Tidligere i plejebolig

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til indsatser, som understøtter det politike mål om, at flere svage ældre tidligere skal flytte i plejebolig, og
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med gennemgang af politiske mål, som vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i starten af 2014, vil indgå nye forslag til målepunkter i forhold til målet om "Tidligere i plejebolig".  

Med afsæt i Aktiv & Tryg gennemførte forvaltningen i 2011 en analyse af hvilke barrierer, der kan være til stede i forbindelse med at få svage ældre til at flytte tidligere i plejebolig. Resultatet dannede baggrund for det videre arbejde med at indfri det politiske mål.

Analysen pegede på en begrænset viden samt en række negative forestillinger om plejehjemslivet hos de ældre og deres pårørende. Blandt hjemmeplejens medarbejdere var der desuden en oplevelse af, at den faglige kvalitet på plejehjem var ringere end i hjemmeplejen. Og for de svageste ældre var den følelsesmæssige tilknytning til egen bolig og selve flytningen så stor en belastning, at de foretrak at blive i eget hjem. På baggrund af analysens konklusioner blev der fra 2012 implementeret en række indsatser med henblik på at understøtte det politiske mål om tidligere indflytning i plejebolig:

• Puljemidler til aktiviteter på plejehjem kan fra 2012 og fire år frem udmøntes, så også svage hjemmeboende borgere kan deltage for der igennem at øge deres kendskab til kommunens plejeboliger.
• Det er præciseret i kvalitetsstandarterne, at visitatorer skal starte en dialog om plejebolig, når borgernes funktionsniveau begynder at falde.
• Visitatorerne kan tildele tid til, at hjælpere fra hjemmeplejen følger hjemmeboende på besøg på et plejehjem, som en del af dialogen omkring flytning fra eget hjem.  
• Forvaltningen har skærpet kommunikationen til hjemmeboende ældre omkring plejehjem i en mere positiv retning med henblik på at tegne et mere nuanceret og attraktivt billede af mulighederne ved at flytte i plejebolig - eks. i "Tilbud til ældre i København".
• Det er muligt, i en overgangsperiode, at fortsætte i hidtidigt aktivitetscenter samtidig med indflytning i plejebolig.
• Visitationskriterierne til plejebolig er justeret i 2012 og igen i 2013. 

Barrierer for at flere motiveres til at flytte tidligere i plejebolig
Når det viser sig, at forvaltningens indsatser ikke har haft den ønskede effekt, skyldes det sandsynligvis flere faktorer. Først og fremmest har det været vanskeligt at nedbryde de barrierer, der eksisterer blandt de ældre og deres pårørende i forhold til at flytte fra eget hjem til plejebolig inden for tidsrammen. Ligeledes har modstanden blandt medarbejderne i hjemmeplejen angiveligt været mere omfattende end antaget. Forvaltningen vurderer derfor, at der er behov for en større kulturændring med et øget fokus på, at nogle ældre, særligt de svagere grupper, kan få en større livskvalitet ved tidligere indflytning i plejebolig. Samtidig vurderes det, at der har været et for snævert fokus på borgere, der modtager mere end 12 timers hjælp, frem for gruppen af svage ældre, som er ensomme, depressive eller på andre måder udsatte. Endelig vurderes plejeboligkapaciteten at have udgjort en faktor, idet et varierende pres på plejeboligerne kan have skabt modsatrettede signaler til visitatorerne.

Nye tiltag med henblik på at flere ældre tidligere flytter i plejebolig
Med afsæt i barriereanalysen fra 2011 og ovenstående erfaringer vil forvaltningen derfor arbejde videre med følgende indsatser:

