Folkesundhedsplan for Kost 2003-2005

8. Folkesundhedsplan for Kost 2003-2005

SOU 313/2002 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Folkesundhedsplanen for Kost, 2003 – 2005.

Borgerrepræsentationen tilsluttede sig på mødet den 4. oktober 2001 de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for 2002-2005, samt at der skal udarbejdes handleplaner for hvert indsatsområde (BR 397/01). Dette skete på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtagelse af de overordnede målsætninger og indsatsmål den 6. august 2001 (SOU 228/2001).

Indstillingen indeholder forslag til Folkesundhedsplan for Kost for Københavns Kommune 2003- 2005 (bilag 1). Heri er indeholdt forslag om etablering af en motions- og kostrådgivning i tilknytning til almen praksis i Københavns Kommune (bilag 2).

Kosthandlingsplanen er udarbejdet af Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

For at nå det overordnede mål om, at flere københavnere skal spise sundt foreslås det, at der fokuseres på:

• At forebygge overvægt ved at fremme vægttab blandt københavnerne.
• Kostpolitik for Københavns Kommunes institutioner.
• Sund og økologisk skolemad for københavnske skolebørn.

Antallet af overvægtige københavnere er fra 1991 til 1999 steget med 30%, således er hver tredje voksne københavner nu overvægtig. Det betyder, at antallet af overvægtige københavnere nu overstiger antallet af dagligrygere.

Regeringen taler om en epidemisk stigning. Derfor har regeringen sat særlig fokus på overvægt, og i marts måned 2003 lancerede Danmark, som det første land i Europa, en national handlingsplan mod svær overvægt.

Der er i København behov for at forstærke den nuværende indsats samt igangsætte nye initiativer for, at der inden for planperioden 2003-2005 kan arbejdes intensivt og mere målrettet i forhold til at forebygge vægtstigning og fremme vægttab blandt københavnerne. Der er i særlig grad fokus på at etablere en motions- og kostrådgivning i tilknytning til almen praksis.

Det forslås, at motions- og kostrådgivningen etableres i borgernes nærmiljø i udvalgte bydele på fysioterapeutklinikker med faciliteter til holdtræning, samt lokaler der kan stilles til rådighed for kliniske diætister. Begrundelse for en samlet rådgivning er bl.a., at den påtænkte målgruppe for rådgivningen, overvægtige samt patienter med type-2 diabetes og forhøjet kolestorol, opnår det bedste resultat, hvis indsatsen består af både kostvejledning og motion.

Etablering og drift af en motions- og kostrådgivning anslås til 4.075.000 mio. kr. årligt. Der indgår en egenbetaling på 750,00 kr.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Folkesundhedsplanen for Kost, 2003 – 2005.

Der skal udarbejdes en overordnet kostpolitik for Københavns Kommunes institutioner, som kan medvirke til at sikre, at mad og måltider har et sundhedsfremmende og forebyggende sigte, der hvor kommunen møder borgerne. Kostpolitikken skal desuden give inspiration til, at de enkelte institutioner udarbejder lokale kostpolitikker (f.eks. på skolen, fritidshjem og klubber, daginstitutioner, plejehjem og hjemmepleje, idrætsklubber og kommunale arbejdspladser).

Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg besluttede i maj 2001 at indføre en skolebespisningsordning for alle folkeskoler i kommunen over en 2-3 årig periode. På grund af ændrede økonomiske betingelser er perioden forlænget med to år. Alle Københavns Kommunes skoler skal derfor i 2006 tilbyde eleverne, at de kan købe sund, billig og fortrinsvis økologisk skolemad. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har vedtaget en bevilling til skolemaden indtil 2006.

Overordnet skal Folkesundhedsplanen for Kost ses som en mulighed for at få lagt en samlet strategi for kostområdet i Københavns Kommune til gavn for borgere og medarbejdere i kommunen. På denne baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Folkesundhedsplanen for kost, 2003-2005.

