Godkendelse af ny digitaliseringsstrategi 2020-2023

Udvalget orienteres om status for digitalisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og skal godkende en ny Digitaliseringsstrategi frem til 2023.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget tager statusnotat på digitaliseringsområdet til efterretning (bilag 1),
2. at udvalget godkender Sundheds-og Omsorgsforvaltningens Digitaliseringsstrategi (bilag 2).

Problemstilling

Digitalisering berører flere og flere dele af hverdagen og ældre og syge skal i fremtiden måske ikke blot forholde sig til kvaliteten og kompetencerne hos de medarbejdere, som kommer i deres hjem, men skal også tage stilling til digitale services, velfærdsteknologisk udstyr, og hvilke data som løbende skal indhentes fra sensorer placeret i hverdagsting som ure, hæfteplastre og tøj.

Med denne indstilling giver forvaltningen en kort status og overblik over arbejdet med digitaliseringsarbejdet i SUF og indstiller, at udvalget godkender en digitaliseringsstrategi, som skal danne ramme for forvaltningens videre arbejde.

Løsning

Digitalisering er en løsningsmodel for nogle af de strategiske udfordringer SUF står overfor med bl.a. flere ældre, flere med komplekse sygdomme, et mere sammenhængende sundhedsvæsen og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

Digitaliseringsstrategien (bilag 2) sætter rammerne for, hvordan SUF fremover vil understøtte borgere og medarbejdere digitalt ift. de strategiske udfordringer. Som introduktion gives først et overblik over, hvor SUF står i dag mht. digitalisering. En uddybet status findes i bilag 1.

Status på digitalisering i SUF

Den digitalt understøttede arbejdsplads

Siden foråret 2017 har SUF implementeret en ny digital omsorgsjournal i driften (Cura). Enkeltstående systemer, som ikke tidligere kommunikerede, er slået sammen, og medarbejderne arbejder med mobilt udstyr hos borgene baseret på et fælles sundhedsfagligt sprog og terminologi (Fælles Sprog III). Der er udleveret godt 7.000 mobiltelefoner og tablets og 85 % af al dokumentation i dag foregår på disse. I foråret 2020 kommer Socialforvaltningens (SOF) hjemmepleje ligeledes på systemet.

Sammen med SOF har SUF også taget elektroniske låse i anvendelse, som er en app, der fungerer som nøgle til den enkelte borgers hjem.

Den digitale støtte i hjemmet eller i plejeboligen

De teknologiske muligheder betyder, at sundhed, pleje og tryghed til borgerne kan og skal tænkes på en ny og smartere måde. Som eksempler på dette skal nævnes:

1. Skærmbesøg, hvor borgerne via deres tablet får pleje, omsorg og råd i dagligdagen.
   
2. Digital genoptræning, hvor borgerne kan passe deres genoptræning uden at træne sammen med fysioterapeut.
   
3. Telemedicin til borgere med KOL og hjertesygdomme, som gør det muligt for borgerne at måle deres værdier i eget hjem.

Endelig arbejder forvaltningen på baggrund af en beslutning fra udvalget den 23. maj 2019 på, at alle ovenstående løsninger, hvor ældre, som er trygge ved at bruge deres eget it-udstyr, kan benytte deres eget it- udstyr. 

Samarbejde på om digitale opgaver på sundheds- og omsorgsområdet

Udviklingen på digitaliseringsområdet sker i høj grad inden for rammerne af den Nationale Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 og SUF har i dag en væsentlig rolle i det fællesoffentlige samarbejde omkring øget digitalisering i sundhedssektoren.

Ud over at kunne påvirke løsningerne og markedet, er det en fordel for Københavns Kommune, fordi flere så deler udgifter og risici, når det samlede sundhedsvæsen investerer i ny teknologi.

Samtidig betyder den store nationale styring, at forvaltningen har mange bundne opgaver og er begrænset i sit råderum ift. de indsatser, som er pålagt nationalt eller fælleskommunalt.

Hvor står vi nu?

SUF’s seneste digitaliseringsstrategi fra 2015 -2018 havde primært fokus på at forbedre it-systemerne for medarbejderne. Det har givet muligheder for at samle, strukturere, genbruge data og mindske antallet af registreringer i det daglige arbejde. Det har betydet, at omdrejningspunktet for at løse pleje- og omsorgsopgaver i SUF i dag er digitalt. Alle medarbejdere bruger dagligt deres mobile udstyr til at finde, dele og dokumentere informationer i et fælles fagligt sprog (Fællessprog III). Og det sker i Cura så det er tilgængeligt for andre relevante medarbejdere.

Erfaringerne fra implementeringen af Cura har været afsættet for udviklingen af en ny metode (læringsorganisation), der anvendes til at understøtte ledere og medarbejdere, når ny teknologi fremover tages i brug.

SUF står således med et godt afsæt i forhold til at udnytte digitale muligheder endnu mere fremover og at overkomme de barrierer, som den digitale transformation af en organisation også medfører.

