Stressklinikker - analyse af langtidseffekt og tilknytning til arbejdsmarked

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager analyseresultaterne vedrørende udviklingen i forsørgelses- og beskæftigelsesstatus samt langtidseffekten hos borgere i kommunens stressklinikker til efterretning (bilag 1.).    

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalgt fik på udvalgsmødet 27. april 2017 forelagt en evaluering af kommunens stressklinikker.  

Som led i den løbende effektmåling af stressklinikkerne, er der siden april indsamlet nye data vedrørende forsørgelses- og beskæftigelsesstatus samt oplevet langtidseffekt. 

På baggrund af de nye data er der foretaget analyser, der supplerer den tidligere evaluering af stressklinikkerne.

I indstillingen orienteres Sundheds- og Omsorgsudvalget om resultatet af de nye analyser.

Løsning

Siden stressklinikkerne blev etableret i starten af 2015, er der indsamlet data til måling af borgernes udbytte af kommunens stresstilbud. Borgerne bliver bedt om at udfylde et spørgeskema, når de visiteres til tilbuddet samt ved forløbets start og afslutning. Desuden fremsendes der elektroniske spørgeskemaer til borgere, der har gennemført et forløb henholdsvis seks og tolv måneder efter forløbets afslutning. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget blev senest orienteret om resultatet af effektmålingen på stressklikkerne i april 2017. Siden april er der indhentet registerdata fra Danmarks Statistik med det formål at vurdere forsørgelses- og beskæftigelsesstatus hos alle de borgere, som har gennemført et forløb i stressklinikkerne.

I indstillingen skitseres resultatet af følgende tre undersøgelser:

1. Sammenligning af beskæftigelses- og forsørgelsesstatus henholdsvis ved forløbets start og tre måneder efter afsluttet forløb.
2. Borgeroplevet effekt seks måneder efter afsluttet forløb. Der måles på henholdsvis stressniveau, depressionssymptomer, søvnkvalitet samt helbredsbetinget livskvalitet.
3. Borgeroplevet tilfredshed og selvvurderet udbytte af stressforløbet seks måneder efter afsluttet forløb.

Der er endnu ikke foretaget analyser af langtidseffekt 12 måneder efter afsluttet forløb. Årsagen er, at der endnu er for få borgere, hvor der er gået et år, siden de afsluttede deres stressforløb, og der derfor ikke kan indsamles tilstrækkelig data til en analyse. Forvaltningen planlægger at forelægge udvalget analyser af langtidseffekt (efter 12 måneder) i løbet af 2018.

Hovedkonklusioner fra de tre delanalyser
Samlet set peger resultatet af de tre analyser på, at mange borgere oplever en fortsat positiv udvikling i perioden efter, at de har afsluttet et stressforløb.

1. Registeranalysen viser, at knap to tredjedele af alle borgere (63 %), der har gennemført et stressforløb, har bevæget sig enten tættere på arbejdsmarkedet eller har fastholdt en positiv status som beskæftigede, selvforsørgede eller i uddannelse.
   
2. Analysen af langtidseffekt viser, at borgerne, i perioden indtil tre måneder efter, at de afsluttet stressforløbet, i gennemsnit fortsætter med at opleve en signifikant positiv udvikling af henholdsvis stressniveau, depressionssymptomer, søvnkvalitet og helbredsbetinget livskvalitet.
3. Endelig indikerer borgernes egne besvarelser, at deres deltagelse i det kommunale stressforløb, for mange spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte den positive udvikling. Dette gælder såvel i forhold til at håndtere stress i hverdagen, som ved at forhindre sygemelding eller undgå ophør fra beskæftigelse.     

Resultater fra registeranalysen af forsørgelses- og beskæftigelsesstatus
I starten af et stressforløb er det 32 %, som er i reel beskæftigelse. Det vil sige, at de har et arbejde og ikke er sygemeldt. Tre måneder efter et afsluttet stressforløb er det i alt 41 %, som er i reel beskæftigelse, dvs. at gruppen er øget med 9 procentpoint.