Borgerrepræsentationen vedtog den 4. oktober 2001 (BR 397/01) de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet 2002-2005. I den forbindelse blev det vedtaget:

• At de respektive forvaltninger udarbejder handleplaner for eget indsatsområde.
• At de enkelte handleplaner efterfølgende forelægges de ansvarlige politiske udvalg.
• At de respektive forvaltninger og udvalg prioriterer de nødvendige ressourcer til gennemførelse af de vedtagne handleplaner.

Borgerrepræsentationens beslutning skete på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtagelse af de overordnede målsætninger og indsatsmål den 6. august 2001 (SOU 228/2001).

Planen tager afsæt i at udbygge og videreføre eksisterende tiltag samt at udvikle og afprøve projekter i forhold til bestemte målgrupper og samarbejdspartnere.

Kost og fysisk aktivitet har begge en positiv effekt i forebyggelse og behandling af de store folkesygdomme som overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Derfor indgår motion i handlingsplanen i forbindelse med forslaget om at etablere en motions- og kostrådgivning i tilknytning til almen praksis.

Handlingsplanen tager udgangspunkt i den af Borgerrepræsentationen vedtagne målsætningen om, at "flere københavnere skal spise sundt" vedtaget d. 4. oktober 2001 (BR 397/01) som en del af Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune.

Sunde mad- og måltidsvaner skal gøres til en naturlig del af borgernes hverdag i København. Det afhænger ikke alene af de indsatser, som igangsættes fra kommunal side. For at forebyggelse og sundhedsfremme skal have en effekt, skal kosten på dagsordenen i et bredere perspektiv. Det skal bl.a. gøres ved, at udbygge eksisterende samarbejde og udvikle nye relationer til offentlige og private partnere på kost- og overvægtsområdet. Med flere ressourcer kan der opnås en større effekt, da indsatser derved kan ramme bredere.

For at nå det overordnede mål foreslås det, at der fokuseres på:

• At forebygge overvægt ved at fremme vægttab blandt københavnere
• Kostpolitik for Københavns Kommunes institutioner
• Sund og økologisk skolemad for københavnske skolebørn

For at nå målene i handlingsplanen skal der sættes bredt ind på kostområdet, da kosten har afgørende betydning for fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom. Området skal i de kommende år prioriteres på alle niveauer i kommunen, således at borgerne og medarbejderne bedst muligt støttes i foretage sunde valg i hverdagen, i familien, på institutionen, i skolen og på arbejdet.

Regeringen taler om en epidemisk stigning. Regeringen har sat særlig fokus på overvægt, da man betragter stigningen i antallet af overvægtige personer som en epidemisk stigning. Danmark har i marts måned 2003, som det første land i Europa, lanceret en national handlingsplan mod svær overvægt.

Kommunen har allerede en række tilbud på området, men der er behov for at forstærke den eksisterende indsats og igangsætte nye initiativer, hvis der inden for planperioden 2003-2005 skal arbejdes intensivt og mere målrettet i forhold til at forebygge vægtstigning og fremme vægttab blandt københavnerne.

I handlingsplanen foreslås der, at der etableres en motions- og kostrådgivning i tilknytning til almen praksis, hvortil de praktiserende læger kan henvise patienter med overvægt, type-2 diabetes og forhøjet kolesterol. De praktiserende læger blev på et møde i samarbejdsudvalget den 31. marts 2003 præsenteret for rammen for en motions- og kostrådgivning (bilag 2). Lægerne var meget positive overfor rammen og gav på mødet udtryk for, at behovet for et sådant tilbud er stort. Det forslås, at tilbuddet etableres i januar 2004.

Begrundelse for en samlet rådgivning er bl.a., at den påtænkte målgruppe for rådgivningen: overvægtige samt patienter med type-2-diabetes og forhøjet kolesterol opnår det bedste resultat på sigt, hvis indsatsen består af både kostvejledning og motion.

Fysisk aktivitet har i sig selv en gavnlig effekt på en lang række følgetilstande til overvægt, idet fysisk aktivitet kan forbedre insulinfølsomheden og dermed nedsætte risikoen for type-2-diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Men effekten er størst, hvis øget fysisk aktivitet kombineres med nedsat energiindtagelse.

Fysisk aktivitet er forbundet med opretholdelse af stabil kropsvægt, men ikke med opnåelse af vægttab, men mindre der samtidig finder en kostomlægning sted.