Ny Digitaliseringsstrategi 2020-2023

Rammerne for en ny strategi
Den nye strategi bygger på forvaltningens erfaringer og tager fat i det næste kapitel med blik for flere forskellige hensyn, vist ved figur 1.

Der er ikke gode, nemme løsninger på disse dilemmaer.
Digitaliseringsstrategien har heller ikke svarene, men skal understøtte forvaltningen i at prioritere og holde fast i den strategiske kurs, der i høj grad er udstukket af nationale aftaler og samtidig sikre øget værdi i krydsfeltet mellem borgernes behov, medarbejdernes kompetencer og mange samarbejdspartnere.

Udkast til en ny strategi
Digitaliseringsstrategien rækker fra 2020 til 2023 og indeholder 4 indsatsområder, som hver især underbygges af strategiske pejlemærker og konkrete tiltag:

1. Digital indsats for borgeren:
2. Fuld gavn af den digitale arbejdsplads:
3. Lederskab og kompetencer til at tænke og arbejde digitalt:
4. Automatisering af manuelle processer

Indsatsområde 1, som vedrører den digitale indsats for borgeren skal ske inden for følgende pejlemærker:

• Digital dokumentation skal sikre, at medarbejderen kender borgerens situation og behandlingsplan, og at der tænkes på tværs af fagligheder, sygdomme og indsatser.
• Borgere skal tilbydes forebyggende og rehabiliterende indsatser digitalt og i eget hjem: Telemedicin skal understøtte en sammenhængende indsats
• Digitale borgerløsninger skal være brugervenlige og for de mange – vi skal hjælpe de svage og dem, der har behov for hjælp til at opnå de nødvendige digitale kompetencer, når der er brug for det.
• Borgerne skal have adgang til egne data, mulighed for selvmonitorering og involveres i eget forløb, fordi det giver en øget forståelse, mestringsevne, værdighed og tryghed, fordi der er kompetent personale der kigger med at reagerer, hvis det er nødvendigt.

Som eksempler på konkrete nye initiativer på området skal nævnes ”App til pårørende” på plejehjem, digital booking af holdtræning og pilotafprøvning af ”Patient Registrerede Oplysninger” (PRO), hvor borger/patient selv registrerer data om deres tilstand.

For indsatsområde 2 om den digitale arbejdsplads er der fokus på tværfagligt samarbejde og tilgængelighed til data med følgende pejlemærker:

• Den fælles digitale arbejdsplads forbedrer det tværfaglige samarbejde og bidrager til, at indsatser leveres effektivt og af høj kvalitet. Bl.a. ved at alle medarbejdere har det relevante overblik, så borgeren oplever sammenhængende forløb
• Den mobile enhed er medarbejderens primære arbejdsredskab til overblik, dokumentation og kommunikation
• Vi udnytter og genbruger data ved at gøre relevante data let tilgængelige – bl.a. til tværfaglig koordinering og til vurdering af effekt af indsatser – fordi det giver bedre overblik, planlægning og beslutningsstøtte for drift og ledelse
• Vi samarbejder med flere leverandører, der udvikler i omsorgssystemets åbne innovationsmiljø.

Indsatsområde 3 fastholder og udbygger evnen til at skabe meningsfulde forandringer i forvaltningen som en stor driftsorganisation:

• Læringsorganisationen er basis for forandringsledelse og implementering af alle digitale løsninger. Eksisterende erfaringer og metoder skal fastholdes og udvikles
• Den lokale læringsorganisation skal styrkes. Alle ledere skal have de nødvendige kompetencer til at kunne lede digitale forandringer lokalt
• Sammenhængende udvikling og implementering af digitale og faglige metoder/værktøjer gennem læringsorganisation, tværgående forum for dokumentation og systemforvaltning
• Medarbejdere skal have de nødvendige kompetencer, så de er godt rustet til flere digitale værktøjer og de forandringer, det medfører-

Indsatsområde 4 adresserer potentialet i at automatisere manuelle processer, som fx opfølgning på afregning af leverandører eller udfyldning af bestillingssedler:

• Automatisering skal anvendes til at reducere gentagne, manuelle administrative opgaver for at frigøre ressourcer
• Der skal identificeres potentialer for automatisering – dvs. processer, der har høj volumen, frekvens og, hvor processerne i høj grad er regelbaserede
• Vi skal indgå Offentlig-Privat-Innovationssamarbejde (OPI-samarbejde) med leverandører, der har den nyeste viden for at opnå erfaring og identificere potentialer med automatisering

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Flere indsatser er allerede igangsat af sundheds- og Omsorgsudvalget. Igangsætning af konkrete indsatser inden for strategien, forelægges udvalget sammen med forslag til finansiering. 

Videre proces

Udvalget vil løbende blive orienteret om opfølgning på digitaliseringsstrategien.

Bilag

1. Digital sammenhængende sundhed og omsorg – for borgere og medarbejder. Digitaliseringsstrategi 2020-2023
2. Status på Digitalisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Katja Kayser

                             /Mette Harbo

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget bad forvaltningen om, at konkrete varemærkenavne erstattes af mere generisk sprog.