Andelen af sygemeldte (fra job eller ledighed) er samlet set faldet fra 37 % ved stressforløbets start til 18 % ved forløbets afslutning. Tallet dækker over:

• borgere sygemeldt fra arbejde er faldet fra 24 % til 10 %, og

• borgere sygemeldt fra ledighed er faldet fra 13 % til 8 %.

Ud af i alt 115 personer, der inden forløbet var sygemeldt fra et arbejde, var 24 personer ikke længere i beskæftigelse tre måneder efter stressforløbet. De 24 borgere, var enten fortsat sygemeldt fra ledighed eller raskmeldte på dagpenge og dermed til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er altså ikke alle de borgere, som var sygemeldte fra beskæftigelse før forløbet, som kommer "direkte tilbage" til at være raske i beskæftigelse. En forklaring herpå kan være, at den oplevede stress hos størstedelen af borgerne knytter sig til deres arbejde. For mange borgere vil en del af løsningen på deres stressproblematik derfor i første omgang være at opsige det arbejde, der har været årsag eller medvirkende til at fremkalde stress. Af borgernes egne besvarelser fremgår det, at 49 % svarer, at deres stress alene er knyttet til deres arbejde, mens 46 % svarer både arbejde og privatliv.

Når borgernes ændringer i forsørgelses- og beskæftigelsesstatus betragtes ud fra, om de har bevæget sig tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet ses det at:

• En fjerdedel (26 %) af alle borgere, der gennemfører et stressforløb, ændrer beskæftigelses- eller forsørgelsesstatus i ’positiv’ retning, og bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet.

• Endvidere fastholder 37 % en ’gunstig’ status. Det vil sige, at gruppen under stressforløbet, og tre måneder efter fastholdes i beskæftigelse, uddannelse eller som selvforsørgende.

• 29 % af borgerne bevæger sig i perioden hverken tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet, men skifter mellem forskellige former for offentlig forsørgelse.
  
  
• Endelig ses en ’negativ’ ændring hos 8 % af borgerne, hvilket betyder, at de har flyttet sig længere væk fra arbejdsmarkedet eksempelvis ved at gå fra beskæftigelse til sygemelding.

Forbedring af borgernes mentale sundhedstilstand fortsætter efter stressforløbet
Målingerne af langtidseffekt er foretaget cirka seks måneder efter stressforløbets afslutning og viser den gennemsnitlige udvikling i henholdsvis borgernes stressniveau, graden af depressions­symptomer, søvnkvalitet og helbredsbetinget livskvalitet.

Som det fremgår af figur 3 til 6 i bilag 1 er forbedringen mest markant hos borgerne i perioden for selve forløbet i stressklinikkerne. Dog ses en vedvarende og statistisk signifikant forbedring, på samtlige fire effektmål i perioden mellem stressforløbets afslutning og seks måneder frem. Borgernes tilstand forbedres således fortsat på alle fire områder, efter de har afsluttet forløbet.     

Borgernes tilfredshed og oplevelse af udbyttet 6 måneder efter endt forløb
Borgerne har seks måneder efter stressforløbet også besvaret, en række spørgsmål om, hvordan de på dét tidspunkt oplever deres udbytte og gavn af at have gennemført stressforløbet.

Mange af borgerne svarer positivt i forhold til, hvad stressforløbet betyder for dem et halvt år efter. Det ses blandt andet, at:

- 83 % svarer, at deres deltagelse medvirker til, at det i dag er lettere at håndtere hverdagen.
- 88 % svarer, at deres deltagelse medvirker til, at det er lettere at håndtere stressende situationer.
- 48 % svarer, at stressforløbet har medvirket til at begrænse eller undgå sygemelding.
- 27 % svarer, at forløbet har medvirket til at undgå ophør fra en arbejdsplads.
- 64 % svarer, at stressforløbet har haft positiv betydning for deres arbejdsliv.  

