Status på Røgfri København

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på Røgfrit København til efterretning.
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter muligheder for arbejde med at realisere visionerne i Røgfri København

Problemstilling

Københavns Borgerrepræsentation har i 2012 vedtaget en vision om et røgfrit København 2025, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfrie. Målet er at reducere antallet af daglige rygere til maks. 4 %.

En status på Røgfri København forelægges her til udvalgets orientering med henblik på en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes videre med de politiske målsætninger.

Løsning

Ifølge Sundhedsprofilen 2017 ryger 18 % af københavnerne dagligt, mens det i Region Hovedstaden er 16 %. I forhold til 2013 er der en svag stigning i andelen af dagligrygere. Blandt de unge i alderen 16-34 år er andelen af dagligrygere steget fra 13 til 15 %, mens der fortsat er et fald i andelen af dagligrygere i aldersgrupperne 35-64 år og 65+ år. Andelen af dagligrygere er fortsat højere blandt mænd, 19 %, end blandt kvinder, 16 %. Se flere data om rygning i København i bilag 2.

Det er forvaltningens vurdering, at målet om 4 % dagligrygere kan nås, forudsat at forvaltningen arbejder intensivt dels med at forebygge rygestart blandt børn og unge og dels med at fremme rygestop ved at tilbyde københavnerne effektive rygestopaktiviteter og etablere flere røgfrie arealer. Opnåelse af målet beror ligeledes på, at der arbejdes med røgfrihed på politisk niveau på tværs af forvaltninger og i samarbejde med organisationer i kultur-, sports- og fritidslivet, fx med røgfri skole- og arbejdstid. Endelig afhænger antallet af københavnere, der ryger, af de lovgivningsmæssige rammer fx pris, adgang til tobak og markedsføring med videre.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger her en kort status for aktiviteterne i de tre spor i visionen: Hjælp og støtte til københavnere, der ryger, En røgfri generation og Røgfrie arealer. Aktiviteterne er baseret på Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Tobak fra 2012. En mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne findes i bilag 1. 

Et røgfrit København, hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mindst 5 % af kommunens rygende borgere (svarer til knapt 5.000 borgere i København) årligt modtager et tilbud om rygestop. Nedenstående tabel viser københavnernes brug af de rygestoptilbud, kommunen markedsfører. 

Københavnernes brug af rygestoptilbud i 2017

	2013	2014	2015	2016	2017
Rygestopkurser	1.340	1.528	1.948	2.542	2.040
Stoplinien	1.414	878	918	820	976
E-Kvit*	344	799	846	917	3.677
X-hale*				130	1.353
I alt	3.098	3.205	3.712	4.409	8.046

* Digitalt rygestoptilbud + rygestop-app målrettet voksne rygere

** Rygestopapp målrettet unge

Der er evidens for, at professionel rygestoprådgivning, kombineret med brug af rygestopmedicin er den meste effektive stopmetode. Derfor tilbyder København gratis rygestopkurser og tilskud til rygestopmedicin. Stopraten på kurserne er voksende, og p.t. er ca. 80 % af deltagerne røgfrie, når kurset stopper. Udover en professionalisering af kurserne, har forvaltningen udviklet og afprøvet forskellige rygestoptilbud. Fx rygestoptilbud, der kombinerer rygestop og motion, rygestop-appen E-kvit og rygestop til socialt udsatte.

De forskellige initiativer har resulteret i, at flere forsøger – og lykkes – med et rygestop. Udfordringen er, at de unge p.t. begynder at ryge hurtigere end de ”gamle” stopper.  

Et røgfrit København, hvor børn og unge ikke begynder at ryge
Forskning viser, at 9 ud af 10 rygere typisk begynder med at ryge, inden de fylder 20 år, og at den bedste måde at mindske den sociale ulighed i sundhed, der skyldes rygning, er at skabe rammer, der forebygger rygestart og fremmer rygestop for alle børn og unge.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog på mødet den 24. juni 2015, at realiseringen af den politisk beslutning om en røgfri generation i København foregår via Røgfri Skoletid og Røgfri Ungdomsuddannelse. Formålet med Røgfri Skoletid er at nedbringe antallet af elever, der begynder at ryge og støtte skolerne i at skabe en social kultur, der ikke er orienteret omkring rygning. Tilbuddet består af aktiviteter som fx rygepolitikker, undervisningsmateriale og teaterforedrag (se bilag 5). Alle skoler i København har fået tilbudt Røgfri Skoletid – 1/3 har takket ja, 11 skoler er certificeret i Røgfri Skoletid og tre skoler har indført Røgfri Skoletid for både eleverne og lærerne.

