Sundhedsaftalen 2015-2018
Indstilling og beslutning
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter oplægget til den fælleskommunale vision og strategiske målsætninger på det somatiske område for den nye sundhedsaftale mellem kommunerne i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden, jf. bilag 1, og
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om vision og strategiske målsætninger på det psykiatriske område for den nye sundhedsaftale mellem kommunerne i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden til efterretning, jf. bilag 2.
Problemstilling
I forbindelse med forberedelsen af den nye sundhedsaftale er der i regi af Embedsmandsudvalget for Sundhed igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I september 2013 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde blandt de 29 kommuner i Region Hovedstaden, hvor der er givet input til vision og målsætninger for den nye sundhedsaftale.
Senest er oplægget tilrettet efter drøftelse i Kommunekontaktrådet (KKR), og der er nu afsat tid til lokale drøftelser i de enkelte kommuner for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige sundhedsaftale. Oplægget til fælleskommunal vision og strategiske målsætninger er udsendt i høring i de 29 kommuner i Region Hovedstaden i perioden den 10. oktober 2013 til den 13. december 2013.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges hermed udkastet til vision og strategiske målsætninger på det somatiske område til drøftelse. Københavns Kommunes samlede høringssvar behandles på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 28. november 2013, hvor input fra øvrige relevante forvaltninger vil være indarbejdet.
Løsning
Sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område. Oplæggene til den fælleskommunale vision og strategiske målsætninger for henholdsvis det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater (bilag 1 og bilag 2), men spiller naturligvis tæt sammen.
Sundheds- og Omsorgsudvalget bedes drøfte, hvordan udvalget forholder sig til vision og målsætninger på det somatiske sundhedsområde, som er uddybbet nedenfor. Herunder om det er de væsentligste strategiske målsætninger, der er foreslået for perioden 2015-2018. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har stillet forslag til temaer, der kan præciseres yderligere i det fælleskommunale oplæg.
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om den tilsvarende proces på det psykiatriske sundhedsområde, hvor det vil være Socialforvaltningen, der drøfter oplæg til vision og strategiske målsætninger.
Det somatiske område
Udkastet til vision og strategiske målsætninger på det somatiske område er gengivet i figur 1.
Figur 1. Udkast til vision og strategiske målsætninger på det somatiske område
Forebyggelse
Den første strategiske målsætning omfatter forebyggelse. I udkastet lægges blandt andet vægt på hospitalernes og almen praksis' rolle i forhold til at henvise patienter til de kommunale forebyggelsestilbud, samt at kommunerne benytter sundhedsprofilerne til inspiration til at fastlægge de konkrete tilbud.
Det betones ligeledes, at forebyggelsestilbud gøres tilgængelige for alle borgere, herunder særligt borgere med størst behov. Dette kan eksempelvis være borgere med kroniske lidelser, borgere med misbrug, socialt udsatte, børn og unge samt gravide. Det fremgår, at "ulighed" i adgang til sundhedsvæsenet kan være med til at fremme lighed i sundhed.
Pleje og behandling
Den anden strategiske målsætning omfatter pleje og behandling. Der lægges her blandt andet vægt på, at der i fællesskab mellem sektorerne aftales smidige og veltilrettelagte forløb både ved indlæggelse og udskrivning. Der foreslåes udvikling og afprøvning af nye samarbejdsmodeller og partnerskaber mellem sektorerne, fx ved tværsektorielle akutteams og tværsektorielle udredningsenheder og forbedret adgang til lægefaglig rådgivning. Endelig betones vigtigheden af opfølgning på allerede eksisterende aftaler.
Rehabilitering og træning
Den tredje strategiske målsætning omfatter rehabilitering og træning. Der lægges her vægt på, at sundhedsaftalen understøtter, at den enkelte borger bliver i stand til at leve bedst muligt med sygdom og støttes i at bringe egne ressourcer i spil og tage ansvar for at håndtere sygdommmen. Det pointeres, at et vigtigt udgangspunkt for et velfungerende tværsektorielt samarbejde på dette område er at skabe et fælles sprog, tankesæt og handlemuligheder i relation til et rehabiliterende perspektiv på borgeren.
Det bemærkes, at der er behov for videreudvikling af samarbejdet mellem almen praksis og kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og socialområder omkring en samlet rehabiliterende indsats for borgere med kroniske lidelse, herunder psykiske lidelser, multisygdom, borgere med skadeligt alkoholforbrug og/eller stofmisbrug samt socialt udsatte borgere.
Kvalitet og dokumentation
Den fjerde strategiske målsætning omfatter kvalitet og dokumentation. I udkastet bemærkes, at dette tema er et bud på et fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner. Udviklingsområdet spænder fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskift. Det bemærkes ligeledes, at der fortsat er stor behov for viden og evidens omkring, hvilke indsatser og samarbejder på sundhedsområdet der er effektive. Sundhedsaftalens parter skal forpligte hinanden på, at de indsatser der igangsættes under sundhedsaftalen dokumenteres og effektevalueres.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har nedenfor fremhævet forskellige temaer, som kan fremhæves yderligere i det foreliggende udkast til vision og strategiske målsætninger. Disse temaer foreslås medtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelse.