Datagrundlag og metode
Registeranalysen af forsørgelses- og beskæftigelsesstatus er baseret på data for alle 472 borgere, som har gennemført et stressforløb i løbet af den periode, der indgår i analysen. Herudover er der foretaget to analyser af langtidseffekten. I alt indgår data for 149 borgere i effektmålingen seks måneder efter afsluttet stressforløb. Herudover er der foretaget en analyse af brugertilfredsheden og det selvvurderede udbytte af stresstilbuddet for 175 borgere seks måneder efter afsluttet forløb. Selvom analyserne er baseret på stikprøver, er resultaterne statistisk signifikante. Med andre ord kan det forventes, at de samme tendenser ville vise sig, hvis målingen var lavet på den samlede gruppe af borgere. 

Da der ved både registeranalysen og undersøgelserne af oplevet langtidseffekt ikke kan sammenlignes med en kontrolgruppe, kan det ikke godtgøres, om den udvikling, der ses, reelt skyldes stressforløbet. Analyserne kan alene give et billede af, hvordan borgernes situation udvikler sig efter, at de har gennemført et stressforløb.

Analyseresultaternes troværdighed styrkes ved, at den samme metode, som anvendes i stressklinikkerne, tidligere er afprøvet i et studie på Rigshospitalet, hvor resultatet viste signifikant større effekt hos interventionsgruppen sammenlignet med en kontrolgruppe. Desuden skal det fremhæves, at borgernes besvarelser i målingen af langtidseffekt indikerer, at stressforløbet netop har en positiv betydning for, hvordan borgernes situation udvikler sig i månederne efter forløbet.

Forvaltningen har rettet henvendelse til Aalborg Kommune, som tilbyder stresstilbud til borgerne baseret på samme metode, som benyttes i København. Aalborg Kommune har ikke gennemført en analyse af borgernes langtidseffekter som København, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne resultaterne. Aalborg har dog i april 2017 gennemført en evaluering af borgernes forsørgelses- og beskæftigelsesstatus en uge efter stressforløbets afslutning og resultaterne viser nogle af de samme tendenser, nemlig et fald i andelen af sygemeldte borgere samt en stigning i andelen af ikke sygemeldte borgere i beskæftigelse.

Ny metode for dataindsamling
På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 27. april 2017 bad udvalget om en beskrivelse af, hvordan forvaltningen indsamler data blandt borgere i kommunens stressklinikker. Udvalget ønskede særligt en redegørelse for, hvad forvaltningen vil gøre fremadrettet for at opnå højest mulig svarprocent.

Fra Ultimo 2017 planlægger forvaltningen at indsamle alle data til effektmåling ved at udsende spørgeskemaer til borgernes e-boks frem for som hidtil via blandt andet papirspørgeskemaer. De første afprøvninger med den nye metode tyder på, at såvel svarprocenten som den generelle datakvalitet vil blive væsentligt forbedret. Ydermere vil forvaltningen fremover gøre det muligt at udfylde spørgeskemaerne via en tablet på stressklinikken for de borgere, som ikke har adgang til PC eller digital post fra det offentlige. Formålet er samlet set, at understøtte den fremadrettede effektmåling på stressklinikkerne bedst muligt. Se beskrivelse i bilag 3.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De ovenfor beskrevne effektmålinger er alle en del af det løbende effektevaluerings-setup, som er implementeret i stressklinikkerne. Formålet er vedvarende at undersøge, hvilken udvikling, der sker med borgere, der er i kontakt med stressklinikkerne. Fremadrettet bliver det desuden relevant at have fokus på, at stressklinikkerne fra 2017 er begyndt at rekruttere andre typer af målgrupper via jobcentrene.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger løbende resultatet af effektmålingen, så udviklingen kan forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget med passende interval.

Lars Gregersen

                                                               /Clea Bach          

Indstillingen blev taget til efterretning.