Evaluering af projekt Livskvaliltet for ældre i almene boligområder

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om evaluering af projekt ”Livskvalitet for ældre i almene boligområder”.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om evaluering af projekt ”Livskvalitet for ældre i almene boligområder” til efterretning.

Problemstilling

Projekt ”Livskvalitet for ældre i almene boligområder” blev igangsat med ældrepuljemidler i 2014 og afsluttes som projekt ved udgangen af 2017. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har evalueret projektet og erfaringerne forelægges her til udvalgets orientering.

Løsning

Det overordnede formål med projektet har været at understøtte ældre borgere, som bor i ældreboliger i at øge deres livskvalitet ved, at de deltager i aktiviteter og bliver en del af et fællesskab og indgår i sociale relationer i deres boligområde. Der har været fokus på at nå en gruppe af sårbare borgere, som kræver en ekstra indsats at mobilisere.

Der har i projektet været fokus på at styrke det sociale liv i ældreboligafdelingerne ved at:

• udvikle aktiviteter sammen med ældre borgere, som understøtter dannelsen af sociale relationer og fællesskaber.
• udvikle metoder til at opnå kontakt med ældre borgere og understøtte dem i at indgå i fællesskaber. Herunder særligt de borgere, som ikke selv tager initiativ til at deltage og som typisk ikke deltager i tilbud på eksempelvis aktivitetscentre og ældreklubber.
• få viden om og erfaringer med nye samarbejdsformer mellem kommune, civile/frivillige og boligorganisationer.

Projektet er således i overensstemmelse med ældrepolitikken og understøtter arbejdet med at indfri målene om bekæmpelse af ensomhed, et aktivt medborgerskab og at få københavneres ressourcer i spil. Projektet er opdelt i tre selvstændige delprojekter, der er implementeret i fem ældreboligafdelinger samt boligområdet Tingbjerg, hvor der bor en stor andel ældre over 65 år.

Ældreboligafdelingerne er udvalgt inden for Københavns Kommunes udsatte byområder, med mange ældre borgere, der var udenfor arbejdsmarkedet inden pensionen eller har et lille økonomisk råderum, et dårligt helbred og dermed større risiko for at opleve ensomhed. De udvalgte ældreboligafdelinger er derfor præget af en beboergruppe, der er mere skrøbelige, har flere sociale udfordringer og har færre ressourcer end den generelle ældrebefolkning.

De udvalgte ældreboligafdelinger/boligområder og samarbejdspartnere i de tre delprojekt er:

Der er i løbet af projektperioden afholdt mellem 6-8 faste ugentlige aktiviteter i Tranehavegård og BIN. Derudover er der holdt flere store og små enkeltstående aktiviteter som sommerfest, julearrangement, udflugter og andet. I gennemsnit har 135 ældre borgere hver uge deltaget i de faste aktiviteter i de fire ældreboligafdelinger. Endnu flere har deltaget i de enkeltstående aktiviteter. I Tingbjerg har ældreklubbens allerede eksisterende aktiviteter dannet grundlag for indsatsen og der har været fokus på videreudvikling af eksisterende aktiviteter suppleret af nye tiltag.

Erfaringsopsamling
Erfaringsopsamling har haft til formål at besvare følgende spørgsmål:

• Medvirker de afprøvede metoder til at opnå kontakt med ældre beboere. Herunder særligt beboere, som ikke selv tager initiativ til at deltage?

• Formår de afprøvede aktiviteter at understøtte ældre beboeres mulighed for at indgå i fællesskaber og sociale relationer?

• I hvilken grad formår projekterne og de afprøvede aktiviteter at være bæredygtige?

• Hvilke forudsætninger og organisatorisk understøttelse er nødvendig for at understøtte fællesskaber i socialt belastede ældreboligafdelinger/boligområder?         
  
  De væsentligste pointer er:

1. Projektet er lykkedes med at opnå kontakt til ældre beboere. Det tager lang tid at komme i kontakt med og motivere ældre beboere, der ikke selv kan tage initiativ til at deltage. En vedvarende tilstedeværelse og synlighed af aktivitetsmedarbejdere i boligafdelingen og et samarbejde med de medarbejdere, som har en naturlig adgang til beboerne, som hjemmeplejen og boligselskabets driftsmedarbejdere, har været afgørende for at nå og motivere beboerne til at deltage i aktiviteter.
   
