Status 2017 for sundhedspolitikken 2015-2025

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges statusrapport 2017 for sundhedspolitikken 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’ til efterretning.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at statusrapport 2017 for sundhedspolitikken 2015-2025 tages til efterretning (bilag 1 og 2)

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget;

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de strategiske fokusområder for 2018 i handleplanerne

3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 forlænges og revideres i 2019 samt at Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 ikke forlænges ved udløb 31. december 2018

Problemstilling

Dette er den tredje statusrapport for Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’, som blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015.

Formålet med den årlige statusrapport er at orientere om status på implementering af sundhedspolitikken. Statusrapport 2017 afrapporterer således på status for sundhedspolitikkens tre overordnede pejlemærker samt status for handleplanerne med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering af fremdriften.

For Sundheds- og Omsorgsudvalget er statusrapporten også en del af grundlaget for en temadrøftelse om sundhed og forebyggelse og skal ses i sammenhæng med dagsordenspunkt 3 om samme.  

Løsning

Sundhedspolitikken sætter en fælles ramme og retning for, hvor københavnernes sundhed skal være i 2025 og udmøntes gennem handleplaner, som indeholder en række konkrete initiativer og indsatser rettet mod de største udfordringer for københavnernes sundhed, jf. bilag 3. De to første, tværgående handleplaner ’Handleplan for bedre psykisk sundhed’ 2015-2018 og ’Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer’ 2015-2018 blev vedtaget i 2015 samtidig med sundhedspolitikken.  

’Handleplan for type-2 diabetes’ 2016-2019 blev vedtaget i SOU i 2016. Handleplan for type-2 diabetes afrapporteres selvstændigt i bilag 2. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler den fremtidige fokus på diabetes i en selvstændig sag (dagsordenspunkt 6).

Nedenfor gives en kort orientering om status for sundhedspolitikken. For uddybende status henvises til bilag 1 og 2. 

Sundhedspolitikkens pejlemærker

Sundhedspolitikken har tre langsigtede pejlemærker:

1. Øget middellevetid

2. Flere gode leveår

3. Øget lighed i sundhed

Statusrapporten er baseret på nyeste, tilgængelige data samt væsentlige undersøgelser, der er offentliggjort siden seneste afrapportering.

Middellevetiden i København for 2017 er henholdsvis 76,9 år for mænd og 81,7 år for kvinder. Siden 2004 er middellevetiden i København steget 3,9 år, hvilket er en lidt større stigning end i landet som helhed og i mange andre vesteuropæiske lande. Københavnerne lever dog fortsat kortere end i resten af landet. Selvom middellevetiden er steget både på landsplan og i København, så er de ekstra leveår ikke nødvendigvis med godt helbred. Udviklingen i de 16-åriges restlevetid viser således, at der er sket en stigning i antallet af dårlige restleveår for både mænd og kvinder. Selv om begge køn altså kan forvente at leve længere end tidligere, så kan de også forvente, at en større del af den ekstra levetid vil være med dårligt helbred. 

I marts 2018 blev Sundhedsprofilen for regioner og kommuner 2017 offentliggjort. Profilen indeholder data om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd og viser udviklingen i københavnernes sundhed siden 2010 både for byen som helhed og for hver af de ti bydele. Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges sundhedsprofilens resultater i en selvstændig sag, som del af en temadrøftelse om sundhed og forebyggelse.

Overordnet viser Sundhedsprofil 2017, at der siden 2013 er sket en stigning i antallet af københavnere der ryger, har usundt kostmønster, højt stressniveau og svær overvægt, mens der er sket et fald i antallet af københavnere med storforbrug af alkohol. Sundhedsprofilen viser desuden, at der fortsat er store sociale forskelle i sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt københavnerne. Eksempelvis ryger mere end fire gange så mange af de kortuddannede borgere i forhold til borgere med en lang uddannelse, ligesom næsten tre gange så mange kortuddannede er svært overvægtige. Uligheden kommer også til udtryk i forhold til københavnernes psykiske sundhed, hvor tre gange så mange kortuddannede har mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og dobbelt så mange har højt stress niveau eller svage sociale relationer, som københavnere med en lang uddannelse.  