Det foreslås, at motions- og kostrådgivningen etableres i borgernes nærmiljø i udvalgte bydele på fysioterapiklinikker med faciliteter til holdtræning, samt lokaler der kan stilles til rådighed for de kliniske diætister.

De enkelte forløb for motion- og kostrådgivning vil være tidsbegrænsede. I alle forløb vil der blive stillet krav om at opstillede mål for vægttab opnås. Det forventes, at motions- og kostrådgivningen kan tilbyde 600 motionsforløb og 1100 diætistforløb årligt.

Forløbsbeskrivelser for hvert forløb skal udarbejdes for at det bliver muligt at tilpasse tilbudet til den enkelte f.eks. en type-2 diabetiker, der alene har behov for rådgivning hos diætist i forhold til mad- og måltidsvaner. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en håndbog om fysisk aktivitet, som udarbejdelsen af forløbsbeskrivelserne vil kunne basere sig på. I forløbsbeskrivelserne skal desuden indarbejdes, hvordan patienten efter endt forløb selv skal fortsætte med at have "gode" motions- og kostvaner. Det skal beskrives nærmere, hvordan den praktiserende læge skal indgå i opfølgningen af patientens kost- og motionsvaner.

Udgiften til motions- og kostrådgivningen er anslået til 4.075.000 kr. årligt. Det foreslås, at der etableres en egenbetaling på 750 kr. for et 3 måneders motionstilbud. Begrundelse for at indføre egenbetaling er blandt andet, at borgerne betaler for at gå til idrætsaktiviteter i foreningsregi, fitnesscentre o.l., at de betaler for medicin, og at der er egenbetaling ved at gå til privatpraktiserende fysioterapeut. For mindrebemidlede borgere, der ikke kan betale egenbetalingen, etableres der adgang til at søge om økonomisk tilskud hos kommunen.

Handlingsplanen foreslår, at de eksisterende initiativer udvides og intensiveres, og at der inden 2005 udarbejdes en kommunal strategi for forebyggelse af overvægt.

De eksisterer i dag følgende borgerrettede tilbud i kommunen:

• Spis dig slank kurser for overvægtige voksne med et Body Mass Index (BMI) >25. Kursets formål er, at hjælpe deltagerne med at etablere hensigtsmæssige mad- og måltidsvaner og tabe i vægt

• Selvhjælpsgrupper for overvægtige. Kursets formål er, at give hjælp til selvhjælp til overvægtige voksne, der ønsker at gå bagom årsagerne til deres overvægt

• Kost og motionskursus for psykiatriske patienter. Et kursus i distriktspsykiatrien som skal hjælpe patienter, der tager på i forbindelse med medicinindtag til at spise sundere og motionere

• Modelprojekt for overvægtige børn og deres familie. Et udviklingsprojekt som skal give svar på hvilke metoder og initiativer, der virker i forebyggelse og behandling af overvægt blandt børn. Udviklingsprojektet evalueres i 2005 med henblik på, at forankre en bæredygtig model for overvægtige børn og deres familier i kommunen.

Følgende succesk riterier opstilles for forebyggelsen af overvægt ved at fremme vægttab blandt københavnere:

• at der i 2005 udbydes "spis dig slank"kurser og selvhjælpsgrupper til overvægtige i samtlige bydele,
• at der ved udgangen af 2004 er gennemført det forventede antal forløb (600 motionsforløb og 1100 diætistforløb årligt),
• at der i 2005 foreligger en vedtaget strategi for forebyggelse af overvægt i Københavns kommune.

Kostpolitik for Københavns Kommunes institutioner

Der skal udarbejdes en kostpolitik for Københavns Kommune, som kan sikre, at måltider og rammerne omkring dem har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt, der hvor kommunen møder borgerne. Det primære formål med at formulere en kostpolitik er at skabe mulighed for, at flere københavnere kan spise sundt. Kostpolitikken skal medvirke til at fastholde opmærksomheden på, at mad og måltider er vigtige elementer i forebyggelse og pleje samt i det sociale fællesskab, som gælder for alle lige fra barndom til alderdom.

