Kriterier og principper for toning i fordeling af budgetmidler

Godkendelse af det videre arbejde med at målrette og differentiere indsatser inden for de enkelte ydelsesområder via blandt andet omstilling af midler for i højere grad af nå borgere med særlig behov for hjælp.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender

at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sender forslag om omstilling af forebyggende hjemmebesøg i høring,
at Sundheds- og Omsorgsborgmesteren retter henvendelse til Social-, Børne- og Integrationsministeren om udvikling af tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg med henblik på lovændring på området, og
at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i udmøntningen af budgettet foretager en omfordeling af midlerne til borger- og patientrettet forebyggelse i Forebyggelsescentrene.

Problemstilling

København har den laveste middellevetid i landet. En københavner kan regne med at leve 77,4 år, det er 2,1 år mindre end den gennemsnitlige dansker. Sundhed er ikke et muligt valg for alle, og undersøgelser viser, at københavnere med få ressourcer bliver mere syge end velstillede københavnere. Det viser sig blandt andet i, at de bedst uddannede københavnske mænd lever 6 år længere end mænd med kort uddannelse, mens forskellen for kvinder er på 4,5 år. Sundhed skal ikke kun være for dem, der selv tager de sunde valg. Alle københavnere skal have mulighed for at leve et sundt og langt liv uden alvorlige livsstilssygdomme eller ensomhed, der begrænser deres udfoldelser og livskvalitet.

På forhandlingsmødet den 3. april 2013 og udvalgsmødet den 20. juni 2013 drøftede Sundheds- og Omsorgsudvalget muligheden for at målrette og differentiere indsatser. Formålet er at fordele flere midler hen til de borgere, hvor behovet er størst, med afsæt i den viden og de erfaringer der er inden for ulighed i sundhed. I tråd med børneområdet i Københavns Kommune, hvor der er fokus på at fremme chanceligheden blandt børn og unge, har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen undersøgt, hvilke muligheder der er for at udvikle kommunens indsatser med fokus på at mindske ulighed i sundhed.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der på to konkrete områder sættes fokus på mere målrettede, differentierede indsatser til gavn for særligt udsatte borgere. Første område omfatter forebyggende hjemmebesøg, hvor forvaltningen gennem omstilling af midler til besøgene foreslår, at særligt udsatte borgere skal tilbydes længerevarende besøg, mens mere ressourcestærke ældre skal tilbydes kortere besøg. Andet område vedrører omfordeling af midler til aktiviteter på forebyggelsescentrene ud fra sociale kriterier.

Inden for de to konkrete områder tager forvaltningen afsæt i kriterier, som uddannelse, kronisk sygdom, etnicitet, ensomhed og demografiske/sociale faktorer til at fordele ressourcerne derhen, hvor der er størst behov. Kort uddannelse og få ressourcer kræver mere støtte og hjælp, og derfor er der behov for, at der prioriteres skarpt på dem med de største behov. Det er centrale skridt på vejen hen mod at modernisere og fremtidssikre velfærden, hvor generelle tilbud målrettes og gøres mere specifikke til de borgere, der har et særligt behov for støtte og hjælp. De to konkrete områder, som forvaltningen forslår målrettet og differentieret til gavn for borgere med få ressourcer, beskrives nærmere nedenfor.

Forebyggende hjemmebesøg
Borgere, der er fyldt 75 år, har en lovbestemt ret til et årligt forebyggende hjemmebesøg. I København tilbydes alle borgere i denne målgruppe i dag derfor ét forebyggende hjemmebesøg inden for en 12 måneders periode, uden der skeles til borgernes behov for et besøg. I 2012 var der 8.054 borgere over 75 år, der tog imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg – et antal der har været stigende siden 2010.

