2. behandling af budgetbidrag 2026 og godkendelse af effektiviseringsforslag
Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) skal 2. behandle udvalgets budgetbidrag til Budget 2026 og dermed endeligt godkende effektiviseringsforslag med henblik på at opfylde det af Økonomiudvalget (ØU) fastsatte effektiviseringsmåltal. Derudover skal SOU drøfte og endeligt godkende hvilke bevillingsudløb, der skal videreføres. Sagen her er en bekræftelse af beslutninger truffet på SOUs 1. behandling af budget 2026.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at godkende, at stigende profiler sammen med SU01, SU02 og SU03, og tværgående investeringsforslag anvendes til at opfylde Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag til Budget 2026, jf. bilag 1 og bilag 2,
- at godkende finansiering af bevillingsudløb, jf. bilag 3, etårigt i 2026
- nr. 1 (faste teams og øget tryghed på plejehjem) med en delvis finansiering på 8,9 mio. kr.,
- nr. 2 (øget fokus på tidlig opsporing og målrettet indsats til borgere med demens)
- nr. 4 (madklubber på plejehjem) og
- at udvalget godkender hvilke bevillingsudløb, der er relevante at videreføre til forhandlingerne om Budget 2026, jf. bilag 3,
- at udvalget bestiller et budgetnotat på bevillingsudløbet ’Rekruttering og fastholdelse på velfærdsområderne’ på varigt 5,2 mio. kr., jf. bilag 3 og 7,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender oversigten over tilskudsforvaltning, jf. bilag 5
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilpasser budgetbidraget i overensstemmelse med udvalgets ønsker og med henblik på fremsendelse af det samlede budgetmateriale til Økonomiforvaltningen den 28. april 2025.
Problemstilling
Måltal for effektiviseringer
Indkaldelsescirkulæret 2026 indebærer, at SOU skal anvise effektiviseringer for i alt 43,144 mio. kr. i 2026 og frem, hvoraf 4,109 mio. kr. skal vedrøre administrative effektiviseringer. Stigende effektiviseringsprofiler fra tidligere år og indkøbseffektiviseringer bidrager med i alt 37,646 mio. kr., og opgaven for SOU til Budget 2026 er således at godkende effektiviseringer for 5,498 mio. kr.
SOU har på 1. behandlingen af Budget 2026 den 20. februar 2025 besluttet effektiviseringer for 12,499 mio. kr. – sammenfattet i tabel 1 nedenfor i løsningsafsnittet. Med udvalgets 2. behandling af budgetbidraget 2026 skal effektiviseringerne på sundheds- og omsorgsområdet endeligt godkendes.
Bevillingsudløb
Jævnfør Indkaldelsescirkulæret for 2026 skal udvalget beslutte, om udløb skal genbevilges af fagudvalg ved intern omprioritering, om de skal udgå, eller om udløb skal indgå som et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2026. SOU skal således, med nærværende indstilling, tage endeligt stilling til, hvilke bevillingsudløb udvalget ønsker at videreføre fra 2026.
Der er på udvalgets område et samlet bevillingsudløb på 60,2 mio. kr. i 2026. Dette tal er opdateret siden 1. behandlingen, idet der i forbindelse med Overførselssagen 2024/2025 blev tildelt fire bevillinger på udvalgets område, som ligeledes udløber til 2026. De samlede bevillingsudløb beskrives i bilag 3.
Øvrige bilag i budgetbidraget
Udvalget forelægges derudover en række bilag, som skal indgå i SOUs budgetbidrag til Økonomiforvaltningen (ØKF) jf. Indkaldelsescirkulæret for 2026.
Løsning
SOUs effektiviseringsmåltal
SOU har i forbindelse med 1. behandling af Budget 2026 godkendt effektiviseringer for 12,5 mio. kr. i 2026 og har dermed opfyldt effektiviseringsmåltallet på 5,5 mio. kr. Det indstilles, at udvalget endeligt godkender de besluttede effektiviseringer fra 1. behandlingen af Budget 2026.
