ikke vil
ændre væsentligt på dette.
Sundhedsforvaltningen har hørt de relevante
råd og organisationer af to omgange. Heraf er der udarbejdet høringssvar til
ældrerådene vedr. "Analyse af
plejeboligerne i De Gamles By" SOU 253/2005, der omhandlede administration og
forudsætninger for denne i De Gamles By .
Derudover er der indkommet høringssvar af 17.
november 2005 til nærværende indstilling vedr. huslejefastsættelsen for 2006.
Ældrerådene rejser i dette en række principielle problemstillinger vedr.
forudsætningerne for huslejefastsættelsen af ældreboliger administreret efter
almenboliglovgivningen. Sundhedsforvaltningen vil på baggrund af høringssvaret
gå i dialog med ældrerådene for at afklare de rejste principielle
problemstillinger.
Høringssvarene har ikke umiddelbart medført, at Sundhedsforvaltningen anbefaler ændringer i den varslede huslejestigning.