Temadrøftelse om frivillighed og brobygning mellem forvaltningens tilbud og frivillige

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om resultater af forvaltningens foranalyse af frivillighed med henblik på en drøftelse af samarbejde med frivillige og brobygning mellem frivillige og forvaltnings enheder.

I reformprogrammet for ældreområdet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' er der under overskriften ”Stærkere fællesskaber – der er brug for alle” sat mål om at åbne forvaltningens døre for frivillige, for derved at skabe bedre rammer for udfoldelse af aktivt medborgerskab og forebygge ensomhed blandt ældre. I sundhedspolitikken 'Længe Leve København' er der mål om længere levetid og flere gode leveår, blandt andet ved at sikre fastholdelse af livsstilsændringer gennem aktiv udslusning fra sundhedshusene i samarbejde med frivillige.

Sundheds – og Omsorgsudvalget har ønsket en temadrøftelse om emnet.

Forvaltningen har som led i reformprogrammet lavet en foranalyse af frivillighed (bilag 1) samt af ensomhed og pårørende (bilag 2). Sammen med Ældrekommissionens fem anbefalinger vedrørende den frivillige indsats på plejehjem og indtryk fra studieturen til San Francisco, kan dette danne grundlag for en drøftelse af perspektiverne i samarbejde med frivillige. Dette sker med henblik på at indfri målsætningerne i reformprogrammet og sundhedspolitikken.

Ensomhedsanalysen konkluderer, at ensomhed er en personlig oplevet følelse, der kan have forskellige årsager. Analysen konkluderer, at det er den sociale ensomhed, der kan afhjælpes af netværk af forskellig art. Pårørendeanalysen konkluderer i denne sammenhæng, at pårørende oftest er de, der kan være med til at afhjælpe det sociale og omsorgsmæssige behov. Men der er borgere med lille eller intet netværk og uden en relation til pårørende, der kan have behov for noget mere - og det er primært her de frivillige spiller ind. Ensomhedsanalysen peger derfor på, at der skal være et fokuseret samarbejde med frivillige om ensomhedsbekæmpelse med henblik på at hjælpe ældre ud af ensomheden.

Foranalysen af frivillighed konkluderer, at:

• Der foregår et varieret samarbejde mellem enheder i forvaltningen og forskellige typer af frivillige med stor variation i formaliseringsgraden. Dog er et målrettet samarbejde med frivillige organisationer begrænset til nogle få projekter. Meget samarbejde (særligt på plejehjemmene) foregår med frivillige uden tilknytning til foreninger.
• De større foreninger vil selv organisere og lede de frivillige, og tilgås af kommunen som ligeværdige samarbejdspartnere, der ikke blot løser opgaver for kommunen. De mindre organisationer efterspørger øget kommunal finansiering samt organisatoriske rammer, der understøtter, at frivillige og forvaltningens medarbejdere mødes. De efterspørger desuden adgang til faglig viden, og at de ansatte får mulighed for at prioritere at møde de frivillige.
• Der er vide rammer for, hvilke opgaver frivillige juridisk må udføre i samspil med kommunen, så længe der er tale om ikke-lovbundne opgaver. Særligt når frivillige er på kommunens matrikler, er der behov for klare aftaler om, hvem der løser, hvilke opgaver.

Konklusionerne i foranalysen rummer en række anbefalinger til det videre arbejde, hvoraf nogle integreres i brobygningsindsatsen samt de igangværende aktiviteter og tiltag, mens andre er nye.  Anbefalingerne drejer sig overordnet om, at der:

-         Udarbejdes en strategi for samarbejdet
-         Er økonomiske rammer for samarbejdet
-         Er organisatoriske rammer for samarbejdet

Brobygning
Samarbejdet med frivillige er styrket med etableringen af fem lokalt forankrede brobyggere. Brobyggerne har til opgave at arbejde som opsøgende sociale entreprenører i lokalområderne. Via kendskab til lokale frivillige og kommunale aktører vil de i samarbejde med medarbejdere, frivillige og borgere forfølge potentialerne for samarbejde. Konkret skal brobyggerne blandt andet støtte lokale netværk og skabe muligheder for videndeling mellem frivillige og forvaltningens medarbejdere.

