Byudvikling i Tingbjerg-Husum 2015

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi og strategiske helhedsplaner for Ruten og Bystævneparken som retningsgivende for kommende planer og indsatser i byområdet.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen,
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi og de to tilhørende strategiske helhedsplaner for Ruten og Bystævneparken, jf. bilag 1 og 2, godkendes som retningsgivende for kommende planer og indsatser i området.
2. at finansiering af udgifterne til første etape af byudviklingsstrategien (’Bymodning’), indgår i forhandlingerne for budget 2016 under budgettemaet ’flere boliger til københavnerne’.
3. at forvaltningerne vender tilbage med en indstilling ultimo 2015 indeholdende tre dele: 1) en startredegørelse, 2) en business case med den samlede kommunaløkonomi for de resterende etaper af byudviklingsstrategien, hvor der tages højde for fremtidige kapacitetsbehov til institutioner, skole, plejeboliger, botilbud, mv. og 3) et forslag til hvordan implementeringen organiseres.
4. at ”Medlemsforslag om helhedsplan for Bystævneparken” (BR d. 22. august 2013) hermed er besvaret.

Tingbjerg-Husum er et af Københavns udsatte byområder. De analyser, der er foretaget, peger på, at Tingbjerg-Husum behøver en højt prioriteret indsats, der åbner området op med nye forbindelser, nybyggeri af boliger, styrket byliv, erhverv og landskabelige kvaliteter. Med Budgetaftalen 2013 blev der af­sat 2 mio. kr. til at udarbejde analyser af mulighederne for erhvervsudvikling og revitalisering af Tingbjerg og Husum. Dette arbejde er sammentænkt med medlemsforslaget fra 2013 om en helhedsplan for Bystævneparken, der nytænker området og brugen af de eksisterende kommunale bygninger og arealer, så der skabes et levende og varieret boligområde. 

Københavns Kommune, SAB og fsb indgik i efteråret 2014 en samarbejdsaftale om en omfattende fysisk udvikling af Tingbjerg-Husum. Samarbejdsaftalen betoner behovet for markante strukturelle tiltag, der skal omdanne Tingbjerg-Husum fra et udsat byområde til et attraktivt udviklingsområde. Denne tilgang bakkes op af en analyse fra Københavns Kommune og Arkitektforeningen.

Ny ambitiøs byudviklingsstrategi for Tingbjerg-Husum
Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi tegner hovedstrukturen for en byomdannelse, der trin for trin skaber en grøn, aktiv og åben boligby. I udkastet til Kommuneplan 2015 udpeges Tingbjerg-Husum som et udviklingsområde, hvor kommunen ønsker en større strategisk byomdannelse. Det foreslås, at byudviklingsstrategien bliver retningsgivende for kommende planer og indsatser i Tingbjerg-Husum. Byudviklingsstrategien indeholder overordnede hovedprincipper for udvikling af byområdet i et 25-årigt tidsperspektiv. Implementering vil kræve fortsat dialog med staten om udviklingsmuligheder, tæt samarbejde med de almene boligorganisationer og kommunale investeringer - særligt i første fase.

1. Nye trafikforbindelser skal skabe et åbent og trygt byområde
   Der er kun én vej ind i Tingbjerg. Nye og opgraderede trafikforbindelser for biler, cykler, fodgængere, kollektiv trafik skal åbne området og forbedre tilgængeligheden og integrationen med de omkringliggende byområder. Øget gennemstrømning af mennesker skal medvirke til at skabe større tryghed. Første prioritet er en vej fra Ruten til Mørkhøj.
   
   
2. Nybyggeri skal skabe et varieret og attraktivt boligudbud og butiksliv
   Tingbjerg-Husum har 71 % almene boliger, og butikkerne er nedslidte og en del står tomme. Nybyggeri skal skabe variation i boligtyper og ejerformer, så byområdet bliver attraktivt for nuværende beboere og potentielle tilflyttere og understøtter ønsket om befolkningsvækst og variation i beboersammensætningen. Nybyggeri af butikker og servicetilbud skal tilføre nye investeringer til byområdet. Første prioritet er boliger, og der skal skabes mulighed for op til 2400 nye boliger til familier, unge og ældre. 
   
