Rammer og vilkår for samarbejde med de selvejende plejehjem

Udvalget forelægges her hovedkonklusioner fra forvaltningens juridiske kortlægning af mulighederne for at øge frihedsgraden og selvstændigheden hos de selvejende plejehjem og skal på den baggrund tage stilling om der er behov for nye samarbejdsaftaler i forvaltningens samarbejde med de selvejende plejehjem.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om resultaterne af den juridiske kortlægning af mulighederne for at øge frihedsgraden og mulighederne for selvstændighed hos de selvejende plejehjem til efterretning.
   
   

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med at understøtte de selvejende plejehjems selvstændighed indenfor rammerne af den eksisterende driftsoverenskomst gennem styrket dialog og kommunikation.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 20. juni 2017 et medlemsforslag fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti (bilag 1) om retningen for fremtidens samarbejde med de selvejende plejehjem. Motivationen var at skabe mere mangfoldighed og selvstændighed blandt de selvejende plejehjem.

Udvalget bestilte en undersøgelse, der ser på fordele og ulemper ved den nuværende driftsmodel, der betegnes som in-house modellen. Undersøgelsen blev præsenteret på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. september 2017 og er vedlagt som bilag 2. 

Her pålagde udvalget forvaltningen at undersøge muligheder og konsekvenser ved at udvikle det fremtidige samarbejde med de selvejende plejehjem gennem nye aftaleformer i det såkaldte ”aftalespor”.

Forvaltningen orienterer her udvalget om mulighederne og indstiller på den baggrund, at fremtidig videreudvikling af samarbejdet med de selvejende plejehjem sker inden for den eksisterende driftsoverenskomst og de allerede etablerede samarbejdsarenaer.

Løsning

Baggrund
Der er i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 19 kommunale og 25 selvejende plejehjem. De selvejende plejehjem er karakteriseret ved, at de er ejet og drevet af en forening eller fond med en bestyrelse, som varetager den daglige drift. Selvejende plejehjem er knyttet til Københavns Kommune gennem en driftsoverenskomst, som overordnet beskriver de rammer, der er for samarbejdet. Det selvejende plejehjem modtager finansiering fra Københavns Kommune og er gennem driftsoverenskomsten forpligtet til at leve op til en række forhold.

Driftsoverenskomsten er baseret på den såkaldte in-house model. Brug af in-house modellen betyder bl.a., at driften af plejehjemmet ikke skal i udbud, og dermed kan blive ”på de samme hænder” over en betragtelig længere periode. Langt hovedparten af de selvejende plejehjem i København har således været tilknyttet forvaltningen igennem mange år.

For at Københavns Kommune kan have plejehjem tilknyttet efter In-house modellen er det fastlagt i udbudsloven, at kommunen skal bevare en kontrol med det selvejende plejehjem, der i store træk svarer til den kontrol, kommunen har med egne plejehjem. Dvs. at der er begrænsninger for, i hvor høj grad Sundheds- og Omsorgsudvalget kan frisætte de selvejende plejehjem og stadig leve op til udbudslovens bestemmelser. In-house modellen er uddybende beskrevet i det vedlagte bilag 3.

Lever forvaltningen ikke op til betingelserne for in-house modellen, skal plejecenterdriften i udbud. Det medfører blandt andet, at det ikke i løbet af kontraktperioden vil være muligt politisk eller administrativt at gribe ind i driften af et plejehjem eller tilføje yderligere midler til driften, hvilket vil betyde, at der mistes kontrol og indflydelse med plejehjemmet. Det kan være relevant, hvis der er tale om kritiske forhold på plejehjemmet, eller hvis der er politisk behov for et kvalitetsløft af den omsorg eller pleje, beboerne modtager.

Friere rammer for selvejende plejehjem
Med medlemsforslaget af 20. juni 2017 ønskede Sundheds- og Omsorgsudvalget at få undersøgt, hvorvidt der blandt de selvejende plejehjem var ønsker om at få ændret på de rammer, der politisk og administrativt bliver udstukket for plejehjemsdriften af Københavns Kommune, og om sådanne friere rammer i højere grad kunne anspore plejehjemmene til at udvikle selvstændige og lokale profiler, som i sidste ende kunne skabe en for borgerne attraktiv mangfoldighed. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte derfor i 2017 en rundspørge, der havde til formål at klarlægge fordele og ulemper ved in-house modellen, som oplevet af de selvejende plejehjem. Resultatet af rundspørgen gav ikke nogen entydig retning i forhold til oplevede fordele og ulemper ved in-house modellen, og plejehjemmenes ønsker til ændringer er meget forskellige og spreder sig bredt ud over en række områder (se bilag 2).