Da forebyggende hjemmebesøg blev indført for næsten 20 år siden, i 1995, så det kommunale forebyggelseslandskab anderledes ud. De tilbud, der i dag er i forebyggelsescentre og sundhedshuse, fandtes ikke. I dag er der til gengæld en lang række tilbud, som særligt friske ældre benytter sig af. Der er derfor i stigende grad behov for at målrette de forebyggende hjemmebesøg til de grupper, som ikke nås af andre tilbud. Som lovgivningen er i dag, har alle borgere over 75 år dog fortsat ret til et årligt besøg, hvis de ønsker det.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der arbejdes hen mod, at de forebyggende hjemmebesøg fremover bliver mere individuelt tilrettelagt, baseret på medarbejderens kendskab til og faglige vurdering af borgeren. Konkret går forslaget på, at der udvikles mere differentierede tilbud inden for forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år, der ligger i forlængelse af anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionens rapport, og som ligger inden for de rammer, den nuværende lovgivning i dag tillader. Forvaltningen foreslår, at alle borgere fortsat tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, når de fylder 75 år. Under det første besøg foretages der en vurdering af borgerens fremadrettede behov for forebyggende hjemmebesøg, som afhængig af borgerens ressourcer og livssituation omfatter, at:

Særligt udsatte ældre borgere tilbydes længere og flere besøg, tilpasset den enkelte borgers behov,
Ældre med flere ressourcer tilbydes kortere besøg,
Ældre med flere ressourcer tilbydes besøg efter behov,
Der afholdes åbent hus i sundhedshusene, hvor ældre borgere med flere ressourcer i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg kan deltage i gruppesamtaler frem for et individuelt besøg i eget hjem,
Informationskanalerne ud til borgerne differentieres. Ældre borgere med flere ressourcer vil ikke modtage et årligt brev om forebyggende hjemmebesøg, men vil via annoncering af tilbud i lokalaviser mv. blive gjort opmærksom på kommunens tilbud på området i form af individuelle besøg og gruppesamtaler i sundhedshusene.

Forvaltningens forslag til differentierede tilbud vil blive sendt i høring hos Ældrerådet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har dokumenteret, at etniske minoriteters ældre i mindre grad modtager omsorgsydelser end ældre etniske danskere. Denne forskel bygger blandt andet på manglende kendskab til kommunens tilbud. Her kan en øget målretning af de forebyggende hjemmebesøg medvirke til at reducere uligheden, ved at ældre etniske minoriteter i højere grad bliver opmærksomme på de tilbud, som kommunen har.

Forvaltningen foreslår derudover, at Sundheds- og Omsorgsborgmesteren retter henvendelse til Social-, Børne- og Integrationsministeren og opfordrer til en ændring af lovgivningen, så tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg kan gøres mere differentieret og ske efter en vurdering af den enkelte ældres behov.

Tilbud i forebyggelsescentrene
Undersøgelser viser, at borgere med få ressourcer bliver mere syge og har lavere middellevetid end mere veluddannede borgere. Særligt udsatte københavnere vil derfor i særlig grad have gavn af at modtage relevante sundhedsydelser fra kommunen. Forebyggelsescentrene er her en central indgang for borgerne til en sundere livsstil.

Med henblik på at nå flest mulige borgere med få ressourcer foreslår forvaltningen, at midlerne til borger- og patientrettet forebyggelse på forebyggelsescentrene omfordeles.

I forhold til den borgerrettede forebyggelse foreslår forvaltningen at omfordele midlerne på baggrund af antallet af borgere, hvis højeste uddannelse er grundskolen. Disse udgør knap en fjerdedel af de 20-66-årige københavnere. Uddannelse er valgt som fordelingskriterium, da uddannelse vurderes at være den mest stabile enkeltstående indikator for ulighed i sundhed. Hovedkonsekvensen ved omfordeling af midlerne er, at der omfordeles ca. 150.000 kr. fra Indre By/ Østerbro til Amager og ca. 600.000 kr. fra Vanløse/Brønshøj/Husum til Bispebjerg/Nørrebro.

Forvaltningen foreslår i forhold til den patientrettede forebyggelse at omfordele midlerne på baggrund af antallet af borgere med type 2-diabetes, hjertekar-sygdom og KOL uden erhvervsuddannelse. Aldersspændet er 16-79-årige med diagnosticeret sygdom. Hovedkonsekvensen ved denne omfordeling er, at ca. 315.000 kr. flyttes fra Vanløse/Brønshøj/Husum til Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby og ca. 750.000 kr. fra Indre By/Østerbro til Bispebjerg/Nørrebro.

