Status på Madklippekort

Orientering om udvikling af forvaltningens samlede madtilbud og status på ordningen Madklippekort.
 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status på madklippekort til efterretning.

Madklippekort blev opstartet som pilotprojekt på Amager i 2012 og blev udbredt til de øvrige lokalområder i 2013. Madklippekortet blev indført med henblik på at udvikle kommunens madtilbud og øge valgfriheden for borgerne. Madklippekortet er et visiteret tilbud på linje med kommunens øvrige madservicetilbud. Ideen med ydelsen er at lade 'pengene følge borgeren' og dermed give borgeren mulighed for at bruge det tilskud, som kommunen yder til andre madservicetilbud, til at vælge sin egen leverandør i form af en privat restaurant eller take-away-forretning. Målgruppen for Madklippekort er borgere, som er mobile, men ikke selv er i stand til at tilberede mad. Der er blevet bevilget 1,5 mio. kr. til implementering og drift i 2013 samt 1 mio. kr. til drift i 2014.

Foruden Madklippekort har kommunen to andre madservicetilbud: Spisetilbud på plejehjemscaféer, som blev implementeret i 2011, der giver hjemmeboende borgere mulighed for at spise i fællesskab, og madservice med udbringning.

Madklippekort blev, som nævnt, opstartet som pilotprojekt på Amager i 2012 og var umiddelbart en succes. Ved evalueringen af pilotprojektet blev borgerne spurgt om deres generelle tilfredshed med Madklippekort. 80 % af borgerne svarede, at de var "Meget tilfredse eller tilfredse" med tilbuddet. 13 % var "Hverken tilfredse eller utilfredse" og 7 % "Utilfredse". De utilfredse borgere nævner som grund, at de havde for lang vej til leverandøren. Her skal nævnes, at borgeren altid frit kan vælge sin egen leverandør. Det kræver kun, at leverandøren ønsker at indgå i afregningsordningen med Københavns Kommune.  

Tilbagemeldingerne fra borgere, der var tilfredse med Madklippekort, var blandt andet, at de er glade for selv at kunne vælge, hvad de vil spise og hvornår, at maden smager bedre end færdigretter, der sættes i mikrobølgeovnen, at tidspunktet for madudbringningnen passer dårligt, og at de ikke bryder sig om at spise på et plejecenter. Evalueringen viser, at der er en målgruppe til tilbuddet - uanset at der i forvejen findes muligheder for både Spisetilbud på plejehjemscaféer og Madudbringning.

Madklippekort blev implementeret i alle lokalområder i 2. og 3. kvartal 2013. Efter evalueringen var forventningen, at der ville være ca. 200 visiterede borgere til Madklippekort ultimo 2013. Tabel 1 viser, at det ikke er gået som forventet. Der var således 82 visiterede borgere ultimo 2013, og væksten i antal visiterede borgere i de første to måneder af 2014 er beskeden. Pilotprojektet startede op på Amager, og langt hovedparten af de visiterede borgere i dag er også fra Amager. Det er således på kort sigt ikke lykkedes at skabe den samme interesse for tilbuddet i de øvrige lokalområder som på Amager.  

Tabel 1: Visiterede borgere til Madklippekort i perioden 1.oktober 2013 til 1.marts 2014: 

Dato	Amager	Bispebjerg/Nørrebro	Indre by/ Østerbro	Vanløse-       Br./Husum	Vesterbro- Valby-Kgs.E	Hele kommunen
1.10.2013	36	1	3	6	0	46
1.1.2014	55	7	10	10	0	82
1.3.2014	59	6	12	9	1	87

Udviklingen skal ses på baggrund af, at der er gjort en betydelig indsats for at implementere og markedsføre tilbuddet i alle lokalområder. Der har været ansat en projektleder i 1½ år til at træffe aftaler med leverandører i alle lokalområder, som de ældre selv har anbefalet - der er skabt en betalingsordning, der gør det nemt for borgeren at købe mad med tilskud fra kommunen - lokalforvaltningerne er orienteret grundigt om tilbuddet - der er gennemført informationskampagner i lokalaviserne, og der er skrevet artikler til pressen. På trods af denne omfattende indsats er antallet af visiterede borgere til Madklippekort lavere end forventet. 

