Medlemsforslag om én indgang på hjerneskadeområdet
Indstilling og beslutning
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der til budgetforhandlingerne for 2016 fremlægges et budgetforslag om én indgang for hjerneskadede borgere, og
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at ”Medlemsforslag om en indgang for hjerneskadede borgere” (BR den 26. februar 2015) hermed er besvaret.
Problemstilling
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet et forslag, der beskriver, hvad der er nødvendigt for at skabe et tilbud, som kan leve op til medlemsforslagets vision om et fagligt fyrtårn på hjerneskadeområdet.
København er en af de få kommuner, som har et neurorehabiliteringscenter. Det eksisterende tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune kan betegnes som bedre end langt de fleste andre kommuners tilbud på hjerneskadeområdet. Blandt andet varetages rehabiliteringen af flere faggrupper, som alene beskæftiger sig med indsatser i forhold til hjerneskadeområdet, og derved har opnået specialiseret viden, kompetencer og erfaring på højt niveau. Etablering af et såkaldt fagligt fyrtårn, som beskrevet i nærværende indstilling, vil medføre et serviceniveau, som ligger over de lovgivningsmæssige krav. Det kan overvejes, hvordan et sådant løft vil spille ind på serviceniveauet for rehabilitering efter andre sygdomme.
På baggrund af medlemsforslaget forstås begrebet ’et fagligt fyrtårn’ som et tilbud, der sikrer, at borgere med erhvervet hjerneskade oplever deres rehabilitering som ét sammenhængende og koordineret forløb, hvor rehabiliteringen er individuelt tilpasset og af høj kvalitet helt fra indlæggelsen på hospitalet til det tidspunkt, hvor borgeren har genvundet mest muligt af sin tidligere funktionsevne.
Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens faglige vurdering, at hvis Københavns Kommune skal etablere et tilbud, der lever op til ovenstående målsætning, kræver det forbedringer af den sundhedsfaglige del af rehabiliteringen på to fronter i forhold til det tilbud, som kommunen giver i dag:
-
Bedre koordination for borgeren
-
Bedre faglig kvalitet i den sundhedsfaglige del af rehabiliteringen
Forslaget fokuserer på koordination og den sundhedsfaglige del af rehabilitering, fordi disse elementer fylder meget i begyndelsen af et typisk rehabiliteringsforløb, hvor borgeren er svagest. Socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsatser kobles typisk på i takt med, at borgeren får det bedre.
Ad 1) Bedre koordinering af hele borgerens forløb
Det foreslås, at der indføres hjerneskadekoordinatorer, så borgeren får en fast kontaktperson. Hjerneskadekoordinatoren skal sammen med borgeren skabe overblik over den forventede rejse, følge ham/hende gennem hele forløbet og hjælpe til, at borgeren oplever hele rehabiliteringsindsatsen som ét sammenhængende forløb. Hjerneskadekoordinatorer skal forankres i både SOF og SUF, hvorfor man skal være opmærksom på at finde finansiering til begge forvaltninger for at sikre opretholdelsen af et ensartet serviceniveau på tværs af forvaltninger.
Ad 2) Bedre faglig kvalitet i den sundhedsfaglige del af rehabilitering
Et løft af kvaliteten i den sundhedsfaglige del af rehabiliteringen indebærer forskellige tiltag i forhold til forskellige grupper af borgere med erhvervet hjerneskade og etablering af nye fysiske rammer. Konkret foreslås et kvalitetsløft, som indebærer følgende elementer.
2.a) Målrettet neurorehabilitering skal udbredes til borgere med lette hjerneskader, som i dag får tilbudt rehabilitering på byens lokale træningscentre. I 2014 drejede det sig om 333 borgere. Pladser fra de lokale træningscentre skal konverteres til neurologiske pladser, og tre pladser etableres til opfølgende genoptræning til borgere, der oplever funktionstab, når de er kommet hjem.
2.b) Neurorehabiliteringen, som i dag tilbydes borgere med moderate til svære skader på Neurologi- og Rehabiliteringscenter København (NRK), skal intensiveres og have højere faglig kvalitet. I 2014 drejede det sig om ca. 600 borgere. Det kræver blandt andet ansættelser for at sikre, at tilbuddet råder over personale i mange faggrupper med specialiseret viden inden for neurologiområdet og kan imødekomme forskelligheden og kompleksiteten i, hvordan hjerneskader kommer til udtryk hos forskellige borgere.
2.c) Den politisk fastsatte ventetid skal nedsættes til tre hverdage. I dag er den på 15 hverdage for normale forløb og 7 hverdage for accelererede forløb.
2.d) Et nyt center skal opføres, der rummer moderne rehabiliteringsfaciliteter til den udvidede målgruppe af borgere med både lette og moderate til svære hjerneskader. NRK er i dag placeret i lokaler på et tidligere plejehjem i Bystævneparken, hvor de fysiske rammer ikke muliggør yderligere udvikling af træningsfaciliteterne eller forøgelse af volumen. Kun ved anlæg af et nyt hus kan følgende pladser etableres.