Det fremtidige samarbejde og muligheder for ændring af udmøntning af driftsoverenskomst
Udvalget bad på mødet d. 21. september 2017 forvaltningen om at undersøge mulighederne for at udvikle samarbejde inden for et såkaldt ”aftalespor”, hvor den eksisterende driftsoverenskomst opretholdes, men med en mindre stram udmøntning, hvor der skulle overvejes mulighed for eventuelle, individuelle tillæg til den nuværende driftsoverenskomst. Udvalget ønskede på den baggrund at beslutte, om der bør iværksættes nye formelle samarbejdsaftaler. Det er på denne foranledning, at forvaltningen nu forelægger sagen for udvalget.

Udvalget besluttede endvidere, at der ved fremtidig stillingtagen til opførelse af et nyt plejehjem eller modernisering af et eksisterende – i de tilfælde hvor der ikke allerede er et plejehjem, der skal overtage driften af det nyopførte eller moderniserede plejehjem - skal tages politisk stilling til, om driften skal ske efter in-housemodellen eller være et kommunalt plejehjem. 

Forvaltningen har undersøgt, hvilke konsekvenser imødekommelse af de selvejende plejehjems generelle ønske om større frihedsgrader i forhold til de administrative retningslinjer og politiske beslutninger, vil have i forhold til in-house modellen.

Udbudsloven fastlægger som nævnt en række overordnede rammer for, hvordan samarbejdet og driftsoverenskomsten kan og skal tilrettelægges, såfremt driften skal være undtaget fra kravet om udbud.

Som eksempel kan nævnes det af nogle plejehjem fremsatte ønske om at frisættes fra politikker fx ældrepolitikken. I forhold til in-house modellens krav er det af afgørende betydning, at Københavns Kommune fortsat har betydelig kontrol med de selvejende plejehjem. Det vil sige, at mens de selvejende plejehjem principielt kan fritages fra at arbejde med Ældrepolitikkens rammer og retning for den borgerrettede indsats, så vil de ikke kunne undtages fra at følge de konkrete handleplaner, handlingsanvisende vejledninger, instrukser og centralt forankrede projekter med videre, som plejehjemmene i henhold til in-house modellen er forpligtede til at følge. Der vil derfor være tale om en ren symbolsk frisættelse fra de vedtagne politikker, idet plejehjemmet fortsat skal leve op til de krav, der stilles i forhold til kvalitet, og også vil blive målt herpå fx i de årlige brugerundersøgelser. Dertil kommer, at der også vil være tale om en forringelse af den mulighed der i dag er for politisk at have indflydelse og tage vare på, hvilken service og omsorg borgerne får på de selvejende plejehjem.

Der var også udtrykt ønske om frisættelse fra fx indkøbsordningen og økologi-målsætningerne, som begge er initiativer, som er besluttet i Borgerrepræsentationen, og som udvalget eller forvaltningen således ikke har mulighed for at frisætte plejehjemmene fra.

Forvaltningens kortlægning viser, at de fleste af de ændringer, der er ønsket fra de selvejende plejehjem, vurderes at være i strid med in-house modellen. Kortlægningen viser dog også, at de selvejende plejehjem i dag har en række uudnyttede frihedsgrader inden for rammerne af den eksisterende driftsoverenskomst.

Nedenfor oplistes temaer fra rundspørgen, som forvaltningen vurderer, kan arbejdes videre med uden, at der brydes med in-house modellen, og uden at der kræves særlige aftaler eller tillæg til den eksisterende driftsoverenskomst:

• Identitet, herunder logo, e-mail adresser og lignende
• Særlige tiltag, indsatser og projekterer
• Mulighed for visitation i forhold til profil
• Profil, herunder særlig inddragelse af lokalsamfundet

Nogle temaer, fx identitet, vil have økonomiske konsekvenser (udgifter) for de selvejende plejehjem, som i givet fald skal dækkes af det enkelte plejecenters eksisterende budget.

Forvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående, at der ikke arbejdes videre med aftalesporet, altså at der ikke sættes et arbejde i gang med at udvikle nye samarbejdsaftaler som individuelle tillæg til driftsoverenskomsten. Det er forvaltningens vurdering, at ressourcetrækket både centralt og i lokalområderne ikke står mål med de forventede gevinster for beboerne og de selvejende plejehjem, og at ressourcerne derfor vil være bedre brugt på andre initiativer og politiske prioriteringer.

På baggrund af kortlægningen af ønsker fra de selvejende institutioner og under hensyn til bevarelsen af den styring, der er nødvendig for at opretholde In-house modellen, er det således forvaltningens vurdering, at det fremtidige arbejde med at udvikle området kan rummes og varetages i dialog mellem forvaltningen og de selvejende plejehjem. Der vil inden for den nuværende udmøntning af den eksisterende driftsoverenskomst være rum for, at de selvejende plejehjem kan udvikle sig inden for de ovenstående temaer gennem øget dialog og kommunikation fra forvaltningen om de muligheder, de nuværende rammer giver.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af sagen, vil forvaltningen give bestyrelserne for de selvejende plejehjem en orientering på det halvårlige møde mellem bestyrelserne og forvaltningen 11. juni 2018.

Katja Kayser/

                                       /Helle Schnedler

Indstillingen blev godkendt