Mødedato: 24.10.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Orientering om budgetaftalens konsekvenser på sundheds- og ældreområdet

Udvalget skal tage orientering om konsekvenserne af Budget 2020 på sundheds- og omsorgsområdet til efterretning.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at udvalget tager orientering om konsekvenserne af Københavns Kommunes budgetaftale for 2020 på sundheds- og omsorgsområdet til efterretning.

Problemstilling

Den 3. oktober 2019 indgik Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre aftale om Københavns Kommunes budget 2020. Budgettet vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen den 31. oktober 2019.

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om budgetaftalens konsekvenser på udvalgets område.

Løsning

Budgettilførsler

Nedenfor følger en kort gennemgang af de midler, som tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget som konsekvens af budgetforhandlingerne til budget 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Budgettilførsel (mio. kr. – 2020 p/l)

2020

2021

2022

2023

Need to: SU1 Forventet merforbrug i 2020 og frem på specialiseret rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade

8,0

9,5

5,7

0,7

Need to: SU2 Praktikpladsaftalens økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

38,6

50,6

59,2

62,1

Need to: SU5 Fremtidens Sølund*

Specifik udfordring: SU7 Fasttilknyttet læge på plejehjem – videreførelse af bevilling og tillægsbevilling

4,8

4,8

4,8

4,8

SU6 Aktive Børn i Forening – flere børn fra udsatte områder inkluderes i positive fællesskaber i idrætsforeninger (udsatte boligområder)

0,8

0,8

0,9

0,9

SU9 Indsatser til fremme af psykisk sundhed

10

9,2

9,1

9,1

SU10 Vær med hele livet – indsatser der understøtter Københavns Kommunes nye Ældrepolitik

2,7

2,1

1,7

1,7

 SU20 Dækning af bevillingsophør, § 79-

 bevilling til ældreklubber og 

 demografiregulering

3,2

3,7

4,2

4,7

Videreførelse af bevillingsudløb – Bedre normering i de tidlige aftentimer

6,6

6,6

6,6

6,6

Videreførelse af bevillingsudløb – Billigere mad til hjemmeboende ældre

1,0

1,0

1,0

1,0

Arealudvikling ved Bystævneparken**  

     0,2

   
ØK70 Charter for arbejdsfællesskaber             0,9      
Need to: BI5 Behov for flere rehabiliteringsmøder             1,8      1,2     1,0     1,0
Rettidig omhu: BI8 Medfinansiering af lave sagsstammer som forudsætning for deltagelse i 'Flere skal med 2'             0,6      0,6    
I alt           79,0    90,3   94,2   92,6

* Midlerne fra budgetaftalen til Fremtidens Sølund gives til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget. Dette udfoldes nedenfor, hvor en fremtidig huslejestigning til Sundheds- og Omsorgsudvalget ifm. servicearealer på Sølund også fremgår.

** Der tilføres desuden 22,4 mio. kr. i anlægsmidler i 2024.

Need to: SU1 Forventet merforbrug i 2020 og frem på specialiseret rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade

Borgere med erhvervet hjerneskade tilbydes rehabilitering på specialiseret niveau. Det er hospitalerne der henviser borgerne, hvorefter Københavns Kommune køber døgnophold og ambulante forløb på specialhospitaler til specialiseret rehabilitering. Med budgetaftalen afsættes der midler til at imødekomme aktivitetsstigninger og forventet merforbrug. Samtidig etableres der et Københavnertilbud for hjemtagning af specialiseret rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Dette sker med midler fra investeringspuljen, og udfoldes derfor i afsnittet om smarte investeringer i velfærden nedenfor.

Need to: SU2 Praktikpladsaftalens økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Regeringen, KL, Danske Regioner og FOA har indgået praktikpladsaftale om uddannelserne til SOSU-hjælper og -assistent fra 2020. Aftalen forpligter kommunerne til at uddanne 30 pct. flere SOSU-elever på landsplan. Konkret er Københavns Kommune forpligtiget til at ansætte yderligere 44 social- og sundhedshjælperelever og yderligere 69 social- og sundhedsassistentelever i 2020, og med budgetaftalen tilføres der midler til indsatsen. Evt. mindreudgifter på området anvendes til at finansiere initiativer til at rekruttere og fastholde elever samt til uddannelse af et antal nye praktikvejledere i driften. Eventuelle yderligere mindreudgifter skal tilbageføres til kassen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger halvårligt op på udgifterne til rekruttering og fastholdelse.