   

2. Projekterne har været med til at skabe og styrke fællesskaber i ældreboligafdelinger gennem forskellige aktiviteter Der er afholdt større ugentlige aktiviteter med konkret indhold, som fællesspisning og banko og medarbejderne har støttet beboerne i at igangsætte egne initiativer som mandeklub, håndværkergruppe, krolf-fællesskab m.m.
   
   

3. Beboerne kan ikke selv videreføre de store aktiviteter som banko og fællesspisning efter projektets afslutning. Mange beboere i de visiterede ældreboliger er generelt fysisk og psykisk svækkede, og deres formåen kan svinge fra dag til dag. Der er derfor behov for en understøttende funktion, hvis de store aktiviteter skal fortsætte.

    

   De beboerdrevne initiativer kan forankres i de fællesskaber, der er skabt, og vurderes derfor at kunne fortsætte selvstændigt af beboerne efter projektperioden. Forudsætningen er, at der er beboere, som har ressourcerne til at drive fællesskabet videre.
   
   

4. Erfaringen viser, at det at skabe og styrke fællesskaber i social belastede ældreboligafdelinger kræver, at der er en, der både kan understøtte beboernes egne initiativer og samtidig koordinere mellem boligafdelingen og andre frivillige, der kan igangsætte aktiviteter i boligafdelingen samt støtte den fortsatte motivering af nye beboere ind i fællesskaberne. Medarbejderen skal være lyttende, og have en personlig robusthed for at håndtere beboere med sociale udfordringer og samtidig skabe tryghed for de øvrige beboere, der deltager i aktiviteter.
   
   

5. Adgang til lokaler er en forudsætning for at skabe fællesskaber. Derfor er boligorganisationer og afdelingsbestyrelser vigtige samarbejdspartnere og en forudsætning for at lykkedes.

Samlet set har den fremskudte og fælles indsats i ældreboligafdelinger skabt aktiviteter, der forebygger ensomhed ved, at ældre svækkede borgere bliver en del af et fællesskab.

Målsætningen er, at mange af aktiviteterne kan fortsætte i de etablerede fællesskaber efter projektafslutning, og at samarbejdsparterne i de enkelte delprojekter hver især og sammen med borgerne vil bidrage til projektets fortsættelse. Forvaltningen vil støtte op om projekternes videre liv  bl.a. via møder med parterne lokalt og ved at fremme § 79-klubbers muligheder for at bidrage til samskabelse af ensomhedsforebyggende aktiviteter i boligområder.

Erfaringerne fra projektet vil herudover blive inddraget i Sundheds- og Omsorgforvaltningens ensomhedsforebyggende arbejde fremadrettet. Indsatsen med at forebygge og bekæmpe ensomhed i samarbejde med civilsamfundet er finansieret af midler, som blev prioriteret til området i budget 2015.

Til det videre arbejde på området er der afsat en pulje fra disse midler, hvor boligorganisationer, kommunale driftsenheder og frivillige foreninger/klubber sammen kan ansøge om midler i 2018 og 2019 til at skabe og styrke nye fællesskaber i andre ældreboligafdelinger/boligområder. I udmøntningen vil forvaltningen tage udgangspunkt i erfaringerne fra det netop afsluttede projekt og sikre udbredelse af erfaringerne med vejledning og sparring til ansøgerne. Desuden vil der i nye projekter lægges større vægt på, at projekterne allerede fra start har fokus på at evaluere indsatsernes effekt for borgerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Der er i efteråret planlagt forskellige aktiviteter til formidling af projektets erfaringer som inspiration til lignende tiltag for både kommunale og boligsociale medarbejdere samt andre frivillige. Og der er produceret en film om en Mandeklub, et beboerdrevet initiativ i Tranehavegård.

Lars Gregersen

                                                                 /Helle Schnedler

Indstillingen blev taget til efterretning.