Mødedato: 24.04.2003, kl. 15:00

Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i 2002

Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i 2002

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 24. april 2003

 

6. Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i 2002

SOU 312/2002 J.nr. 29/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at orienteringen tages til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

RESUME

Regeringen har på finansloven for 2002 afsat 1,5 mia. kr. til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet. Der blev samtidig åbnet mulighed for at privatpraktiserende speciallæger kan varetage en del af meraktiviteten.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har senest på mødet den 24. oktober 2002 (SOU 232/2002) behandlet sagen.

En opgørelse over status i forhold til baseline, for 2002 viser, at den samlede aktivitet i speciallægepraksis og på hospitaler i 2002 var på ca. 172 mio. kr. Det vil sige en overskridelse af den samlede ramme for tildeling af midler fra den statslige pulje til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet.

Ifølge den aftalte model for samarbejde og afregning mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, skal H:S kompensere Københavns Kommune for udgifterne til de aktiviteter i speciallægepraksis, som ligger over baseline.

Når aktiviteten i speciallægepraksis i hele 2002 sammenholdes med baseline fås en meraktivitet på 11,7 mio. kr. på sygesikringsområdet i Københavns Kommune.

Dette betyder at Københavns Kommune skal have tilført 11,7 mio. kr. fra H:S. Merudgifterne, som følge af meraktiviteten, blev taget fra det lovbundne område på sygesikringsområdet, og de 11,7 mio. kr. tilfalder Økonomiforvaltningen.

H:S forventer ikke at have midler til at igangsætte meraktivitetsprojekter i 2003. Sundhedsforvaltningen vurderer derfor, at det ikke er sandsynligt, at der vil blive afviklet et meraktivitetsprojekt med deltagelse af praktiserende speciallæger i 2003.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

 

Til top