   
3. Nye byrum skal skabe styrket byliv og flere udadvendte funktioner
   Nye byrum og fysisk opgradering af centrale bylivsfunktioner skal skabe attraktioner, der styrker bylivet og gør byområdet attraktivt for beboere og besøgende. En omdannelse af byrum og bebyggelse på de to centrale bystrøg Ruten og Bystævnet skal ændre oplevelsen af ankomsten til Tingbjerg og Husum. Første prioritet er et nyt detailhandelscenter på Ruten. 
   
   
4.  Nye landskabsrum skal skabe en grøn attraktion
   Nye landskabsrum skal øge områdets attraktion og løfte dets identitet. Gyngemosen, Utterslev Mose og Vestvolden er platformene for udviklingen af en grøn, aktiv og åben boligby, hvor bolig og landskab integreres. Første prioritet er landskabsløft af Vestvolden.

Byudviklingsstrategien repræsenterer fysiske og strukturelle forandringer og skal koordineres med langsigtede sociale og tryghedsskabende indsatser. En af disse indsatser er Tingbjerg-Husum Partnerskab med deltagelse af Københavns Kommunes syv forvaltninger, Københavns Politi, SSP København samt boligorganisationerne KAB, fsb og AAB. Partnerskabet har siden 2010 arbejdet for at styrke koordinationen mellem partnerskabets deltagere og etablere tryghedsskabende aktiviteter. Det er Partnerskabets målsætning, at beboernes vurdering af behovet for tryghedsskabende indsatser i deres område skal falde fra markant til ordinært med udgangen af 2016 og kriminaliteten skal nedbringes med 25 % med udgangen af 2016.

Sideløbende har Børne- og Ungdomsudvalget iværksat arbejdet med en faglig helhedsplan for Tingbjerg skole og Tingbjergs dagtilbud, der skal sikre, at områdets børn får det bedst mulige dag- og skoletilbud.

Strategiske helhedsplaner for Ruten og Bystævneparken
Som et led i byudviklingsstrategien er der udarbejdet strategiske helhedsplaner for Tingbjergs hovedgade, Ruten, og boligområdet Bystævneparken. I helhedsplanerne er der udviklet forslag til overordnet vision, anvendelser, disponering af grundene, trafikale forhold, landskabsrum, mv. Hermed er ”Medlemsforslag om helhedsplan for Bystævneparken” (BR d. 22. august 2013) besvaret. Det skal bemærkes, at skitserne og visualiseringerne blot er eksempler på, hvordan det kan komme til at se ud. Det skal desuden bemærkes, at Bystævneparken i dag rummer ca. 500 kommunale pleje- og rehabiliteringsboliger. Det er en forudsætning for implementeringen af helhedsplanen, at der ikke nedlægges eksisterende plejehjem i Bystævneparken, før der er bygget nye og moderne plejecentre, som plejehjemsbeboerne og personalet kan flytte over i. Det er ligeledes en forudsætning, at der ikke nedlægges daginstitutionspladser, inden der er bygget nyt.

Implementering af første etape og forslag til budgetpakke
Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi og de strategiske helhedsplaner for Ruten og Bystævneparken vedtages som retningsgivende for kommende planer og indsatser i områder. Udviklingen skal løftes af både offentlige og private investeringer, og de eksisterende tiltag og investeringer skal forenes i en samlet udvikling af bydelen. Den ønskede udvikling af et varieret boligmarked i byområdet er udfordret af de aktuelle markedsvilkår og afhænger i høj grad af en trafikal åbning af området, samt reetablering af et positivt image. Det er afgørende, at der fra start sker synlige, fysiske forandringer i byområdet. Udvikling af Ruten er et vigtigt åbningstræk, som skal være billedet på transformationen af hele byområdet. Første etape, ’Bymodning’ fra 2015-2018, består af udvikling af Ruten, nye og opgraderede stier, tryghedsindsatser, landskabsløft af de grønne områder, særligt Vestvolden og udvikling af pladserne omkring Tingbjerg skole og kulturhus.

