Temadrøftelse om ny ældrepolitik

Københavns Kommune skal have en ny ældrepolitik, som skal træde i kraft fra 2015. Ældrepolitikken skal samle de tre eksisterende politikker; Mad- og måltidspolitikken, Demenspolitikken og Reformprogrammet ”Aktiv og Tryg hele livet”.

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter oplæg til ny ældrepolitik og prioriterer de mål og visioner, som skal være bærende for ældreområdet de næste 4 år.

Med en ny ældrepolitik er målet at samle de eksisterende politikker på ældreområdet i nogle få fælles visioner, som er bærende for alle områder de næste fire år. En ny ældrepolitik skal ligeledes tænkes sammen med og skabe sammenhæng til en ny sundhedspolitik, hvilket giver borgerne et ensartet og overskueligt billede af tilbud og muligheder i Københavns Kommune.

Diskussionsoplægget til en ny ældrepolitik (bilag 1) opridser de fremtidige udfordringer og visioner på ældreområdet. Det nuværende reformprogram ”Aktiv og Tryg hele livet” har de senere år været styrende for mange gode udviklingstiltag på ældreområdet, men der er behov for at skabe nye rammer for den videre udvikling.

De seneste år har antallet af ældre københavnere over 80 været faldende. En udvikling som imidlertid er ved at vende, da antallet forventes at stige igen fra 2017. Det vil påvirke behovet for hjælp og støtte i kommunen og medføre et øget ressourcepres på kommunens serviceydelser. Ældreområdet udfordres endvidere af en mere differentieret ældrebefolkning i fremtiden, som forventes at stille nye krav. Kommunen skal både kunne tackle den store gruppe af ældre, der vil være aktive og selvhjulpne langt ind i pensionisttilværelsen, og samtidig kunne håndtere mere komplekse sygdomme og plejebehov hos andre grupper.

Udviklingen af en ny politik rejser nye spørgsmål. Ønsker kommunen fx et mere omfattende paradigmeskifte med fokus på forebyggelse og rehabilitering, som reformprogrammet lagde sporene til? Ønsker kommunen mere frihed og selvbestemmelse for borgeren i forhold til den sunde aldring, men hvor balancen mellem borgerens "rettigheder og pligter" er hårfin? Hvilke krav stiller det til medarbejderne, hvis de ældres mentale sundhed og selvbestemmelse bliver ligeså væsentlige indsatsområder som traditionel sundhedsfaglig pleje?

Afgørende spørgsmål for en kommende ældrepolitik er de politiske ønsker, prioriteringer og forandringer, der ønskes opnået for borgerne: Er målet med en ny ældrepolitik:
• At de ældre bliver mere tilfredse med den støtte de modtager?
• At de ældre levere længere?
• At de ældre får øget ret til selvbestemmelse?
• At der er mere lighed blandt de ældre?
• At de ældre får en højere livskvalitet?
• At de ældre bliver tryggere?
• At de ældre bliver sundere?
• Eller?

Som det fremgår, kan de enkelte målsætninger stå i modsætning til hinanden, og den politiske prioritering af målene er derfor afgørende for at sikre en effektiv politik, hvor målene nås.

Bilag 1 indeholder først en beskrivelse af den kommende ældrebefolkning - dels den demografiske udvikling og dels en mere differentieret ældrebefolkning, som har betydning for den hjælp og støtte, vi kan og skal tilbyde borgerne de næste fire år. Bilaget kommer efterfølgende med forslag til tre visioner om styrket forebyggelse og rehabilitering, styrket frihed og selvbestemmelse og fokus på metal sundhed og trivsel. Der opstilles til sidst en række scenarier og bud på veje, vi kan gå, for at realisere politikkens mål og visioner. Skal kommunen fx ansætte flere pædagoger, i højere grad indtænke terapeutiske tilbud eller er vejen frem mere frihed og selvbestemmelse, eller skal kommunen stille højere krav til træning og fysisk formåen samt øge fokus på midlertidig hjælp til ældre?

Diskussionsoplægget til en ny ældrepolitik (bilag 1) er tænkt som et udgangspunkt for en drøftelse på udvalgsmødet, som skal være med til at forme det oplæg, forvaltningen lægger op til i en efterfølgende borgerinddragelsesproces.