Der kan være flere forklaringer på den manglende fremdrift for Madklippekort:
• Madklippekort er som tilbud i konkurrence med Spisetilbud på plejehjemscaféer (ca. 280 visiterede borgere) og Madudbringning (i alt ca. 2000 visiterede borgere). 
• Det økonomiske tilskud på 10 kr. pr. solgt hovedret til nedsættelse af prisen er muligvis ikke stort nok til at tiltrække borgerne. Der gives også rabat til ældre via andre foreninger og organisationer. Fx har Ældresagen en rabat på 25 % på mad på udvalgte restauranter og take-away-steder i København. Her kan de ældre også tage deres pårørende med og få rabat på hele regningen.
• Ældrenetværkene på Amager er muligvis tættere end i de øvrige lokalområder, hvilket medfører flere anmodninger om visitation på Amager end i de øvrige lokalområder 

Ændret regelgrundlag
Servicelovens regler om frit leverandørvalg for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice blev ændret i 2013. Med lovændringen skærpedes kvalitetskravene til leverandører i ordninger med fritvalgsbeviser (som madklippekortet er en del af), idet forvaltningen nu har pligt til at stille kvalitetskrav, der skal afspejle kvalitetsstandarderne for kommunens øvrige spisetilbud.

Det er forvaltningens opfattelse, at det er svært at leve op til de skærpede kvalitetskrav til leverandørerne og samtidig bibeholde den valgfrihed og fleksibilitet, som madklippekortet repræsenterer – hvor adgangen til at vælge ny leverandør ”fra dag til dag” er et væsentligt element. Det vil endvidere kræve en uforholdsmæssig stor administrativ ressourceanvendelse at føre kontrol med de skærpede kvalitetskrav. Da ordningen - trods det lille volumen - vurderes at være et relevant tilbud til en gruppe af borgere og ligger godt i tråd med ønsket om at skabe variation i tilbud og ydelser, har forvaltningen taget initiativ til, at der søges dispensation fra de nye regler via udfordringsretten.

Borgerrepræsentationen har bevilget i alt 1,0 mio.kr. til drift og udvidelse af Madklippekort i 2014.  Erfaringen er, at det er billigere at drifte og udvide ordningen end antaget. Det vurderes, at der i 2014 vil være maksimalt 150 visiterede borgere og 200 visiterede borgere fra 2015 og frem. Med disse forudsætninger vil det samlede regnskab for Madklippekort være ca. 0,3 mio.kr. årligt.

Tabel 2: Forventet regnskab for Madklippekort i 2014 og årene frem 

1000 kr.	Forventet regnskab 2014	Forventet regnskab 2015
Driftstilskud til leverandører	215	290
Tryk af pjecer og ID-kort	30	30
I alt	245	320

Den økonomiske afregning fungerer sådan, at leverandørerne får et tilskud fra kommunen til nedsættelse af prisen for borgeren på 10 kr. pr. solgt hovedret. Det svarer til forskellen mellem kommunens omkostninger ved at producere en hovedret i de kommunale Spisetilbud og den takst, borgeren betaler for en hovedret i de kommunale Spisetilbud, og dækker også leverandørens administration af Madklippekort. Herudover har kommunen en mindre administration i form af betaling af regninger og kontakt til leverandører og SOF-tryk (ID-kort) som ikke er indregnet.

Borgere, der er visiteret til madservice, kan imidlertid frit vælge mellem kommunens tre madservicetilbud, da visitationskriterierne alene er baseret på, om borgeren ikke selv kan tilberede mad. I 2011 ansøgte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Socialministeriet om dispensation via udfordringsretten, så borgeren kunne visiteres til ydelsen Spisetilbud, uden at borgeren fik mulighed for at vælge mellem ydelserne madservice med udbringning og spisetilbud. Dispensationen blev bevilget i efteråret 2012, men forvaltningen valgte ikke at benytte dispensationen, da det ville kræve, at alle borgere, der modtog madservice med udbringning, skulle revisiteres.

Når økonomien for Madklippekort skal vurderes, er det derfor relevant at sammenligne det med de øvrige to tilbud. Sammenlignet med Spisetilbud yder forvaltningen det samme basistilskud til en hovedret, men Spisetilbud er billigere end Madklippekort, idet der ikke er udgifter til administration af ordningen. De kommunale udgifter til Spisetilbud udgør således 5 kr. pr. hovedret. Er alternativet imidlertid spisetilbud med udbringning, skal kommunen foruden basistilskuddet (5 kr. pr. hovedret) afholde udgiften til transport af maden til borgerens hjem svarende til 22 kr. pr. måltid.

Om der er fortsat bevilling til drift og udvidelse af Madklippekort-ordningen efter 2014, afhænger af de kommende budgetforhandlinger for 2015. I tilfælde af, at der ikke gives dispensation til, at de private leverandører, der deltager i madklippekortordningen, skal leve op til forvaltningens kvalitetsstandarder på madområdet, anbefaler forvaltningen, at tilbuddet stopper.


Katja Kayser 

                                                                                / Nanna Skriver

Indstillingen blev godkendt.