Sundhedsprofilen viser også, at mange københavnere lever med én eller flere kroniske sygdomme som fx hjerte-kar-sygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og depression. Disse sygdomme skyldes særligt rygning, for lidt motion, dårlig kost, for meget alkohol og stress og sætter sine spor i form af blandt andet forhøjet blodtryk, overvægt og dårlig trivsel. Overordnet viser Sundhedsprofil 2017 en stigning i andelen af københavnere med KOL mens andelen af kræfttilfælde og diabetes er på samme niveau som i 2013. Til gengæld ses en et lille fald i andelen af københavnere med hjertesygdom.

Arbejdet med sundhedspolitikkens principper i praksis

Visionen for københavnernes sundhed skal i høj grad nås ved at arbejde ud fra sundhedspolitikkens seks grundlæggende principper, som er bærende i alle strategier, handleplaner og indsatser, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsætter for at forbedre københavnernes sundhed. Principperne skal således også afspejles i den måde, hvorpå sundheds- og omsorgsmedarbejderne møder københavnerne i deres liv og hverdag.

De seks principper er:

1. Københavneren og hverdagslivet i centrum

2. Særlig støtte til de københavnere, som har de største behov

3. Ligestilling af psykisk og fysisk sundhed

4. Bredt samarbejde for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne

5. Styrkelse af den sammenhængende sundhedsindsats

6. Afsæt i den bedste viden og afsøgning af nye veje for at sikre københavnerne et godt liv

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder kontinuerligt med at udvikle initiativer og tiltag med udgangspunkt i princippet om borgeren i centrum. Det er borgernes hverdagsliv, der sætter rammerne for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Det betyder, at der arbejdes med afsæt i et helhedssyn, hvor borgerens specifikke sundhedsmæssige behov sættes i kontekst med øvrige forhold i borgerens liv og hverdag. Målet er at forebygge behov for ydelser samt at understøtte selvhjulpenhed og dermed uafhængighed af kommunen. Her er der ligeledes fokus på at sikre særlig støtte til borgere med størst behov, frem for de mange, som kan og gerne vil klare sig selv.

I bilag 1 og 2 uddybes de indsatser, der er igangsat under sundhedspolitikken med udgangspunkt i principperne.

Status for handleplan for bedre psykisk sundhed

Handleplanen er udarbejdet i samarbejde med særligt Socialfor­valtningen (SOF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og består af fire spor:

1. Flere børn og unge skal have god trivsel

2. Københavnere skal have støtte ved langvarig stress og psykiske lidelser

3. Sammenhængende støtte til københavnere med flere sundhedsproblemer 

4. Plads til københavnere med psykisk sygdom på arbejdspladsen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på baggrund af status for de igangsatte indsatser, at der generelt er god fremdrift i forhold til at iværksætte tiltag, der kan fremme københavnernes psykiske sundhed.

Der er primært igangsat og videreudviklet på indsatser under handleplanens spor 1 og 2. Det gælder eksempelvis i forhold til udvidelse af Sundhedstjek til flere unge mellem 16-24 år og videreudvikling af forebyggende tiltag og indsatser på ungdomsuddannelserne i regi af partnerskabsaftalerne samt opstart af forløb for stressede ledige i stressklinikkerne. Der er også blevet igangsat en række indsatser under handleplanens spor 3 og 4, som skaber bedre forudsætninger for at løfte udfordringerne omkring københavnernes psykiske sundhed, dog er flere af disse indsatser fortsat i udviklings- og implementeringsfasen.

