Mødedato: 24.04.2008, kl. 14:30

Aktivitetsudvidelser på træningsområdet

Aktivitetsudvidelser på træningsområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 24. april 2008

 

 

5.      Aktivitetsudvidelser på træningsområdet 

SOU  65/2008  J.nr. 21/2008

 

 

 

Efterspørgslen efter ambulant genoptræning efter sundhedsloven vil stige og medføre, at aktiviteterne og de fysiske rammer skal udvides. Sundhedscenter for Kræftramte skal overgå til varig drift, og aktiviteterne skal udvides. Der ansøges om tillægsbevilling.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.      at Sundheds- og Omsorgsudvalget ansøger Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om, at der fra puljen vedrørende sundhedsudgifter (Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2008) i Økonomiudvalgets budget tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget en tillægsbevilling på 15,6 mio. i engangsudgifter og 3,832 mio. kr. i varige driftsmidler til funktion 4.82 ambulant genoptræning efter sundhedsloven.

2.      at Sundheds- og Omsorgsudvalget ansøger Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om, at der fra puljen vedrørende sundhedsudgifter (Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2008) i Økonomiudvalgets budget tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget en tillægsbevilling på kr. 0,9 mio. kr. i engangsudgifter og 1,7 mio. kr. i driftsmidler i 2008 og 7,8 mio. kr. i varige driftsmidler til funktion 4.88 sundhedscentre – sundhedscenter for kræftramte.

 

Problemstilling

Med kommunalreformen har kommunen fået nye opgaver på træningsområdet. Kommunen har af staten fået tilført midler til at varetage opgaven. I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 blev der tilført midler til en øget indsats på træningsområdet. Københavns Kommune fik tilført 27,9 mio. kr. Disse midler er placeret i en pulje under Økonomiudvalget.

 

Der er stigende aktivitet på træningsområdet i kommunen som følge af stigende aktivitet på sygehusene og det nye snitfladekatalog mellem kommunen og region Hovedstaden. Dette vil medføre, at flere genoptræningsopgaver vil blive udmøntet som almen ambulant genoptræning, der kan varetages i kommunen.

 

Rehabiliteringsenheden i Sundhedscenter for Kræftramte er et 2 årigt forsøgsprojekt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at rehabiliteringsenheden skal overgå til varig drift, og at alle kræftramte i kommunen skal kunne få et rehabiliteringstilbud. De kræftramte efterspørger tilbud om fysisk aktivitet, så de fysiske rammer skal udvides.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fået og varetager nye opgaver og diagnoser i rehabiliteringen. Det afleder et højere aktivitetsniveau og dermed et behov for at udvide de fysiske rammer og den samlede kapacitet vedr. genoptræning. Dette fordrer, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen får en tillægsbevilling fra puljen i Økonomiforvaltningen.

 

Løsning

A. Ambulant genoptræning efter sundhedsloven

Regional økonomiaftale
I aftalen om regionernes økonomi for 2008 er forudsat, at der på sygehusene vil være en aktivitetsstigning 3,9 procent. Dette forventes at medføre afledt øget kommunal genoptræningsaktivitet efter udskrivning fra sygehus.

Nyt snitfladekatalog mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune
Der er i samarbejde mellem region og kommune udarbejdet et snitfaldekatalog, som beskriver kriterier for specialiseret henholdsvis almen ambulant genoptræning. Snitfladekataloget vil blive anvendt til at præcisere den genoptræning, der skal foregå på hospital henholdsvis i kommunen. De nye snitflader skal indføres senest 1. oktober 2008 i forbindelse med revision af sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Det nye snitfladekatalog vil ikke isoleret set medføre merudgifter for Københavns Kommune. Flere faktorer betyder imidlertid, at en stigning i antallet af almene ambulante genoptræningsplaner vil medføre merudgifter for forvaltningen.