Skærpet visitationsfokus i forhold til svage ældre 

• Yderligere lempelse og præcisering af visitationskriterierne: Der vil ske en yderligere lempelse i forbindelse med revision af visitationskriterierne i december 2013. Ensomhed, depression og utryghed vil blive tydeligere kriterier for at blive godkendt til en plejebolig.
• Selvvisitation: I en forsøgsperiode på to år ændres kriterierne ligeledes, så det bliver muligt for borgere, som på baggrund af en varig funktionsnedgang er visiteret til mindst 10 timers personlig og praktisk hjælp, at blive godkendt til en plejebolig uden yderligere visitation. Borgerne gøres opmærksom på muligheden, når borgeren når op på ti timers hjælp, hvilket forventes at gøre det lettere for hjemmeplejen at gå i dialog med borgeren omkring at flytte i plejebolig.
• Kommunikation af visitationskriterier til visitatorer og hjemmeplejen: Der afholdes et informationsmøde på alle lokalområder for visitatorerne med fokus på, hvordan visitationskriterierne kan anvendes ved borgere, som er ensomme, har behov for øget tryghed m.v. Forvaltningen udarbejder samtidig en folder til hjemmeplejen, som beskriver visitationskriteriernes muligheder i forhold til borgere, som er ensomme, utrygge m.v.
• Tidlig opsporing af svage ældre: Der udarbejdes en procedure for, hvordan svage ældre kan opspores tidligere - eksempelvis ved en screening for indikatorer i forbindelse med den første visitation til personlig pleje eller ved besøg af en forebygger.

Bedre overgang fra eget hjem til ny plejebolig 

• Yderligere støtte til borgere i forbindelse med flytning: Der indføres en ny ydelse, der gør det muligt, at borgerens faste kontaktperson får visiteret tid til at støtte og følge borgeren før, under og efter indflytning mhp. at motivere og skabe tryghed omkring borgerens flytning. 
• Hjemmebesøg fra plejeboligmedarbejder: Der skabes mulighed for, at medarbejdere fra plejehjemmene kan besøge borgerne for at fortælle om plejehjemmet og dermed skabe en personlig forbindelse mellem medarbejder, borger og plejehjem.
• Økonomisk og praktisk rådgivning: Der oprettes et tilbud om økonomisk og praktisk rådgivning i forbindelse med planlægning af flytningen.  

Fokus på, hvad plejeboligerne kan tilbyde de ældre – særligt den svagere gruppe

• Tilbud for kognitivt friske: Der etableres tilbud på alle plejehjem for gruppen af borgere, som er kognitivt friske. Tilbuddene skal bidrage til at gøre plejehjemmene mere attraktive for de kognitivt friske og imødekomme den skepsis fra ældre, der bekymrer sig om livet på et plejehjem med mange borgere med demens.
• Tilbud til yngre borgere med demens: Der igangsættes et projekt, hvor yngre borgere med demens, der ikke har behov for en specialiseret demensplads, samles på en afdeling. I dag ønsker mange yngre ikke en plejebolig, fordi deres alder, interesser, familiemæssige forhold og fysiske funktionsniveau ofte er meget forskelligt fra de øvrige plejehjemsbeboere. Tilbuddet vil sandsynligvis kunne motivere flere til at komme tidligere i plejebolig og mere hensigtsmæssigt få imødekommet deres behov.
• Praktik på plejehjem: Der etableres en praktikordning mellem de lokale hjemmeplejeenheder og plejehjem, så medarbejdere i hjemmeplejen kommer i praktik på de lokale plejehjem i nogle dage. Ønsket er, at medarbejderne kan viderebringe troværdige fortællinger til borgerne om plejehjemmenes tilbud og samtidig kan opnå en forståelse for, hvad plejehjemmene kan tilbyde til de svagere ældre. 
• Bedre kendskab til plejeboliger blandt de ældre: Der udarbejdes et inspirationskatalog til plejehjemmene med ideer til aktiviteter og tiltag, der kan få ældre hjemmeboende borgere til at færdes mere på plejehjemmene. Inspirationskataloget udarbejdes på baggrund af allerede eksisterende succesfulde initiativer på kommunens plejehjem – herunder erfaringer med ’åbne plejehjem’ og inddragelse af civilsamfundet. 
• Besøg på de lokale plejehjem: Aktivitetscentre og hjemmeplejen vil tilbyde lokale busture under overskriften ”Kender du dit lokale plejehjem?”, hvor de ældre får direkte mulighed for at besøge plejehjemmene, deltage i aktiviteter og tale med de ældre og medarbejderne. For at nå de ældre, som ikke i forvejen har kontakt med kommunen, etableres et samarbejde med de lokale forebyggere.