Forvaltningen foreslår, at modellen indfases med 50 procent virkning i budgettet for 2014 og gennemføres fuldt ud i 2015, da det tager tid at påvirke rekrutteringsmønstrene på forebyggelsescentrene. For det enkelte center kan være tale om større ændringer, der kan stille krav til ændrede træningsfaciliteter eller personalemæssige tilpasninger.

Den nye model vil afspejle et øget fokus på reduktion af den sociale ulighed i sundhed som bærende princip for aktiviteterne. Imidlertid vil omfordelingen af ressourcer ikke i sig selv kunne sikre, at målet om at hovedparten af deltagere i aktiviteter er kortuddannede nås. Dette skyldes, at der i den borgerrettede forebyggelse er tale om åbne tilbud, hvor den sociale profil på deltagerne er efterspørgselsstyret, og målet kun kan nås, hvis det i alle lokalområder lykkes primært at rekruttere borgere med kort uddannelse. Dette afhænger af valg af rekrutteringsstrategier og af, at der er ressourcer til rekruttering. Derfor anbefaler forvaltningen, at omfordelingen af kapaciteten fremadrettet understøttes af et øget fokus på rekrutteringsstrategier, der sikrer, at borgere, der anvender tilbuddene, har den ønskede sociale profil.

Tilsvarende for den patientrettede forebyggelse kræver det en henvisning fra et hospital eller fra en praktiserende læge at få et rehabiliteringsforløb i et forebyggelsescenter. Grundlaget er altså en sundhedsmæssig vurdering, og kommunen har således ikke indflydelse på efterspørgslen. Samtidig er kommunen forpligtet til at tilbyde patientrettet forebyggelse dels via Sundhedslovens §119 og dels via de lovbundne sundhedsaftaler. Det betyder, at alle borgere med kronisk sygdom uanset social profil har ret til et rehabiliteringsforløb.

Forvaltningen har igangsat en undersøgelse med Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet, der vil afdække rehabiliteringsborgeres gennemførelse af forløb i forebyggelsescentre samt tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder hvilke borgere med kronisk sygdom der oftest frafalder de kommunale rehabiliteringsforløb. Undersøgelsen forventes afsluttet medio 2014 og skal bidrage til, at forvaltningen kan målrette en indsats mod den gruppe, der oftest frafalder rehabiliteringsforløb. På baggrund af undersøgelsen vil forvaltningen vende tilbage til udvalget med en model for differentierede tilbud på området, med henblik på at fastholde de borgere med kronisk sygdom, som har færrest ressourcer.

Økonomi

Jf. ovenstående.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender omstilling af forebyggende hjemmebesøg, vil forvaltningen sende forslag til differentierede tilbud i høring hos Ældrerådet, og Sundheds- og Omsorgsborgmesteren vil rette henvendelse til Social-, Børne- og Integrationsministeren. Såfremt udvalget godkender forslaget vedrørende omfordeling af midlerne til borger- og patientrettet forebyggelse i Forebyggelsescentrene, vil implementeringen blive påbegyndt.

Hanne Baastrup

/Kristian Fred Jensen

Beslutning

Der blev stemt om indstillingens 1. og 2. at-punkt:

For stemte: 5 (A og F)
I mod stemte: 4 (C, O, I og U)

Udvalget godkendte indstillingen med bemærkning om lade etnicitet udgå som kriterium for målretning af de forebyggende hjemmebesøg.

Udvalget bad om at få indstillingen forelagt igen efter endt høring samt at udkast til ministerbrev vedlægges indstilling.

Protokolbemærkning fra Det Konservative Folkeparti (C), Dansk Folkeparti (O), Liberal Alliance (I) og Jaleh Tavakoli (U): ”Ressourcestyrke hos borgeren kan meget hurtigt vende hos vores borgere over 75 år. Derfor kan vi ikke støtte den forelagte indstilling i forhold til forebyggende hjemmebesøg. Derfor kan vi heller ikke støtte krav til ministeren om lovændring”

Til top