1. Kapacitetsudfordringer i de nuværende træningscentre. 
Tilbud om træning efter sundhedsloven gives i kommunens træningscentre, der hidtidig kun har varetaget træning efter serviceloven. Det vurderes, at 2 af de 8 træningscentre kommer til at mangle plads for at kunne varetage opgaven. Der er behov for at indgå nye lejemål. Forvaltningen er på udkig efter egnede lokaler. Der er endnu ikke konkrete forslag.

2. Rekruttering og fastholdelse af fagligt personale og evt.  øget behov for specialudstyr
Det nye snitfladekatalog betyder, at flere specialiserede opgaver overgår til kommunen. Dette fordrer højt specialiseret arbejdskraft og kompetenceudvikling af medarbejdere. Der vil blive behov for at indkøbe specialiseret træningsudstyr.

B. Sundhedscenter for kræftramte. 

Rehabiliteringsenheden tilbyder i dag rehabilitering Et rehabiliteringsforløb omfatter tilbud om fysisk aktivitet suppleret med undervisning og kostvejledning. Ca. 80 % af indsatsen fokuserer på fysisk aktivitet. De kræftramte efterspørger i særlig grad tilbud om fysisk aktivitet.

 

1. Varig drift 

Rehabiliteringsenheden i sundhedscenteret er et 2 årigt forsøgsprojekt, som udløber ultimo 2008. Der foreslås, at rehabiliteringstilbudet gøres permanent.

 

2. Udvidelse af træningsfaciliteter

På baggrund af rapporten "Kræftpatientens Verden" regnede forvaltningen ved indretningen af sundhedscenteret med, at størstedelen af patienterne ville ønske undervisning og samtaler. Langt de fleste prioriterer anderledes. Ca. 90 % ønsker primært fysisk aktivitet og først derefter kostvejledning og patientundervisning. Det har samtidig vist sig at det er den fysiske træning som er afgørende for at forbedre borgerens prognose. Sundhedscenteret har derfor brug for flere lokaler til fysisk aktivitet. Der arbejdes aktuelt på at finde midlertidige lokaler til træningsaktivitet erne.

 

Udvidelse til alle kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabiliteringsenheden har i dag kapacitet til at varetage 500 forløb om året til patienter med bryst-, lunge og tarmkræft. Det foreslås at alle kræftramte københavnere kan få et tilbud. Kapaciteten skal udvides til 1000 forløb. Udvidelsen sker fra efteråret 2008.

 

Økonomi

Revisionen har påpeget, at midler skal placeres på de funktioner, hvor opgaven udføres, og at der derfor skal ske den nødvendige flytning mellem posterne.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget en tillægsbevilling på 16,8 mio. kr. til engangsudgifter, 6,432 mio. kr. til driftsmidler i 2008 og 11,132 mio. kr. i driftsmidler fra 2009. Se nedenfor

 

 

Engangsudgifter

Drift 2008

Drift 2009

Funktion 4.82

Ambulant genoptræning

Regional økonomiaftale 2008

Aktivitetsstigning – 3.9 procent

P/L fremskrivning

Snitfladekatalog

Husleje

Deponering

Etablering/bygningstilpasning

Kompetenceudvikling

Specialiseret træningsudstyr

 

 

 

 

 

 

 

10.000

  4.000

     400

  1.200

 

 

 

1.777

    55

 

2.000

 

 

 

 1.777

      55

 

2.000

 

Funktion 4.88

Sundhedscenter for kræftramte Træningsfaciliteter

Udvidelse til alle kræftpatienter

Varig drift

 

 

   400

   500

  

 

 

 

1.700

 

 

 

 

 5.600

 2.200

I alt

16.500

5.532

11.632

 

Videre proces

Sagen forelægges ældrerådenes sundhedsudvalg den 17. april 2008. Eventuelt høringssvar vil blive omdelt på udvalgsmødet.

 

Sagen forelægges den 13. maj 2008 for Økonomiudvalget og den 11. -12. juni 2008 for Borgerrepræsentationen.

 

 

 

Anne Mette Fugleholm                           /Jens Egsgaard

 

 


 

Til top