Evaluering af reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet

Forvaltningen har udarbejdet en evaluering af reformprogrammet "Aktiv og Tryg Hele Livet" (bilag 1). Evalueringen kan medvirke til at kvalificere udformingen af en ny politik på ældreområdet.

Evalueringen af reformprogrammet 
Reformprogrammet "Aktiv og Tryg Hele Livet" har udgjort en samlet ramme for udvalgets arbejde på ældreområdet. Reformprogrammet er bygget op om en overordnet målsætning om at løfte københavnernes livskvalitet og helbred frem mod 2015 og fire overordnede visioner: "Stærkere fællesskab - der er brug for alle", "Mere frihed - københavnerne kan og vil selv", Større tryghed - hjælp når du har brug for det" og "Højere faglighed - en arbejdsplads på forkant". Hver af de fire visioner er suppleret med to til tre politiske mål (10 mål i alt) og beskrivelse af konkrete indsatsområder og aktiviteter (42 aktiviteter i alt), som skulle gennemføres i perioden 2011-2015.   

Evalueringen er udarbejdet med brug af kvantitative og kvalitative metoder. Evalueringen er baseret dels på en vurdering af opfyldelsen af reformprogrammts mål og aktiviteter, dels på interviews med udvalgte ledere i forvaltningen og repræsentanter fra forvaltningens samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation (MED). Evalueringen har været i høring hos Ældrerådet. Bilag 2 omfatter Ældrerådets høringsvar. Bilaget eftersendes og omdeles på udvalgsmødet.

Overordnet konklusion
Evalueringen viser, at arbejdet med reformprogrammet har ført til en øget forståelse af, at borgere, der modtager forvaltningens ydelser og tilbud, har forskellige behov, ønsker og muligheder. Dette har medført en nuancering af tilbud og ydelser, således at de retter sig mod forskellige målgrupper. Reformprogrammet har givet forvaltningen en fælles værdipolitisk ramme og gjort det muligt at påbegynde paradigmeskiftet fra passiv til aktiv. Det er vurderingen, at reformprogrammet har spillet en vigtig rolle ved at give retning for forvaltningens arbejde og sætte den rehabiliterende tilgang i ældreplejen på dagsordenen i Københavns Kommune.

Evalueringen viser samtidig, at ikke alle mål og aktiviteter i programmet er blevet indfriet. Det er ikke lykkedes at opfylde reformprogrammets overordnede målsætning om at løfte københavnernes helbred og livskvalitet frem mod 2015. Ambitionerne om færre ensomme og tidlige flytning til plejebolig er ikke indfriet i det forventede omfang, ligesom forvaltningen i forhold til velfærdsteknologi og hverdagsrehabilitering ikke er nået så langt som forventet. Af de ti opsatte mål i reformprogrammet ses der en positiv udvikling på seks af målene i perioden, ét mål viser uændret status, og tre mål har vist sig svære at opgøre eller måle på. For de mål, hvor der ses en positiv udvikling, har fremdriften ikke været stor nok til at indfri målene.

Erfaringer med reformprogrammet som ramme
Reformprogrammet har skærpet fokus på forskellighed og helhedssyn: Det er vurderingen, at implementeringen af reformprogrammet har ført til en øget forståelse af mangfoldigheden blandt modtagerne af forvaltningens ydelser og medført, at tilbuddene og ydelserne i højere grad er tilpasset de forskellige målgrupper. Reformprogrammet har eksempelvis medvirket til en øget forståelse for, at det giver værdi, når borgeren selv er med til at træffe beslutning om, hvad der skal ske, fx i forbindelse med hjemmehjælpens besøg eller målet for et genoptræningsforløb.

Reformprogrammet har virket som en god overordnet strategisk ramme: Det vurderes, at reformprogrammet har givet medarbejderne større forståelse for og ejerskab til resultaterne. Programmet har været med til at skabe et fælles sprog og har styrket forbindelsen mellem det politiske og det faglige/administrative niveau i forvaltningen. På driftsniveau har reformprogrammet været ramme omkring udfoldelsen af fagligheden, der er kernen i mødet mellem borger og medarbejder.

Målformuleringerne har givet udfordringer i praksis: Evalueringen peger på, at flere af målene i reformprogrammet har været svære at arbejde med i praksis, blandt andet fordi ordvalget er specifikt, og dermed har sat en enten for snæver eller for ambitiøs ramme for det, der skal leveres.

Reformprogrammet har ikke været tilstrækkelig fleksibelt: Det blev allerede besluttet ved udformingen af reformprogrammet hvilke indsatser, der skulle igangsættes for at understøtte visionerne og målene i reformprogrammet. Det har givet mindre fleksibilitet i forhold til at udvikle nye indsatser.

Anbefalinger til en ny ældrepolitik