Huslejefastsættelse i De Gamles By
Huslejefastsættelse i De Gamles By
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 24. november 2005
Sager til beslutning
10. Huslejefastsættelse i De Gamles By
SOU 385/2005 J.nr. 38/2004
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de varslede huslejestigninger, jf. specifikation for plejeboligerne i De Gamles By.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget har tidligere
drøftet forholdene vedr. plejeboligerne i De Gamles By. Dette skete i
forbindelse med "Analyse af plejeboligerne i De Gamles By" SOU 253/2005, hvor
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte, at den anbefalede huslejestigning på
7,2-7,8 pct. for plejeboligerne i 2006 blev varslet, således at
huslejestigningen kan træde i kraft 1. januar 2006.
Huslejefastsættelsen for 2006 skal ses som et
led i den tidligere godkendte plan for eliminering af underskud i
boligafdelingerne, samtidig med at der fremadrettet administreres efter
balancelejeprincippet.
Huslejestigningen er korrekt varslet overfor
beboerne, og der har i forbindelse med denne været afholdt afdelingsmøder i
samtlige boligafdelinger. I alt deltog
24 beboere eller pårørende til disse. På møderne har der været redegjort for
regnskab 2004 samt budget 2006 for den enkelte boligafdeling.
I tabel 1 fremgår de varslede
huslejestigninger for den enkelte boligafdeling:
Tabel 1: Husleje for DGB i 2006
De Gamles By |
Nuværende m2 leje |
M2 leje 2006 |
stigning % |
Bogrupperne,
Blok BF |
903 |
970 |
7,4 |
Slottet,
Blok S |
821 |
882 |
7,5 |
Kastanjehusene,
Blok D |
952 |
1.021 |
7,3 |
Kastanjehusene,
Blok A |
950 |
1.020 |
7,4 |
Kastanjehusene,
Blok C |
972 |
1.045 |
7,6 |
Møllehuset,
Blok M |
913 |
980 |
7,4 |
Klarahus,
Blok K |
966 |
1.042 |
7,8 |
Klarahus,
Blok L |
900 |
965 |
7,2 |
På afdelingsmøderne har Sundhedsforvaltningen
derudover orienteret om, at P/O- Nørrebro vil foretage de nødvendige
reguleringer vedr. boligydelse på baggrund af den vedtagne huslejestigning.
Sundhedsforvaltningen har tidligere
sammenlignet huslejen for plejeboligerne i De Gamles By med andre
ældreboligkomplekser. Denne sammenligning viser at huslejen for plejeboligerne
i De Gamles By er mindre end tilsvarende ældreboligkomplekser og at
genoprettelsesplanen, hvor i den varslede huslejestigning indgår, ikke vil
ændre væsentligt på dette.
Sundhedsforvaltningen har hørt de relevante
råd og organisationer af to omgange. Heraf er der udarbejdet høringssvar til
ældrerådene vedr. "Analyse af
plejeboligerne i De Gamles By" SOU 253/2005, der omhandlede administration og
forudsætninger for denne i De Gamles By .
Derudover er der indkommet høringssvar af 17.
november 2005 til nærværende indstilling vedr. huslejefastsættelsen for 2006.
Ældrerådene rejser i dette en række principielle problemstillinger vedr.
forudsætningerne for huslejefastsættelsen af ældreboliger administreret efter
almenboliglovgivningen. Sundhedsforvaltningen vil på baggrund af høringssvaret
gå i dialog med ældrerådene for at afklare de rejste principielle
problemstillinger.
Høringssvarene har ikke umiddelbart medført, at Sundhedsforvaltningen anbefaler ændringer i den varslede huslejestigning.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med drøftelse af "Analyse af
plejeboligerne i De Gamles By" SOU 253/2005 godkendte Sundheds- og
Omsorgsudvalget, at den anbefalede huslejestigning på 7,2- 7,8 pct. for
plejeboligerne i De Gamles by for 2006 blev varslet, således at stigningen kan
træde i kraft 1. januar 2006.
Da plejeboligerne i De Gamles By er kommunal
ejendom skal huslejefastsættelse i henhold til almenboligloven fastsættes og
godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
De varslede stigninger fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Husleje for DGB i 2006
De Gamles By |
Nuværende m2 leje |
M2 leje 2006 |
stigning % |
Bogrupperne,
Blok BF |
903 |
970 |
7,4 |
Slottet,
Blok S |
821 |
882 |
7,5 |
Kastanjehusene,
Blok D |
952 |
1.021 |
7,3 |
Kastanjehusene,
Blok A |
950 |
1.020 |
7,4 |
Kastanjehusene,
Blok C |
972 |
1.045 |
7,6 |
Møllehuset,
Blok M |
913 |
980 |
7,4 |
Klarahus,
Blok K |
966 |
1.042 |
7,8 |
Klarahus,
Blok L |
900 |
965 |
7,2 |
Ved udarbejdelse af analyse vedr.
plejeboligerne i De Gamles By blev det klart, at de oparbejdede underskud i
boligafdelingerne primært skyldes, at huslejen i for plejeboligerne har været
holdt kunstigt nede ved hjælp af driftstilskud fra Sundhedsforvaltningen til
administrator. Da Sundhedsforvaltningen fra 2002 ændrede regnskabsprincipper og
undlod at udmønte balancelejen fuldt ud, betød dette, at der samtidigt blev
oparbejdet et underskud vedr. drift og henlæggelser i de enkelte plejeboligafdelinger.