Need to: SU5 Fremtidens Sølund

Fremtidens Sølund skal have 360 plejeboliger, svarende til ca. 3-4 store plejehjem. Etableringen af Fremtidens Sølund er en forudsætning for, at plejeboligkapaciteten kan udvides i takt med, at antallet af ældre borgere stiger, og alle plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en tidssvarende moderne plejebolig inden for de kommende ca. 5 år (som politisk besluttet ifm. Moderniseringsplanen). Projektet om Fremtidens Sølund - der oprindeligt var opgjort til at koste 1,1 mia. kr. - er udfordret af stigende byggepriser. For at kunne realisere Fremtidens Sølund er der fundet besparelser i projektet, men der afsættes også supplerende midler i budgetaftalen til:

  • Nedrivning af de nuværende bygninger - midler til Økonomiudvalget.
  • Køb og drift af yderligere 42 offentlige parkeringspladser - midler til Teknik- og Miljøudvalget.

Endeligt er anlægsrammen på servicearealerne på Fremtidens Sølund også udvidet med 108 mio. kr. i realkreditlån, som medfører huslejestigninger, svarende til 5,4 mio. kr. årligt. Denne udgift skal afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til plejehjemsområdet inden for 'Bevilling Ældre'.

Specifik udfordring: SU7 Fasttilknyttet læge på plejehjem – videreførelse af bevilling og tillægsbevilling

Ordningen med fasttilknyttet læge på plejehjem giver øget kvalitet og tryghed for borgerne, som følge af tættere kontakt og samarbejde mellem læge og plejehjemmets personale. Samtidig medfører ordningen færre indlæggelser og medicinfejl. Ordningen består af almenmedicinsk behandling, der honoreres via sygesikringen, og sundhedsfaglig rådgivning, der honoreres af Københavns Kommune. Med budgetaftalen afsættes der midler til at opretholde det nuværende serviceniveau.

SU6 Aktive Børn i Forening – flere børn fra udsatte områder inkluderes i positive fællesskaber i idrætsforeninger (udsatte boligområder)

Der afsættes midler til at sikre, at flere børn i Københavns udsatte boligområder bliver inkluderet i foreningslivet og dermed får en naturlig indgang til demokratiske og positive fællesskaber, der rækker ud over boligområdet.

SU9 Indsatser til fremme af psykisk sundhed

Københavns Kommune har en ambition om at sidestille psykisk og fysisk sundhed. Med budgetaftalen er der afsat midler til:

  • Depressionsklinikker, som skal tilbyde forløb til voksne og unge med lette til moderate symptomer på depression.
  • Psykologsamtaler til ældre med psykiske udfordringer, ex. som følge af alvor sygdom, funktionstab eller svær ensomhed.
  • Sunde digitale vaner blandt unge på ungdomsuddannelserne, da undersøgelser peger på, at et stort forbrug af sociale medier kan påvirke unges trivsel negativt - hvilket kan komme til udtryk i form af lavt selvværd, utilfredshed med eget udseende samt symptomer på angst og depression.

SU10 Vær med hele livet – indsatser der understøtter Københavns Kommunes nye ældrepolitik

København har fået ny ældrepolitik 'Vær med hele livet', og med budgetaftalen afsættes der midler til indsatser, der skal understøtte politikken:

  • Mere valgfrihed – mindre madspild på plejehjem har fokus på at bedre borgernes valgfrihed, sundhed, trivsel og ernæringstilstand. Borgerne på 6-8 plejehjem tilbydes måltider ved siden af den fulde forplejning - retter, der opbevares på plejehjemmene på køl eller frost, som borgerne kan få på andre tidspunkter end de almindelige spisetidspunkter, fx om aftenen eller natten.