Tabel 1. Effektiviseringsforslag besluttet i forbindelse med 1. behandling af budgetbidrag 2026
Effektiviseringspotentiale 2026 1.000 kr. (2026 p/l) |
||
|
|
|
SU1. Yderligere strukturelt mindreforbrug på betaling for færdigbehandlede patienter |
-10.100 |
|
SU2. Fast lægesparring til plejehjem |
-2.307 |
|
Optimering af affaldshåndtering i KK (tværgående) |
-0.008 |
|
Indregning af energibesparelser ved renovering og planlagt vedligehold (tværgående) |
-0.034 |
|
Valgte effektiviseringer i alt |
-12.449 |
Alle forvaltninger er pålagt at finde administrative besparelser i perioden 2025-2030. For SUF var det 4,1 mio. kr. i 2025 og stigende med ca. 4,1 mio. kr. årligt indtil 2030. SUF har udmøntet besparelserne fuldt ud allerede i 2025 og 2026 (og en lille rest i 2027). I sagen til SOUs 2. behandling af Budget 2025 blev udvalget oplyst om kravet om administrativ effektivisering samt måltal for SUF. Til Budget 2026 er der udarbejdet et teknisk effektiviseringsforslag (SU03) på den stigende profil på administrativ effektivisering, da det ellers ikke registreres, at SUF opfylder forvaltningens andel af den samlede administrative effektivisering. De administrative besparelser bidrager med 4,1 mio. kr. til indfrielsen af udvalgets effektiviseringsmåltal.
SOU har med beslutningerne fra 1. behandlingen overopfyldt effektiviseringsmåltallet med 7,0 mio. kr.
Bevillingsudløb
SOU besluttede på 1. behandlingen at anvende det overopfyldte effektiviseringsmåltal til dækning af bevillingsudløb i 2026. I tillæg hertil besluttede SOU også at anvende overopfyldelsen fra de administrative besparelser på 6,3 mio. kr. i 2026. Udvalget havde således i alt 13,3 mio. kr. til dækning af bevillingsudløb i 2026.
SOU vedtog i forbindelse med 1. behandlingen videreførelse af nedenstående bevillingsudløb 1-årigt i 2026, og bestilte budgetnotater med henblik på den videre finansiering fra 2027 og frem. Forvaltningen gør i den forbindelse opmærksom på, at de tre bevillingsudløb, som er finansieret 1-årigt af SOU og som ikke videreføres i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2026, vil fremgå af næste års liste med bevillingsudløb.
Dertil gør forvaltningen også opmærksom på, at der i bilag 3 er tilføjet bevillingsudløb, som stammer fra Overførselssagen 2024/2025. SOU skal jf. at-punkt 2 endeligt godkende, hvilke bevillingsudløb udvalget ønsker at videreføre.
SOU besluttede desuden, at det overopfyldte effektiviseringsmåltal på 7,0 mio. kr., som finansierer bevillingsudløb i 2026, indgår som stigende profil til Budget 2027, hvormed det bidrager til indfrielsen af effektiviseringsmåltallet.
Tabel 2. Dækkede bevillingsudløb ifm. 1 behandlingen af budgetbidrag 2026
|
2026 (1.000 kr.) |
Faste teams og øget tryghed på plejehjem* |
8.900 |
Øget fokus på tidlig opsporing og målrettet støtte til borgere med demens |
2.640 |
Madklubber på plejehjem |
1.750 |
I alt |
13.290 |
*Bevillingsudløbet til ‘Faste Teams og øget tryghed på plejehjem’ er på 13,8 mio. kr. Udvalget besluttede at dække 8,9 mio. kr. 1-årigt og herefter bestille et budgetnotat til Budget 2026, hvor de søger at dække de resterende 4,8 mio.kr. i 2026 og fra 2027 og frem dække det fulde beløb (13,8 mio.kr.).