Kommunens medarbejdere og frivillige organisationer har forskellige tilgange, kompetencer og strukturelle forudsætninger, og meget lidt tradition for samarbejde. Kommunens medarbejdere har fokus på at opbygge en høj konsistent faglighed, de frivillige på at opbygge ressourcer og social værdi, varetage borgernes interesser, eller at udfolde egne kompetencer og interesser i samspil med andre. De har derfor også forskellige ønsker til og bevæggrunde for at ville samarbejde, og ofte meget lidt kendskab til hinanden.

Brobyggerne har indsigt i begge sektorer og forestår mediering, rådgivning og formidling, der skaber, for samarbejde, det nødvendige kendskab og tillid. Det sker f.eks. gennem opbygning af fælles tema- og udviklingsdage, arrangementer og møder, og har til formål at igangsætte læringsprocesser, der kan danne baggrund for nye fælles forståelser af samarbejdets potentialer, indhold og formål, samt hinandens forskellige roller heri.

Strategiske samarbejdsprogrammer
Med henblik at skabe en platform for ligeværdigt samarbejde med de større organisationer og målrette samarbejdet med frivillige mod konkrete udfordringer, suppleres eksisterende samarbejde med strategiske samarbejdsprogrammer. Strategiske samarbejdsprogrammer vil være rettet mod indfrielsen af et politisk fastsat mål i reformprogrammet eller sundhedspolitikken, f.eks. nedbringelse af ensomhed, sorgstøtte, længere levetid, flere gode leveår og fastholdese af opnåede livsstilsforandringer, når borgere slutter forløb i sundhedshusene  - sidstnævnte punkt drøftes selvstændigt under behandlingen af sag nr. 4 'Samarbejde med frivillige organisationer og patientforeninger på sundhedsområdet'. De strategiske samarbejdsprogrammers aktiviteter vil være bydækkende og samarbejdet omfattet af en gensidig forpligtelse til at dele viden samt bidrage med ressourcer. De strategiske samarbejdsprogrammer vil være et målrettet samarbejde med frivillige om veldefinerede opgaver, og dermed have karakteristika til fælles med noget af det samarbejde med frivillige, udvalget blev præsenteret for på studieturen.

 
Frivillige på plejehjem

En afgørende indsats over for ensomhed er aktiviteter, hvor man er flere sammen om en aktivitet, og hvor den enkelte har mulighed for at være med til at bestemme indholdet af aktiviteten. Aktiviteter på plejehjem kan derfor med fordel udvikles i samarbejde med frivillige organisationer, så beboernes ønsker kobles med de muligheder, interesser og kompetencer, de frivillige kan bringe i spil i aktiviteterne. Således kan de frivilliges kompetencer matches med beboernes ønsker, og herved opnås også, at frivillige gør noget både for sig selv og andre. Ældrekommissionen peger endvidere på, at beboere på plejehjem skal have mulighed for en besøgsven, at det er vigtigt, at der skabes rum og plads til frivillige, og at der er retningslinier for den frivillige indsats, der koordineres af en frivillig koordinator blandt medarbejderne.

Samarbejde med frivillige om aktivt medborgerskab
Forvaltningens medarbejdere har som professionelle ikke mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber med borgerne på samme måde, som frivillige kan, og samværet mellem medarbejdere og borgere afhjælper som regel kun borgers ensomhed i det konkrete tidsrum, hvor medarbejder og borger tilbringer tiden til sammen. Borgeren fastholdes på den måde i en afhængighed af medarbejderens samvær i stedet for at blive støttet til at bryde med ensomheden gennem aktiviteter og fællesskaber med flere. Der kan derfor arbejdes med samarbejde med frivillige, hvor forvaltningen understøtter hjemmeboende borgere, der oplever ensomhed i at etablere kontakt til frivillige.

Inspireret af udvalgets studietur til USA kan der på alle tre områder være perspektiver i at se på samarbejdsmuligheder med frivillige, der går på tværs af generationer, og om der derved kan skabes en merværdi i relationerne mellem borgere og frivillige.

Temadrøftelsen i udvalget indgår i forvaltningens videre arbejde med at udvikle en plan for samarbejde med frivillige. Udvalget forelægges planen for samarbejde med frivillige til godkendelse. Relevante initiativer løftes som led i budgetprocessen.

Anne Mette Fugleholm

                                                                  /Margrethe Kusk Pedersen