  • Testkøkkenet – fremtidens ældremad. Et eksisterende plejehjemskøkken udpeges til testkøkken. Testkøkkenet skal sammen med beboere udvikle og afprøve forskellige koncepter og muligheder, som kan bringe de ældres forskellige ønsker til maden ind i plejehjemmenes madtilbud. Der vil være fokus på indkøb af råvarer, nye produktionsmetoder og nye menuer.
  • Meningsfulde fællesskaber og pusterum for pårørende til mennesker med demens. Det to-årigt pilotforsøg skal styrke de sociale fællesskaber for pårørende til borgere med demens.

  • Ældrevenlig by – fokus på mobilitet (kortlægning) udvides til hele byen. Indsatsen, der på nuværende tidspunkt er iværksat på Amager, Vesterbro/Kgs. Enghave og i Valby kortlægger bydele, særlige forhold relateret til specifikke steder og giver ældre mulighed for at bidrage til byudviklingen.

Herudover tildeles Teknik- og Miljøudvalget også midler til opsætning af 500 ældrevenlige bænke i byens rum - af hensyn til ældre københavneres mulighed for at færdes og opholde sig i byen. Opsætningen af de 500 nye bænke fastlægges på baggrund af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens kortlægninger af ældres ønsker og behov i byen.

SU20 Dækning af bevillingsophør, § 79-bevilling til ældreklubber og demografiregulering

Antallet af borgere over 65 år er stigende (1,8 - 2 pct. årligt i de kommende år). Med budgetaftalen er der afsat midler til demografiregulering af bevillingen til § 79-ældreklubberne i årene 2020-2023  samt dækning af bevillingsophør, så der også i fremtiden vil være tilbud og aktiviteter i ældreklubberne til det stigende antal af ældre borgere over 65 år i Københavns Kommune.

Videreførelse af bevillingsudløb – Bedre normering i de tidlige aftentimer

Med budgetaftalen blev der afsat midler til at dække bevillingsophøret vedr. bedre bemanding i de tidlige aftentimer på Københavns plejehjem.

Videreførelse af bevillingsudløb – Billigere mad til hjemmeboende ældre

Budgetaftalen indeholder også midler, der skal dække bevillingsophøret vedr. tilskud til mad til ældre i eget hjem. Hermed fastholdes tilskuddet på 9 kr. pr. hovedret.

Arealudvikling ved Bystævneparken

I forbindelse med realisering af helhedsplan for Bystævneparken tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget midler til reservationsleje i 2021 mv. til arealudvikling. Udvalget tilføres samtidigt 22,4 mio. kr. i anlæg i 2024 til Moderniseringsplanen.

ØK70 Charter for arbejdsfællesskaber

Borgerrepræsentationen har d. 22. august 2019 godkendt charter for arbejdsfællesskaber, som det naturlige næste skridt i Københavns Kommunes tillidsdagsorden. Charteret udgør en politisk ramme for forvaltningernes fælles indsats for arbejdsfællesskaber for derigennem at bidrage til bedre trivsel og lavere sygefravær blandt medarbejderne samt bedre service for borgerne. Parterne er enige om, at alle forvaltninger aktivt skal understøtte forankring af charteret og stærke arbejdsfællesskaber.

Need to: BI5 Behov for flere rehabiliteringsmøder

I budgetaftalen afsættes der også midler til 5.700 ekstra rehabiliteringsmøder i 2020-2023. Indsatsen varetages på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Rettidig omhu: BI8 Medfinansiering af lave sagsstammer som forudsætning for deltagelse i 'Flere skal med 2'

Satspuljeprojektet 'Flere skal med 2' har til formål at hjælpe aktivitetsparate kontant-hjælpsmodtagere med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen varetages på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles midler i 2020 - 2021 mhp. at indgå i tværfaglige samtaler i jobcentrene.