Tingbjerg-Husum er et område med sociale problemer herunder kriminalitet, der resulterer i utryghed blandt beboere og besøgene. Derfor ønskes det at understøtte den fysiske forandring af Tingbjerg-Husum med konkrete sociale indsatser til gavn for borgerne og trygheden i området. Socialforvaltningen vil med indsatserne styrke det igangværende sociale arbejde og bygge videre på de erfaringer, der er skabt. De sociale indsatser skal have fokus på de aktuelle udfordringer i området, herunder kriminalitetstruede unge samt udsatte børn og deres familier. Frem mod budget 2016 udarbejdes en konkret social pakke, der vil indgå i budgetforhandlingerne.

Det strategiske samarbejde fortsættes
Samarbejdet om byudvikling i Tingbjerg-Husum mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer SAB og fsb giver det nødvendige udgangspunkt for at arbejde systematisk med markante strukturelle tiltag i området. Forvaltningerne vender tilbage med et forslag til organisering ultimo 2015.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kom­mune. Finansiering af udgifterne til første etape af byudviklingsstrategien (’bymodning’), indgår i forhandlingerne for budget 2016 under budgettemaet ’flere boliger til københavnerne’. Finansiering i Budget 2016 er en forudsætning for projektets videre fremdrift.

Bymodning (2015-2018)

• Skønnet udgift: ca. 90-100 mio. kr. (Ruten, stier, tryghedsindsatser, landskabsløft på Vestvolden, pladserne ved skolen, mv.).
• Skønnet indtægt: Uafklaret. Tillægskøbesum samt medfinansiering fra fonde undersøges.

Social pakke (2016 - )

• Skønnet udgift: ca. 5 mio. kr. årligt til styrkelse af trygheden og den sociale udvikling i området.

Gennemførelse af de resterende etaper i byudviklingsstrategien og de strategiske helhedsplaner vil forudsætte væsentlige kommunale og private investeringer.

Etape 1 (2018-2022)

• Skønnet udgift: 430-450 mio. kr. (Nye trafikforbindelser, landskabsløft, grundkapitallån til almene plejeboliger, kommunale servicefunktioner og institutioner).
• Skønnet indtægt: 70-85 mio. kr. (Grundsalg).

Etape 2 (2022-2025)

• Skønnet udgift: 0 mio. kr.
• Skønnet indtægt: 120-160 mio. kr. (Grundsalg).

Etape 3 (2025 - )

• Udgifter til etablering af letbane, hvis denne besluttes, samt udgifter til gennemførelse af den samlede byudviklingsstrategi, som ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt.

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse igangsættes en tværgående kommunal proces omkring byggemuligheder og disponering af grunde med efterfølgende udarbejdelse af startredegørelse. I denne proces planlægges dialogmøder, hvor lokale interessenter kan bidrage til udvikling og konkretisering af byudviklingsstrategiens anbefalinger frem mod den politiske behandling af startredegørelsen ultimo 2015.

Forvaltningerne udarbejder en pakke til budget 2016, der håndterer en de økonomiske konsekvenser af første etape af byudviklingsstrategien kombineret med en social pakke. Såfremt der afsættes midler, vil forvaltningerne igangsætte implementeringen, og bl.a. afholde dialogmøder med lokale interessenter. Forvaltningerne vender tilbage til udvalgene ultimo 2015 med tre ting: 1) en startredegørelse, 2) en business case med den samlede kommunaløkonomi for de resterende etaper af byudviklingsstrategien og 3) et forslag til hvordan implementeringen organiseres.

                    Mikkel Hemmingsen      Pernille Andersen     Katja Kayser              

                                              Anette Laigaard     Else Sommer