Fokusområder i 2018
I 2018 vil fokus særligt være på følgende områder:  

• Udvikling af online stresskurser til unge og voksne på baggrund af midler fra Overførselssagen 2017/18

• Styrket fokus på mænd og stress

• Systematisk arbejde med at fremme den psykiske sundhed hos københavnere med hjertekar- og lungesygdomme samt københavnere med behov for genoptræning i sundhedshusene  

Forlængelse og revidering af handleplanen

Handleplanen for bedre psykisk sundhed vurderes at være et brugbart redskab til at skabe dialog og ejerskab på tværs af kommunens forvaltninger, og den har været med til at sætte en positiv retning for området. Arbejdet med at fremme københavnernes psykiske sundhed dækker over et meget bredt spektrum af udfordringer og løsninger, og københavneres psykiske sundhed er fortsat et forholdsvist nyt fokusområde i Københavns Kommune. Samtidig ses en stigning i andelen af børn, unge og voksne københavnere med eksempelvis dårlig trivsel, stress og angst, hvorfor det kræver en vedholdende fokuseret og systematisk indsats at skabe bedre psykisk sundhed i København. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller på denne baggrund, at handleplanen forlænges og revideres i løbet af 2019.

Status for handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer
Handleplanen er udarbejdet i samarbejde med primært SOF og BUF og består af tre spor: 

1. Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes

2. Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer

3. Bedre hjælp til storforbrugere af alkohol og stoffer

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på baggrund af status for de igangsatte indsatser, at der er sket fremdrift særligt i spor 1 og 2. Der har været fortsat fokus på at sikre kompetenceudvikling af relevante frontmedarbejdere i BUF, SOF og BIF i forhold til tidlig opsporing af børn i familier med alkohol- og øvrige rusmiddelproblematikker samt styrket behandlingsindsats for børn og unge i familier med rusmiddelproblemer. Gennem partnerskabsaftalerne med ungdomsuddannelserne er der igangsat konkrete aktiviteter på grundlag af lokale handleplaner, blandt andet med fokus på forebyggelse af alkohol- og rusmiddelforbrug.  I spor 3 er der på voksenområdet sat fokus på borgere med dobbeltdiagnoser, som udgør en særligt udsat målgruppe, og der har været fortsat fokus på at udvikle og afprøve nye metoder til at inkludere aktivitetsparate ledige med blandt andet misbrugsproblemer gennem indsatser i lokalmiljøet.

Det er dog stadig en udfordring at sikre tilbud til alle med behov, og der arbejdes derfor kontinuerligt på at finde nye veje, så flere kan få den hjælp, de behøver. Det gælder såvel på voksenområdet som i forhold til de børn og unge, som har problemer med alkohol og stoffer eller vokser op i familier med sådanne problemer. Eksempelvis kan enkelttiltag og initiativer med fordel tænkes udvidet og udbredt yderligere, således at flere dækkes af tilbuddene.

Fokusområder i 2018

I 2018 vil fokus særligt være på følgende områder:  

• Øget henvisning af storforbrugere og misbrugere fra hospitaler og almen praksis til relevante tilbud i Københavns Kommune bl.a. gennem pilotforsøg med Amager-Hvidovre Hospital

• Afdækning af muligheder for en helhedsorienteret indsats for særligt sårbare unge i samarbejde med Socialforvaltningens U-turn, med fokus på bl.a. misbrugsproblematikker

Afslutning af Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer vurderes at have skabt et godt grundlag for at skabe overblik og sammenhæng mellem indsatserne i forvaltningerne. Det vurderes dog, at der ikke er behov for en politisk vedtaget handleplan i forhold til det fortsatte arbejde med indsatserne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller på denne baggrund at handleplanen ikke forlænges efter udløbet i 2018. Forvaltningerne vil fortsat samarbejde om indsatser på alkoholområdet.

Økonomi

Videre Proces 

Statusrapporten sendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til efterretning.

Katja Kayser/

                                      /Katrine Schjønning

Indstillingen blev godkendt og 1. at-punkt anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.