Huslejefastsættelsen for 2006 skal ses som et led i den langsigtede plan for
eliminering af dette underskud, samtidig med at der fremadrettet administreres
efter balancelejeprincippet for boligafdelingerne.
Sundhedsforvaltningen har ved udarbejdelse af
analyse vedr. plejeboligerne i De Gamles By sammenlignet huslejen for
plejeboligerne i De Gamles By med andre ældreboligkomplekser. Denne
sammenligning viser, at huslejen for plejeboligerne i De Gamles By er mindre
end i tilsvarende ældreboligkomplekser, og at genoprettelsesplanen hvor i den
varslede huslejestigning indgår, ikke vil ændre væsentligt på dette.
I forbindelse med processen vedr. varsling af
huslejestigning for plejeboligerne i De Gamles By har administrator indkaldt
retmæssigt til afdelingsmøde for beboerne. På møderne er der redegjort for
boligafdelingernes økonomi herunder behovet for fremtidige henlæggelser.
Referaterne er vedlagt som bilag.
De fremmødte beboere blev samtidigt
underrettet om, at P/O Nørrebro vil beregne boligydelsen mv. på ny, med
baggrund i den nye husleje.
På møderne har der i alt været 24 beboere
eller pårørende til beboere, hvilket bekræfter behovet for, at alternative
løsninger til styrkelse af beboerdemokratiet bør implementeres.
Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med indstilling vedr. "Analyse af
plejeboligerne i De Gamles By" anbefalet, at der udarbejdes dispensationsansøgning
vedr. beboerdemokrati. Herudover vil der, ved fælles indstilling mellem
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Sundhedsforvaltningen
vedr. "Analyse af ældreboliginstitutioner i Københavns Kommune drevet efter almenboligloven"
komme en række anbefalinger vedr. beboerdemokrati. Sundhedsforvaltningen vil på
baggrund af disse udforme den endelige dispensationsansøgning.
I processen vedr. fremtidig
huslejefastsættelse for plejeboligerne i De Gamles By har de relevante råd og
organisationer m.v. været hørt om "Analysen af plejeboligerne i De Gamles
By. Sundhedsforvaltningen har i særskilt notat svaret på de bemærkninger som
analysen har afstedkommet. Bemærkningerne har ikke umiddelbart medført, at
Sundhedsforvaltningen anbefaler ændringer i den varslede huslejestigning.
MILJØVURDERING
Indstillingen falder uden for den kategori af indstillinger, hvortil der er knyttet miljøvurdering
ØKONOMI
Der foretages ikke økonomiske vurderinger i
nærværende indstilling
HØRING
Der har været høringsproces vedr. "Analyse af
Plejeboligerne i De Gamles By" SOU 253/2005. Høringssvar fra ældrerådene er
vedlagt. Sundhedsforvaltningens besvarelse af dette høringssvar er vedlagt.
I forbindelse med møder i de enkelte
boligafdelinger, hvor regnskab 2004 og budget 2006 er fremlagt og drøftet, er
der udarbejdet referater. Disse er ligeledes vedlagt.
Nærværende indstilling er ligeledes sendt i
høring til de relevante råd og organisationer. Ældrerådene har den 17. november
2005 indgivet høringssvar. I dette svar rejser Ældrerådene en række
principielle problemstillinger vedr. forudsætningerne for huslejefastsættelsen
af ældreboliger administreret efter almenboliglovgivningen. På baggrund af
problemstillingerne, anbefaler Ældrerådene at Sundhedsforvaltningen udsætter
endelig huslejefastsættelse af ældreboligerne i De Gamles By. Sundhedsforvaltningen
vil på baggrund af høringssvaret gå i dialog med ældrerådene for at afklare de
rejste principielle problemstillinger.
Høringssvarene fra ældrerådene har ikke
umiddelbart medført, at Sundhedsforvaltningen anbefaler ændringer i den
varslede huslejestigning.
BILAG
·
Bilag 1:
Ældrerådenes høringssvar af 20. september 2005
·
Bilag 2:
Sundhedsforvaltningens redegørelse for spørgsmål af 20. september 2005
·
Bilag 3:
Referater fra afholdte møder i boligafdelingerne
·
Bilag 4:
Driftsbudgetter for de enkelte boligafdelinger 2006
·
Bilag 5:
Ældrerådenes høringssvar af 17. november 2005
Jesper Fisker
/Hanne Baastrup