Orientering om Københavns Kommunes genoptræningstilbud til nye diagnosegrupper

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om kommunens nuværende tilbud til nye diagnosegrupper på genoptræningsområdet til efterretning.

Kommunen har successivt hjemtaget nye diagnosegrupper inden for almen genoptræning siden kommunalreformen - senest blev børneområdet hjemtaget i 2010. På det ortopædkirurgiske område blev der eksempelvis i 2011 indgået aftale med Bispebjerg Hospital om, at særlige skulderoperationer og knæoperationer kunne gå direkte ud til almen genoptræning i Københavns Kommune.
Kommunen har haft løbende dialogmøder med hospitalerne om hjemtagning af nye diagnosegrupper, og her har et væsentligt element været videndeling om faglig standard og kompetencer. Derudover har Københavns Kommune løbende gennemført kompetenceudvikling af de kommunale fysio- og ergoterapeuter i forhold til varetagelsen af nye genoptræningsopgaver.

Der er til stadighed opmærksomhed på snitfladen mellem regionen og kommunens målgrupper. Den faglige standard i kommunen er et fokusområde og skal matche de nye patientgrupper fra hospitalet. Når en borger får udskiftet hele knæet, er det helt afgørende, at borgeren starter sin genoptræning meget hurtigt og på den rigtige måde. I sundhedsaftaleregi er der aftale om, at borgerne kan komme hurtig til en revurdering hos lægen på hospitalet, hvis genoptræningen ikke forløber planmæssigt for at undgå reoperation eller genindlæggelse.

Kommunens tilbud til forskellige diagnosegrupper
Kommunens genoptræningsforløb er inden for de store hoveddiagnosegrupper udarbejdet med udgangspunkt i evidens og best practice, og de er udmøntet i beskrivelser af genoptræningsforløb. Disse skal understøtte, at indsatsen matcher den faglige standard. Københavns Kommune bidrager til arbejdet med forløbsbeskrivelser på tværs af sektorer med det formål at skabe sammenhæng i patientforløbet.

Kommunens genoptræningsforløb bygger på princippet om holdtræning, men forløbene er forskellige alt efter borgerens diagnose og kompleksitet af skaden. Alle genoptræningsforløb indeholder mulighed for at teste borgeren ved start og slut. Typisk vil en borger, som har fået udskiftet sit knæ, modtage kortvarig individuel instruktion og efterfølgende gå til genoptræning på hold to gange ugentligt i syv uger. Borgere med en senhjerneskade vil have behov for flere individuelle træningsseancer og mindre holdtræning, og genoptræningsforløbet kan vare op til et halvt år. Til denne målgruppe kan det derudover være relevant at træne borgeren i hjemmet.

Genoptræningsforløbene inden for de forskellige diagnosegrupper er vejledende. Sker der ændringer i borgerens tilstand undervejs i forløbet, vil den udførende fysio- eller ergoterapeut foretage en revurdering med henblik på ændring af eksempelvis sammensætningen af individuelle træningstider og holdtræning.

Vurdering af kommunens tilbud
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at de faglige standarder (forløbsbeskrivelser) og de terapeutfaglige kompetencer på genoptræningsområdet dækker borgernes genoptræningsbehov. Kommunens organisering på genoptræningsområdet tager udgangspunkt i KL’s stratificeringsmodel. I denne model anbefales det at samle små diagnosegrupper for eksempel håndområdet, gynækologien og amputationsområdet ét sted i kommunen. Der lægges ligeledes vægt på, at tilbud til komplekse diagnosegrupper som eksempelvis hjerneskadeområdet skal samles med henblik på at sikre faglige, bæredygtige enheder. Forvaltningen vurderer, at kommunen som udgangspunkt er gearet til at modtage nye og mere komplicerede genoptræningsopgaver i samarbejde med hospitalerne.

Der arbejdes i øjeblikket via projekter på at afprøve forskellige typer af virtuel genoptræning med henblik på at udvikle genoptræningstilbud, som tilgodeser de forskellige borgeres genoptræningsbehov. Som led i implementering af tillidsdagsordenen arbejdes der på genoptræningsområdet også på en fremtidig model, der skal indeholde mere fleksibilitet og større fagligt råderum på træningscentrene med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Udviklingen på genoptræningsområdet har medført et øget pres på de kommunale genoptræningscentre, som delvist er finansieret via demografimidler og via en øget produktivitet i træningscentrene, blandt andet som følge af ændring i styringsmodellen i 2010. Udviklingen følges tæt, og stigningen i de almene planer vurderes at være bremset ned.

Indstillingen blev godkendt.

Såfremt det er muligt skal genoptræning – herunder længde, indhold og ventetider indgå som et fokusområde i den kommende kvartalsrapport.