Kommunikationsstrategi
Foruden de ovenfor skitserede tiltag vil der blive udarbejdet en intern og ekstern kommunikationsstrategi med fokus på to historier: 1) Fortællingen om det gode liv i plejebolig og 2) En udfoldelse af hvorfor der er et politisk ønske om, at flere svage skal flytte tidligere i plejebolig. Det overordnede mål med strategien er, at bløde op på og nuancere paradigmet om ’længst muligt i eget hjem’ og i stedet fokusere på en ny fortælling om plejebolig på både forvaltnings- og borgerniveau. Strategien vil derfor have særligt fokus på, hvordan medarbejderne kan være med til at udbrede de gode historier.

Konkret vil forvaltningen bl.a. afdække, indsamle og udbrede plejehjemmenes eksempler på ’de gode historier’ om borgere, der oplever en funktionsfremgang og en øget livskvalitet i forbindelse med flytning fra eget hjem til plejebolig. Ligeledes ønsker forvaltningen at opdatere "Boligkataloget" på www.kk.dk, så det fremstår mere moderne, brugervenligt og attraktivt for de ældre og deres pårørende, der ønsker information om plejeboliger i kommunen. 

Ændrede målepunkter
De ovenstående forslag lægger op til, at borgerens sociale funktionsniveau i højere grad inddrages, når det vurderes, om borgeren kan godkendes til en plejebolig. Det betyder, at flere borgere sandsynligvis vil blive godkendt til plejebolig, inden de når op på 12 timers visiteret praktisk hjælp og personlig pleje. Derfor vil det nuværende målepunkt ikke give et reelt billede af, om det politiske mål er indfriet. Forvaltningen foreslår derfor, jf. andet at-punkt, at der arbejdes videre med at udarbejde relevante målepunkter. Forslag til nye målepunkter vil indgå i den sag om gennemgang af politiske mål, som vil blive forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i starten af 2014.

Iværksættelse af indsatser
Forvaltningen vurderer, at de fleste af de ovenstående indsatser vil kunne finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme og igangsættes med det samme. Nedenstående tabel skitserer de indsatser, som kræver ekstra tilførsel af midler, hvis de skal iværksættes.

Tabel 1 Oversigt over økonomiske konsekvenser ved forskellige indsatser

Indsats	Udgift
Yderligere støtte til borgere i forbindelse med flytning Ca. 50 forløb årligt	150.000 kr.
Besøg fra plejeboligmedarbejder hos borgere i eget hjem Ca. 50 forløb årligt	50.000 kr.
Økonomisk og praktisk rådgivning i forbindelse med flytning 250-300 forløb årligt	400.000 kr.
Praktik for hjemmeplejen på plejehjem To medarbejdere à to dage pr. plejehjem	400.000 kr.
Revision af Boligkataloget	250.000 kr.
Samlede udgifter til indsatser	1,25 mio. kr.

De to første beregninger tager udgangspunkt i et forventet antal borgerforløb på ca. 5 % ud af det samlede antal borgere, der årligt flytter i plejeboliger (ca. 1000 indflytninger pr. år). Antallet er forbundet med en vis usikkerhed, idet der er tale om en udvidelse af målgruppen, som forvaltningen kun har få erfaringer med at visitere til plejebolig. Indsatserne vil derfor blive fulgt tæt og løbende justeret inden for den økonomiske ramme.  

Indsatserne kan finansieres via de afsatte midler til ældreområdet i budget 2014. Alternativt kan finansieringen af indsatserne indgå i budgetforhandlinger for budget 2015.

De fleste indsatser har ingen økonomiske konsekvenser, men oprettelse af nye ydelser vil medføre en merudgift, jf. ovenstående afsnit.

Såfremt udvalget godkender forslag til indsatser, vil forvaltningen sammen med lokalområderne og evt. frivillige organisationer arbejde videre med at implementere de forskellige tiltag.


Katja Kayser

                                                                         /Nanna Skriver

Indstillingen blev godkendt.

Protokolbemærkning fra Socialistisk Folkeparti (F), Dansk Folkeparti (O), Det Radikale Venstre (B) og Det Konservative Folkeparti (C): ”Det er vigtigt, at det fortsat er frivilligt for borgerne om de ønsker at flytte i plejebolig”.