Smarte investeringer i velfærden

Som konsekvens af budgetforhandlingerne tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget også midler til en række smarte investeringer i velfærden. Investeringerne skal underbygge fortsat udvikling og kvalitet i den service, der møder borgerne, og generere effektiviseringer, der kan indgå i fremtidige effektiviseringsbidrag. Investeringerne fremgår nedenfor.

Investeringsforslag til budget 2020

(mio. kr. – 2020 p/l)

Investering

inkl. anlæg

i alt

Effektivisering ved fuld indfasning

Københavnertilbud med rehabilitering på specialiseret niveau af borgere med erhvervet hjerneskade

26,3

0

Opfølgende træningstilbud til borgere med demens i et tidligt stadie

1,2

-0,7

Grundlag for flere sygeplejersker og sosu-assistenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

11,6

-4,7

Udvidelse af tilbud om Digitalt Understøttet Genoptræning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

2,1

-0,7

I alt

41,2

-6.1

Københavnertilbud med rehabilitering på specialiseret niveau af borgere med erhvervet hjerneskade

Københavnertilbud om hjemtagning af specialiseret rehabilitering opstartes 1. februar 2020. Det er ambitionen at skabe et nationalt førende tilbud i København til voksne med erhvervet hjerneskade med øget sammenhæng og færre overgange i borgerforløbene – tættere på borgernes hjem og pårørende. For at levere på ambitionen investeres der bl.a. i nyansættelser, kompetenceudvikling, tilpasning af fysiske rammer og indkøb af udstyr. Med etableringen af tilbuddet minimeres risici forbundet med køb af forløb hos eksterne parter, så som prisstigninger eller ændringer i borgernes behandlingstilbud. 

Borgerne i målgruppen kan i en treårig periode frit vælge mellem Københavnertibuddet eller et forløb på et af de specialhospitaler, der for nuværende løser opgaven for Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen evaluerer Københavnertilbuddets faglige og borgeroplevede kvalitet forud for budget 2022.

Opfølgende træningstilbud til borgere med demens i et tidligt stadie

Borgere med demens i et tidligt stadig tilbydes i dag et visiteret forløb i Center for demens med kognitiv og fysisk træning. Ved at investere i opfølgende træningstilbud i borgernes lokalområder, understøttes borgerne i at fastholde fornyet energi og mod på livet, og samtidig udskydes funktionstab og behov for hjælp fra hjemmeplejen. Indsatsen efterspørges af de berørte borgere (der i vid udstrækning kan klare sig selv og endnu ikke er så påvirket af deres sygdom, at de er i målgruppen for et demensaktivitetscenter). De vil gerne fortsætte deres træningsindsats og være sociale sammen med andre i lignende livssituation. Forskningen understøtter endvidere, at kognitiv og fysisk træning forhaler sygdomssymptomer.

Grundlag for flere sygeplejersker og sosu-assistenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen oplever massive udfordringer ift. at rekruttere sygeplejersker og sosu-assistenter. Med forslaget investeres der i tre overordnede initiativer: Øget arbejdsudbud blandt allerede ansatte, øget rekrutteringsgrundlag og bedre fastholdelse. Initiativerne vil samlet og hver for sig medvirke til at øge arbejdsstyrken og reducere fremtidige udgifter til rekruttering.

Udvidelse af tilbud om Digitalt Understøttet Genoptræning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Siden 2007 har der været en konstant vækst på 5-7 pct. årligt i behovet for genoptræning, og i dag varetager Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mere end 20.000 genoptræningsforløb årligt. Samtidig medfører ventetidsgarantien fra 1. juli 2018, at borgerne skal tilbydes frit valg til private leverandører, såfremt kommunerne ikke kan tilbyde borgerne en tid til genoptræning indenfor 7 kalenderdage. Ved at investere i digitalt understøttet genoptræning (DUG) sikres borgerne effektive, individuelt tilrettelagte og fleksible genoptræningsforløb med færre omkostninger, som følge af en mere effektiv og robust opgaveløsning.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udmøntningen af Budget 2020 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område forventes behandlet på udvalgsmødet den 12. december 2019.

 

Katja Kayser

                                  /Morten Sten Andersen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning

Til top