Patientrettet forebyggelse og sammenhængende indsats omkring akutplanlægning
Den patientrettede forebyggelse - og herunder de fire mål fra "Aftale om kommunernes økonomi for 2014": 1) Færre uhensigtsmæssige indlæggelser, 2) Færre forebyggelige indlæggelser, 3) Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser, og 4) Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene - kan fremhæves yderligere som en vigtig målsætning.
Shared care-løsninger og øget tilgængelighed af subakutte ambulatorietider kan fremhæves som væsentlige elementer i den patientrettede forebyggelse. Et styrket samarbejde med Akutmodtagerafdelingerne på hospitalerne og lægevagten omkring borgere, der har brug for lægelig behandling, men ikke nødvendigvis indlæggelse kan ligeledes fremhæves.
Almen praksis
Det er vigtigt at styrke og skabe en mere sammenhængende dialog mellem almen praksis og kommunerne omkring tidlig opsporing af sygdom. Herunder er det vigtigt, at almen praksis får et øget kendskab til kommunale forebyggelsestilbud og henviser til disse, samt at almen praksis proaktivt benytter eksisterende datamuligheder i opfølgningen på patientgrupper og forebyggelse af indlæggelser.
Forskning og innovation
Forskning og innovation på sundhedsområdet bør styrkes i de kommende år. I sundhedsaftalen kan der udpeges specifikke forskningsområder og fælles målsætninger på området for herved at styrke kvaliteten i sundhedsindsatsen - også på den lange bane.
Telesundhed
I september 2013 præsenterede regeringen, KL og Danske Regioner en fællesoffentlig strategi for digital velfærd for 2013-2020. Med den kommende sundhedsaftale kan vi i Region Hovedstaden være med til at konkretisere strategien og skabe fælles fodslag omkring, hvilken retning vi ønsker at gå på det telemedicinske område.
Sammenhængende indsats på medicinområdet
Der er fortsat store udfordringer i sundhedsvæsenet med fejlmedicinering af særligt kronisk syge patienter og ældre medicinske patienter. Sundhedsaftalen kan medvirke til at skabe fokus og aftaler på medicinområdet, så der sikres en bedre medicinhåndtering. Implementeringen af Det Fælles Medicinkort (FMK) kan være indgangsdøren til en sammenhængende medicinindsats.
Kronisk sygdom
Borgere med kronisk sygdom og herunder borgere med multisygdom og borgere med lav egenomsorgsevne har i særlig høj grad brug for tværsektorielt samarbejde og koordinering. I udkastet til vision og strategiske målsætninger kan der sættes yderligere fokus på borgere med kronisk sygdom generelt, kroniske sygdomsgrupper og/eller borgere med multisygdom.
Social ulighed
I det foreliggende udkast fremgår det, at sundhedsaftalens parter skal medvirke til at fremme lighed i sundhed. Det kan dog tydeliggøres, hvilke specifikke målgrupper der i særlig høj grad har behov for en styrket sundhedsindsats for at fremme lighed i sundhed.
Det psykiatriske område
Forslaget til den fælleskommunale vision for psykiatri i sundhedsaftalen er todelt: 1) Vi fremmer mental sundhed og recovery, og 2) Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region.
Under visionen er der formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen:
Tidlig indsats
Den første strategiske målsætning omhandler tidlig opsporing. I udkastet betones, at der i kommunerne er et stort potentiale for at opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Der er særligt fokus på børne- og ungepsykiatrien og samarbejdet med almen praksis samt indsatsen omkring beskæftigelsesindsatsen og borgere med psykiatriske lidelser.
Støtte og behandling
Den anden strategiske målsætning omhandler støtte og behandling. Der lægges her vægt på at sikre implementering af allerede eksisterende samarbejdsaftaler, samt at kommunene har de rette tilbud til målgruppen. Ligeledes betones klare snitflader på tværs af sektorer og herunder "hvem der gør hvad"-aftaler. Fælles opgaveløsning (integrated care) fremhæves også som en model på tværsektorielt samarbejde.
Rehabilitering
Den tredje strategiske målsætning omhandler rehabilitering. Der lægges her vægt på et fælles tværsektorielt fokus på rehabilitering i hele behandlingsforløbet. Forløbsprogrammer nævnes som et samarbejdsværktøj. Ligeledes nævnes inddragelse af borgerens netværk/civilsamfundet samt velfærdsteknologiske løsninger, som emner der kan understøtte fokus på rehabilitering.
Dokumentation og metodeudvikling
Den fjerde strategiske målsætning omhandler dokumentation og metodeudvikling. I udkastet betones dokumentation af indsatsen samt samarbejde mellem kommuner og de regionale forskningsmiljøer om metodeudvikling. Afprøvning af nye tværsektorielle samarbejdsmodeller nævnes som et udviklingsspor.
Økonomi
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges på mødet den 28. november 2013 Københavns Kommunes samlede høringssvar til det fælleskommunale udkast til politisk vision og strategiske målsætninger i den nye sundhedsaftale til godkendelse. Det samlede høringssvar omfatter både det somatiske og det psykiatriske sundhedsområde.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i foråret 2014 blive inddraget i høringen af udkastet til en fælleskommunal/regional vision og strategiske målsætningner i den nye sundhedsaftale. I efteråret 2014 vil Sundheds- og Omsorgsudvalget blive inddraget i høringen af et samlet udkast til sundhedsaftalen for 2015-2018.
Katja Kayser
/Jens Egsgaard