Kostpolitikken skal omfatte en overordnet kostpolitik for kommunen og den skal give inspiration til udformning af lokale kostpolitikker for de enkelte institutioner (f.eks. skolen, fritidshjem og klubber, daginstitutioner, plejehjem og hjemmeplejen, idrætsklubber og kommunale arbejdspladser).

Kostpolitikken kan indeholde mange elementer – fra anbefalinger om, hvordan maden sammensættes, rammerne for måltidet såsom spisetider og måltidet som et sted, hvor maden og fællesskabet kan nydes i en rar atmosfære uden tvang og påbud.

Det er af stor betydning, at de lokale kostpolitikker formuleres i samråd med borgere/ brugere og personale. Det er vigtigt, at alle oplever ejerskab og er med til at konkretisere kostpolitikken, så den tilpasses de mennesker, der skal gøre målsætninger til virkelighed.

Kostpolitikken kan blive et nyttigt styringsredskab til at sikre kvaliteten af den mad og de måltider, der spises i kommunens institutioner. Den kan samtidig give politikere og andre interessenter mulighed for at evaluere kostpolitiske mål i de enkelte forvaltninger.

Den overordnede kostpolitik skal udarbejdes af en tværsektoriel arbejdsgruppe. De enkelte forvaltninger beslutter, hvordan arbejdet med den lokale kostpolitik igangsættes og implementeres inden for deres områder/institutioner/enheder, så den tilpasses forvaltningens målgruppe og vilkår. Arbejdet støttes af Sundhedsforvaltningens Folkesundhedsenhed, der kan give bistand til øvrige forvaltninger og decentrale enheder.

Følgende succeskriterium opstilles for kostpolitik på Københavns Kommunes institutioner:

• at der i efteråret 2004 foreligger en vedtaget overordnet kostpolitik for Københavns kommune.

Sund og økologisk skolemad for københavnske skolebørn

Med indførelsen af skolemad bidrager Københavns Kommune til at grundlægge sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge. Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg besluttede i maj 2001 over en 2-3 årig periode at indføre en skolebespisningsordning for alle folkeskoler i kommunen. På grund af ændrede økonomiske betingelser blev det besluttet at forlænge perioden med to år. Alle Københavns Kommunes skoler skal derfor i 2006 kan tilbyde eleverne at købe sund, fortrinsvis økologisk skolemad.

Baggrunden for at indføre skolemad er en påvist sammenhæng mellem skolebørns sundhed, trivsel, indlæringsevne og det, de spiser. Skolebørns kost er primært forældrenes ansvar, men omgivelserne, herunder skolerne, institutionerne og lokalmiljøet, har et stort medansvar i forhold til de kostvaner, børn og unge udvikler gennem deres opvækst. Her har både tilgængeligheden af sund mad samt de sociale og fysiske rammer for måltiderne stor betydning for, hvad børn rent faktisk vælger at spise.

Med udgangen af 2005 gennemføres en afsluttende evaluering. Den skal vurdere den samlede plans målopfyldelse. Udover en evaluering af de opnåede resultater skal implementeringssystemet ligeledes evalueres. Dvs. organiseringen af arbejdet, de anvendte strategier og metoder i folkesundhedsarbejdet. Selve processen skal ligeledes indgå i evalueringen. En del af den endelige evaluering skal være ekstern.

Folkesundhedsplanen for Kost vil have en positiv effekt på borgernes livsstil, og vil derfor medvirke til at opfylde målsætningerne for sundhedsområdet.

Folkesundhedsplanen for kost har følgende økonomiske konsekvenser for Sundhedsforvaltningen:

Årlige driftsomkostninger for motions- og kostrådgivningen i tilknytning til almen praksis:

Årlige udgifter i alt 3.575.000 kr.

Derudover 500.000 kr. årligt til monitorering, evaluering og højde/vægt registreringer.

Udgift i alt årligt 4.075.000 kr.

Bilag 1 Folkesundhedsplan for Kost, 2003-2005

Bilag 2 Forslag om etablering af en motions- og kostrådgivning i tilknytning til almen praksis i Københavns Kommunen

Ib Haurum /Jens Egsgaard