Særligt om bevillingsudløb ’Rekruttering og fastholdelse på velfærdsområderne’
Med Budget 2022 blev der afsat midler til budgetaftalte løntillæg til SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF)[1] i 2022-2025. Løntillæggene, som omfatter fastholdelsestillæg, vejledertillæg og aften-/nattillæg, udløber med udgangen af 2025 jf. bilag 7.
Siden 2022, hvor de budgetaftalte løntillæg blev indført, har de tre medarbejdergrupper opnået en række lønforbedringer gennem Overenskomstresultatet 2024 (OK24) og trepartsaftalen om løn og arbejdstid. På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at udvalget bestiller et budgetnotat, hvori vejledertillægget videreføres i en reduceret form fra 2026, og at de to andre tillæg ophører. Udgiften hertil vil udgøre 5,2 mio. kr. årligt. Skulle der efterfølgende komme nationale aftaler, der afsætter midler til vejlederopgaven, vil der skulle ske en modregning.
__________________________________
[1] I Budget 2022 blev der afsat 75 mio. kr. i perioden 2022-2025 til at imødegå rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i de tre velfærdsforvaltninger (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen). Sundheds- og Omsorgsforvaltningens andel af midlerne udgjorde 22,3 mio. kr. i 2022, svarende til 25,8 mio. kr. i 2026. I alle tre forvaltninger er midlerne anvendt til løntillæg til udvalgte faggrupper.
Udvalgsafsnit og bevillingsoversigt
SOUs udvalgsafsnit skal indgå i budgetbidrag 2026 og forelægges til godkendelse, jf. bilag 4. Her beskrives udvalgets budget for 2026 samt fremtidige udfordringer på området. Udvalget får samtidigt forelagt bevillingsoversigt på sundheds- og omsorgsområdet, jf. bilag 4, til efterretning.
Oversigt over udvalgets tilskud til eksterne organisationer
Hvert år gives der i de enkelte forvaltninger og udvalg tilskud/støtte til eksterne tilskudsmodtagere, eksempelvis organisationer. Tilskuddene kan enten være enkelte tilskud eller en pulje bestående af flere tilskud. For at sikre et samlet overblik over Københavns Kommunes (KK) tilskud til eksterne er det ny praksis fra Budget 2026, at der i fagudvalgenes godkendelse af budgetbidragene skal indgå en oversigt over udmøntningen af tilskud/puljer, som gives til eksterne organisationer.
Administration af tilskud i KK sker med hjemmel i en beslutning truffet af Borgerrepræsentationen (BR). En forudsætning for beslutningen er, at det er lovligt for kommunen at give tilskuddet i henhold til kommunalfuldmagten, lovgivningen og i overensstemmelse med statsstøtteregler mv.
Det indstilles, at udvalget godkender oversigten over udvalgets tilskud til eksterne organisationer (tilskudsforvaltning), som SUF ønsker at udmønte i Budget 2026, jf. bilag 5.
Tekniske korrektioner og tilpasninger
Endelig indstilles det, at udvalget godkender, at forvaltningen tilpasser udvalgets budgetbidrag frem mod fremsendelsen til ØKF den 28. april 2025, så det stemmer overens med SOUs måltal.
Økonomi
SOU godkender endeligt opfyldelsen af deres effektiviseringsmåltal samt videreførelse af bevillingsudløb. Med denne indstilling godkendes endvidere øvrige bilag, som skal indgå i SOUs budgetbidrag 2026.
Videre proces
Processen frem mod vedtagelse af Budget 2026 er som følger:
- Den 28. april 2025: Frist for indsendelse af udvalgets budgetbidrag 2026 til ØKF
- Den 19. juni 2025: SOUs udvalgsmøde – fremlæggelse af budgetnotater på sundheds- og omsorgsområdet
- Den 19.- 20. august 2025: Budgetseminar for ØU
- Den 20. august 2025: ØU 1. behandler budgetforslag 2026
- Den 21. august 2025: Budgetseminar for SOU
- Den 29. august–5. september 2025: BR 1. behandler budgetforslag 2026
- Den 2. oktober 2025: BR 2. behandler budgetforslag 2026.
Anna Schou Johansen
/ Camilla Vang Taankvist