Implementering af ældrepolitikken 2015-2018
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager implementeringsplanen til efterretning.
Problemstilling
I forbindelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse af politikken den 19. marts 2015 fik udvalget forelagt forvaltningens overordnede strategi for implementeringsprocessen. Forvaltningen har nu udfoldet strategien yderligere i en implementeringsplan for ældrepolitikken (bilag 1).
Løsning
De forandringer, som ældrepolitikken skal afstedkomme, skal først og fremmest kunne mærkes af borgerne og skabes af medarbejdere og ledere i driften. Implementeringsarbejdet er derfor bygget op om tre grundlæggende elementer, som på hver sin måde skal understøtte ledere og medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i at skabe de ønskede forandringer:
- Et kulturudviklings- og kommunikationsspor
- Udvikling af nye indsatser
- Opfølgning på mål og resultater
Kulturudviklings- og kommunikationssporet
Implementeringsplanen beskriver kort, hvordan forvaltningen vil arbejde med at skabe den kulturudvikling i de enkelte driftsenheder, som er nødvendig for at skabe forandringer for borgerne og føre politikken ud i livet.
Udvikling af nye indsatser
Politikken skal implementeres i sin helhed. Det betyder, at forvaltningen skal igangsætte nye tiltag under alle politikkens 9 reformspor. Implementeringen skal samtidig sikre, at de mange udviklingstiltag, som allerede er i gang i forvaltningen også bidrager til at føre politikkens visioner ud i livet.
Derfor har forvaltningen på hvert af de 9 reformspor i ældrepolitikken foretaget en vurdering af, hvor langt vi er i dag og på hvilke områder, der er behov for at udvikle nye tiltag for at opfylde politikkens visioner. Implementeringsplanen indeholder derfor en kort gennemgang af hvert reformspor, som beskriver, hvilke områder forvaltningen forventer at udvikle på i de kommende år og sigtelinjerne for dette arbejde.
Opfølgning på mål og resultater
Det er et grundlæggende element i implementeringen, at der løbende følges op på, om politikken skaber de ønskede forandringer for borgerne. Implementeringsplanen illustrerer de indikatorer, som forvaltningen har opstillet til brug for opfølgningen.
Organisering af implementeringsarbejdet i forvaltningen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har etableret en særlig organisering omkring implementeringen af ældrepolitikken, som skal sikre, at arbejdet med at gennemføre politikkens visioner forankres og koordineres på tværs af hele organisationen fra centralforvaltningen til de enkelte driftsenheder i lokalområderne. Ligeledes skal den valgte organisering sikre, at der løbende foretages en generel status på implementeringen med henblik på at skabe et godt vidensgrundlag for udvalgets fremtidige drøftelser af implementeringen af ældrepolitikken.
Økonomi
Videre proces
Lars Gregersen
/Nanna Skriver
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.