Røgfri Ungdomsuddannelse bygger videre på Røgfri Skoletid og er integreret i de partnerskaber, som alle ungdomsuddannelser har indgået med kommunen i efteråret 2016. Som led i partnerskaberne har ungdomsuddannelserne forpligtet sig til at arbejde med røgfrihed fx via rygepolitikker og forskellige initiativer, der kan flytte og usynliggøre rygning.

Aktiviteterne i forhold til børn og unge er i stort omfang udviklet og afprøvet i samarbejde med københavnske unge, og kommunen har også haft succes med at gå i dialog med de unge på de sociale medier. Udfordringen er, at den nuværende indsats ikke omfatter alle københavnske børn og unge, idet det kun er nogle skoler, der har valgt at arbejde med røgfrihed. En evt. beslutning om at gøre Røgfri Skoletid obligatorisk for skolerne ligger uden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets resortområde og vil skulle træffes i Børne og Ungdomsudvalget.

Et røgfrit København, hvor børn og unge kan færdes uden at blive generet af røg
Forvaltningen har også afprøvet forskellige metoder og samarbejdsmuligheder for at realisere visionen om røgfrie arealer. I 2013 blev Københavns 125 bemandede legepladser gjort røgfrie ved hjælp af en kampagne med venlige henstillinger om ikke at ryge, i 2015 blev de ellers planlagte indbyggede askebægere fjernet i byens nye buslæskure, og i 2016 indførte Parken røgfrihed på en stor del af tilskuerpladserne bl.a. efter dialog med Københavns Kommune.

Arbejdet med at skabe flere røgfrie arealer forudsætter styrket politisk opbakning og forpligtende samarbejder på tværs af udvalg og forvaltninger og handler om at indrette byrummet, så der er plads til både rygere og ikke-rygere. Det kan fx foregå via røgfrie zoner, kampagner og andre former for adfærdspåvirkning.

Indsatsen i 2018
Tallene fra Sundhedsprofilen 2017 og de nye faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (2018) giver tilsammen anledning til at gennemgå og optimere kommunens tilbud, så vi sikre, at vi har de rigtige tilbud til borgerne. Forvaltningen har bl.a. igangsat et udviklingsarbejde, der skal afdække, hvornår borgerne er mest motiverede for rygestop - fx i forbindelse med graviditet, børnebørn, nyt arbejde, og hvordan de bedst kan motiveres og rekrutteres til rygestop. 

Drøftelse af anbefalinger og muligheder
Set i lyset af det stigende antal rygere vurderer forvaltningen, at opnåelse af målet i Røgfrit København om maks. 4 pct. dagligrygere i 2025 er vanskeligt uden nye indsatser og styrket politisk opbakning på tværs i Københavns Kommune. Fx er det næppe realistisk at nå målet om en røgfri generation, hvis ikke skolerne i højere grad forpligtes til at arbejde mere systematisk med forebyggelse af rygestart. På samme måde kan politisk opbakning på tværs af forvaltninger og i samarbejde med organisationer i kultur-, sports- og fritidslivet være med at til at udbrede flere røgfri arealer og røgfri miljøer i Københavns Kommune.

I januar 2018 er Kommunernes Landsforening i sit udspil ”Forebyggelse for Fremtiden” kommet med en række anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre for at understøtte, at flere vælger et liv i røgfrihed (bilag 3) og i 2018 er Sundhedsstyrelsen kommet med nye faglige anbefalinger på tobaksområdet (bilag 4). Begge instanser har fokus på røgfrie miljøer – særligt hvor børn og unge færdes (fx røgfri skoletid) og røgfri arbejdstid.

På den baggrund indstiller forvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter disse anbefalinger og hvordan der fremover kan arbejdes med at realisere visionerne i Røgfri København 2025.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Alle planlagte aktiviteter afholdes indenfor bevillingen til røgfrit København 2025.  

Videre proces

Udvalgets drøftelse vil indgå i tilrettelæggelsen af det videre arbejde med røgfrit København 2025. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status på visionen igen medio 2019.