Mødedato: 24.10.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Takster 2020 på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område

Se alle bilag
Udvalget skal godkende Takstbilag for 2020 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende takstbilag (bilag 1) for 2020, på baggrund af de beskrevne beregningsmetoder

  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling Ældre i 2020 tilpasses som følge af det forventede merprovenu på 1,5 mio. kr., der tilføres kassen, jf. økonomiafsnittet

Problemstilling

For visse af forvaltningens ydelser betaler borgerne en takst, som årligt skal politisk godkendes, så de kan indgå som grundlaget for det kommende års budget i kommunen.

Det drejer sig om takster for borgernes betaling af generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp med videre efter Servicelovens §§§ 79, 161, 192 og Sundhedslovens § 131 til 134.

Det samlede takstbilag er vedlagt i bilag 1, hvoraf taksterne for 2019 også fremgår til sammenligning. I denne indstillings gennemgås desuden de væsentligste ændringer i taksterne.

Forvaltningen indstiller, at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende taksterne for 2020.

Løsning

Nedenfor gennemgås indledningsvist baggrunden for beregningerne og af de enkelte takstområder. Taksterne gennemgås i detaljer i bilag 1.

Baggrund
Taksterne beregnes for ét år ad gangen og er baseret på ”hvile-i-sig-selv-princippet”. Det betyder, at forvaltningen ikke må opkræve et højere beløb hos borgeren, end det det rent faktisk koster at producere den pågældende ydelse.

I praksis kan det dog være vanskeligt præcist at fastsætte det korrekte takstniveau fra år til år, så indtægterne bliver lig med udgifterne, da en række forskellige forhold kan være med til at påvirke, hvor meget det koster at producere de enkelte ydelser (prisen på varer, løn, husleje mv.). Derfor kan der opstå underskud eller overskud i et enkelt år forhold til ”hvile-i-sig-selv-princippet”. For at håndtere dette, er der indført en efterreguleringsmekanisme, så et evt. under- eller overskud indregnes i beregningen af de kommende år takster. Taksterne for 2020 er således baseret på de faktiske udgifter i regnskab 2018.

Hvile-i-sig-selv princippet skal forhindre, at forvaltningen får overskud, men udelukker ikke en evt. politisk beslutning om at sætte taksterne lavere end omkostningen, hvis der kan findes anden finansiering til at dække forvaltningens udgifter. Dette er fx tilfældet for taksterne for mad med udbringning, hvor der på baggrund af en politisk beslutning ydes tilskud på 9 kr., betinget af at budget 2020 bliver godkendt i dets nuværende form.

Takstbelagte ydelser

Taksterne i takstbilaget (bilag 1) kan opdeles i følgende kategorier:

Plejehjem

  • Obligatoriske ydelser: Husleje, el og varme (fastsættes individuelt)
  • Valgfrie ydelser, som skal tilbydes borgerne: Kost og tøjvask
  • Valgfrie ydelser, som kan tilbydes borgerne: Toiletartikler, rengøringsartikler samt vinduespolering

Midlertidige døgnophold

  • Betaling for midlertidige døgnophold

Hjemmeboende borgere

  • Madservice med udbringning
  • Madservice uden udbringning
  • Mad til borgere i aktivitetscentre, forebyggende tilbud.
  • Aktivitetstilbud
  • Tøjvaskordning

Tandpleje

  • Egenbetaling ved omsorgs- og specialtandpleje (taksterne fastsættes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og offentliggøres tidligst oktober 2019)

Der er flere forhold, der har betydning for taksterne ved den endelige fastsættelse:

  • Generelle prisændringer har betydning for alle takster
  • Ændringer i antallet af modtagere og mængder, når faste omkostninger så skal fordeles på flereeller færre enheder
  • Eventuelle over- eller underskud fra tidligere regnskaber
  • Arealfordeling mellem bolig- og servicearealer har betydning for takster til husleje, el, varme, rengøringsartikler samt vinduespolering
  • Politiske beslutninger om tilskud, kan reducere taksten i forhold til de faktiske udgifter

Takster 2020

Taksterne for 2020 forelægges i bilag 1.

Opgørelsesmetoden for vask af tøj og linned blevet revideret i forbindelse med en gennemgang af området af eksternt revisionsfirma, så taksterne i højere grad afspejler de faktiske udgifter til de enkelte ydelser.

I forbindelse med en gennemgang af forvaltningens praksis med et eksternt revisionsfirma, er forvaltningen ligeledes blevet gjort opmærksom på, at forvaltningen ikke hidtil har haft en korrekt praksis i forhold til opkrævning af købsmoms på henholdsvis mad og vask. 

På den baggrund skal der således fremover pålægges købsmoms på mad og vask, hvilket har indflydelse på taksterne.

Forvaltningen bemærker i den forbindelse, at den uens praksis ikke har haft negative konsekvenser for borgerne, som hidtil blot er blevet opkrævet en lavere takst. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at det ikke har haft konkurrenceforvridende konsekvenser i forhold til private leverandører, da mad og vask er omfattet af udbud.

Økonomi

Ændringerne i taksterne vil medføre en mindre potentiel forøgelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indtægtsbudget, som følge af den ændrede beregningsmetode med indregning af købsmoms. Da ændringen ikke medfører merudgifter for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, tilgår merindtægten i udgangspunktet kommunekassen. 

 Bevillingstabel

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2019p/l)

Varig?
ja/nej

2019

2020

2.

SOU

Ældre

5.30.27.1

I

0

-1.500

Nej

2.

ØU

Finansposter (kassen)

8.22.05.5

U

0

1.500

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Merprovenuet vil blive reserveret i kommunekassen, og først anvendt, når den endelige indtægt foreligger. Såfremt de realiserede merprovenu afviger fra det forventede merprovenu, vil der ske en tilpasning af bevillingen i 4. sag om bevillingsmæssige ændringer 2020.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, forelægges denne for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvorefter taksterne indarbejdes i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2020.

Lars Gregersen                                                

 

                                                     /Morten Sten Andersen      

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top