2.e) Kapaciteten i kommunens tilbud skal udvides i et nyt center med henblik på at opnå en tilstrækkelig volumen til at opretholde et højt specialiseringsniveau på en kosteffektiv måde. Heri ligger salg af pladser til andre kommuner, som har været efterspurgt fra politisk hold.
2.f) Der skal etableres nye neurologiske rehabiliteringspladser på centret til københavnere med svære hjerneskader, så kommunen ikke skal tilkøbe ydelser og forløb ved specialhospitalerne, som vi gør i dag.
2.g) En forskningsenhed skal oprettes i centret med henblik på, at tilbuddet skal kunne leve op til nye nationale krav om at bidrage til at skabe og sprede ny forskningsbaseret viden om rehabilitering efter hjerneskade.
I bilag 1 er vedlagt et budgetnotat for den skitserede model. Bilag 2 Notat om én indgang for hjerneskaderamte (fagligt fyrtårn) beskriver Sundheds- og Omsorgsforvaltningens faglige vurdering af, hvad et tilbud skal indeholde for at kunne klassificeres som et fagligt fyrtårn på hjerneskadeområdet. Bilag 3 er en uddybende beskrivelse af en borgerrejse gennem den skitserede model. I bilag 4 beskrives forholdene omkring potentielle besparelser som følge af en økonomisk investering i forbedring af kommunens tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade.
Økonomi
Nedenstående tabel viser behovet for midler til service og anlæg i forbindelse realisering af den fremlagte model for etablering af et fagligt fyrtårn på hjerneskadeområdet i Københavns Kommune.
(1.000 kr. – 2016 p/l ) |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
I alt |
SERVICE (varige) |
|
|
|
|
|
1) Bedre koordinering via Hjerneskadekoordinationsfunktion[1] (4 årsværk i SUF og SOF + Hjerneskadesamrådet)**** 1.100 årligt finansieres i SOF: 2 årsværk |
2.600 |
2.600 |
2.600 |
2.600 |
10.400 |
2.a) Konvertering af 25 almene pladser til neurologiske pladser herunder etablering af 3 nye pladser til opfølgende genoptræning |
3.600 |
3.600 |
3.600 |
3.600 |
14.400 |
2.b) Intensivering af rehabiliteringsindsatsen for 600 borgere |
8.500 |
8.500 |
8.500 |
8.500 |
34.000 |
2.c) Personaleressource til nedbringelse af ventetiden |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
4.000 |
I alt til serviceudgifter |
15.700 |
15.700 |
15.700 |
15.700 |
62.800 |
ANLÆG |
|||||
2.d) Nyt neurorehabiliteringshus*, **** |
5.200 |
119.500 |
131.300 |
|
256.000 |
I alt til anlæg |
5.200 |
119.500 |
131.300 |
256.000 |
|
AFLEDTE SERVICEUDGIFTER ved anlæg af neurorehabiliteringshus (varige) |
|
|
|
|
|
2.e) Drift af neurologiske pladser til andre kommuner** |
|
|
|
10.300 |
10.300 |
2.e) Indtægter for salg af 10 neurologiske pladser til borgere fra andre kommune |
|
|
|
-10.300 |
-10.300 |
2.f) Etablering af pladser til borgere med svære skader*** , **** |
|
|
|
15.400 |
15.400 |
2.g) Etablering af forskningsenhed **** |
|
|
|
3.000 |
3.000 |
Vedligehold og drift af hjerneskaderehabiliteringshus **** |
|
|
|
2.000 |
2.000 |
I alt til afledte serviceudgifter |
|
|
|
20.400 |
20.400 |
I alt |
20.900 |
135.200 |
147.000 |
36.100 |
339.200 |
*Udgiften forudsætter, at der bygges på et kommunalt ejet grundareal.
Byggeri København er ikke hørt om økonomi og tidsplan i anlægsprojektet. Anlægsbevillingen overføres til Byggeri København i april 2016. Ibrugtagen sker i januar 2019.
**Drift af de nye pladser vil blive finansieret via indtægter fra salg af pladser til andre kommuner.
***Hvis kommunen skal købe forløb på tilsvarende pladser på Kurhus, vil det koste 20,4 mio. kr. årligt. Det er en difference på 5 mio. kr. pr. år.
[1] Hjerneskadekoordinatorer skal forankres i både SOF og SUF, hvorfor man skal være opmærksom på at finde finansiering til begge forvaltninger for at sikre opretholdelsen af et ensartet serviceniveau på tværs af forvaltninger
Videre proces
Hvis forslaget godkendes, fremlægges budgetønske om etablering af én indgang for borgere med erhvervet hjerneskade til budgetforhandlingerne for 2016.
Lars Gregersen
/Merete Røn Christensen