Temadrøftelse om folkesundhed og forebyggelse

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter københavnernes sundhedsudfordringer og den forebyggende indsats med udgangspunkt i Sundhedsprofilen 2017 

Problemstilling

En vigtig del af Sundheds- og Omsorgsudvalgets område er den forebyggende sundhedsindsats, som skal hjælpe alle Københavnerne til at leve længere og med flere gode leveår. Disse visioner er grundlaget for Københavns kommunes sundhedspolitik.

Sundhedsprofilen 2017 – Sundhedsadfærd og risikofaktorer, som blev offentliggjort i marts 2018 og er udarbejdet af Region Hovedstaden, indeholder data om sundhed og sundhedsadfærd og viser udviklingen i københavnernes sundhed siden 2010, både for byen som helhed og for hver af de ti bydele.

Udvalget forelægges rapportens resultater, så den sammen med afrapporteringen om sundhedspolitikken i dagsordenspunkt 4, kan danne grundlag for en drøftelse af sundhed og forebyggelse i Københavns Kommune.

Løsning

Sundhedsprofilen 2017 viser, at der siden 2013 er sket en stigning i andelen af københavnere der ryger, har dårlig mental sundhed, højt stressniveau, usundt kostmønster samt moderat og svær overvægt. Sundhedsprofilen i sin heldhed udleveres til udvalget på mødet. I bilag 1 findes forvaltningens opsamling på tallene for Københavnerne.

For unge er der særligt sket en negativ udvikling i forhold til brugen af stoffer og hash. Flere unge har prøvet stoffer i København i 2017 (21 %) i forhold til i 2013 (16 %) og andelen er højere for unge i København end i regionen. Andelen af unge, der nogensinde har prøvet hash, er steget fra 59 % i 2013 til 62 % i 2017, mens andelen i regionen i 2017 er 53 %. Samtidig er der sket en stigning i andelen af unge, der har sex uden prævention, dog ligger unge københavnere fortsat under regionsgennemsnittet.

Den væsentligste udvikling i sundhedstilstanden i København fra 2013 til 2017 er vist i tabellen nedenfor sammen med tallene for Region Hovedstaden i 2017.

* Der er med statistisk sikkerhed er en forskel mellem 2013 og 2017
# Der er med statistisk sikkerhed er en forskel mellem København og region Hovedstaden

Pilene indikerer, om udviklingen er gået op eller ned fra 2013. Positive ændringer og/eller positiv status sammenlignet med regionen er markeret med blåt og med grønne pile (↑). Risikofaktorer, hvor der er sket en positiv ændring, men hvor København har flere borgere med en risikofaktor end regionen eller omvendt, hvis der er sket en negativ ændring, men hvor København stadig klarer sig bedre end regionen, så er det markeret med gule pile (↑).

Tabellen viser også, at det på nogle områder går bedre med københavnernes sundhed. Det gælder fx i forhold til, at færre udsættes for passiv rygning, færre ryger i hjem med børn og færre har et storforbrug af alkohol eller er rusdrikkere. I afrapporteringen om sundhedspolitikken er forvaltningens indsatser i forhold til misbrug af alkohol og stoffer beskrevet.

Sunde vaner fordeler sig skævt i København
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at der fortsat er stor social ulighed i sundhed i Danmark og det samme forventes at gøre sig gældende for København. Det betyder, at jo kortere uddannelseslængde, jo flere usunde vaner. Det kan også aflæses i Sundhedsprofilen 2017, der viser, at risikofaktorerne ophober sig, så der er stor ulighed på tværs af bydelene i København. Således tegner der sig et bykort med nogle meget udsatte bydele med overvægt af flere risikofaktorer og nogle få mere sunde bydele. 

Dårligt mentalt helbred
I de nationale tal ses største stigning for dårligt mentalt helbred blandt unge kvinder (16-24 år) og andelen med dårligt mentalt helbred er markant større blandt arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med beskæftigede, og andelen er størst blandt personer med en kort uddannelse. Det samme gør sig gældende for højt stressniveau.

16 % af københavnerne har dårligt mentalt helbred, hvilket er en stigning i forhold til 2010 og 2013. Andelen med dårligt mentalt helbred er højere i København i forhold til Region Hovedstaden, hvor andelen er 14 %. 27 % af københavnerne har et højt stressniveau, og det er lidt højere end i Region Hovedstaden. Andelen med et højt stressniveau er steget blandt de unge i alderen 16-34 år, mens den er faldet blandt de 65+ årige.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatser for psykisk sundhed er beskrevet i afrapporteringen om sundhedspolitikken.

Flere københavnere ryger
Andelen af dagligrygere i København er steget fra 2013 til 2017. De nationale tal tyder på, at stigningen især er sket blandt de unge rygere.  Andelen af rygere, der er motiverede for et rygestop er 78 % og 39 % ønsker hjælp til dette. Københavns Kommune tilbyder gratis rygestop til alle interesserede. Københavns Kommune har en stor samlet indsats for at hjælpe københavnerne med rygestop under titlen "Røgfrit København 2025". Der afrapporteres på denne indsats i en særskilt sag i dagsordenspunkt 5.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af temadrøftelsen.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil indenfor den borgerrettede, strukturelle forebyggelsestilgang arbejde videre med de temaer og problemstillinger som Sundheds- og Omsorgsudvalget med afsæt i temadrøftelsen peger på, der skal arbejdes videre med.