Opsigelse af aftale om Ørelægevagten (Otologvagten)

11. Opsigelse af aftale om Ørelægevagten (Otologvagten)

SOU 417/2001 J.nr. 40/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget

at opsige aftalen om ørelægevagten i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 1. oktober 2001 (SOU 40/2001), at Sundhedsforvaltningen indledte forhandlinger med praktiserende ørelæger om ændringer af ørelægevagten (Otologvagten), og bemyndigede samtidig Sundhedsforvaltningen til, at undersøge, om der kan etableres en sammenlægning af ørelægevagten i Københavns Kommune med ørelægevagten i Københavns Amt.

Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør har siden 1. februar 1992 haft en aftale med praktiserende ørelæger om en kørende ørelægevagt som efter henvisning fra lægevagten i vagttiden har tilset patienter med øre-/næse-/halssygdomme.

De praktiserende ørelæger har overvejet at opsige aftalen om ørelægevagten, på grund af vanskeligheder med at besætte vagterne.

Der har været en møderække mellem repræsentanter for ørelægevagten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt Københavns Lægeforening for at forhandle om ændringer af ørelægevagten. I den forbindelse fremlagde de praktiserende ørelæger et nyt forslag til honorar, der var baseret på et grundhonorar pr. vagt og derudover et honorar pr. aflagt besøg. Merudgiften ved indførelsen af dette honorarsystem vil ved et uændret antal besøg være ca. 0,6 mio. kr.

Repræsentanter for lægevagten vurderer, at det ikke er særligt mange borgere, der ved henvendelse til lægevagten, kræver at tale med specifikt med ørelægevagten, og. vurderer derfor, at ordningen godt kan ophæves.

Klinikchefen for Øre-næse-halskirurgisk klinik på Rigshospitalet, der er den eneste øre-næse-hals-afdeling i H:S, bekræfter, at man anser otologvagtsordningen for yderst hensigtsmæssig, da den letter arbejdsbyrden for klinikkens vagtberedskab.

Muligheden for sammenlægning af ørelægevagten i Københavns Kommune og ørelægevagten i Københavns Amt har været drøftet med Københavns Amt. Københavns Amt er imidlertid ikke interesserede i en sådan sammenlægning, og besluttede efterfølgende at nedlægge amtets ørelægevagt pr. 1. januar 2003. Københavns Amt er orienteret om de pågående drøftelser vedrørende ørelægevagtens fremtid, og dermed om de mulige konsekvenser en ophævelse af ordningen vil have for borgerne i Tårnby og Dragør Kommuner.

Der har været et fald i borgerne fra Københavns Kommunes forbrug af ydelser fra 2001-2002 på 12 %. Borgerne i Københavns Kommunes gennemsnitlige forbrug af besøg fra ørelægevagten var i 2002 ca. 3,5 besøg pr. dag.

På grund af det relativt få antal borgere, der har modtaget ydelser fra ørelægevagten, anbefaler Sundhedsforvaltningen, at ordningen opsiges snarest.

Det er ikke muligt at beregne de økonomiske konsekvenser af en nedlæggelse af ørelægevagten, da det ikke vides, hvilke ydelser der vil substituere de nuværende besøg fra ørelægevagten.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 1. oktober 2001 (SOU 40/2001), at Sundhedsforvaltningen indledte forhandlinger med praktiserende ørelæger om ændringer af ørelægevagten (Otologvagten), og bemyndigede samtidig Sundhedsforvaltningen til, at undersøge, om der kan etableres en sammenlægning af ørelægevagten i Københavns Kommune og ørelægevagten i Københavns Amt.

Det fremgår af Overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger vedrørende Speciallægehjælp i den specielle del vedrørende ørelægehjælp § 10, at amtet har mulighed for at etablere en akut ørelægevagt (otologvagt). Amtet er imidlertid ikke forpligtet til at opretholde et sådant akutberedskab.

Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner (det tidligere Københavnsoverenskomstområde) har siden 1. februar 1992 haft en aftale med praktiserende ørelæger om en kørende ørelægevagt, som efter henvisning fra lægevagten i vagttiden har tilset patienter med øre-/næse-/halssygdomme.

Den eksisterende aftale, indebærer, at lægevagten på hverdage fra kl. 17 til 24 og i weekender og på helligdage fra kl. 8 til kl. 24 kan henvise patienter med øresmerter/-sygdomme til sygebesøg fra ørelægevagten.

De ørelæger, der arbejder i ørelægevagten, er ikke nødvendigvis praktiserende ørelæger. Hovedparten er hospitalsansatte ørelæger med specialistanerkendelse.

Ørelægevagtens besøg honoreres i øjeblikket med ca. 700 kr. Ud af dette beløb skal der afholdes udgifter til ørelægernes vagtcentral, kørsel i egen bil, eventuel parkering og medicin brugt ved behandlingen.

Langt størsteparten af de producerede ydelser gives til borgere fra Frederiksberg og Københavns Kommuner. Nedenstående tabel viser borgerne fra Københavns Kommunes forbrug af ydelser fra ørelægevagten i 2001-2002.

Det ses, at der har været et fald i borgere fra Københavns Kommunes forbrug af ydelser fra 2001-2002 på 12 %. Borgerne i Københavns Kommunes gennemsnitlige forbrug af besøg fra ørelægevagten var i 2002 ca. 3,5 besøg pr. dag.

I de seneste år er flere af ørelægevagtens ørelæger ophørt i ordningen, samtidig med at man har haft problemer med at rekruttere nye ørelæger til vagten. Ifølge repræsentanter for ørelægevagten er hovedårsagen til rekrutteringsproblemet det faktum, at den vagthavende ørelæge ikke er garanteret en minimumsomsætning.

På grund af vanskeligheder med at besætte vagterne har de praktiserende ørelæger overvejet at opsige aftalen om ørelægevagten. Inden de eventuelt opsiger aftalen, har ørelægerne ønsket at drøfte en genforhandling af aftalen med Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune og Sundhedsudvalget i Frederiksberg Kommune besluttede i efteråret 2001 (SOU 40/2001), at Sundhedsforvaltningerne i de to kommuner kunne indlede forhandlinger med de praktiserende ørelæger om ændring af aftalen om ørelægevagten. Derfor blev der igangsat en møderække med deltagelse af repræsentanter fra ørelægevagten samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Københavns Amt deltog i et enkelt møde, hvor man drøftede muligheden for sammenlægning af ørelægevagten i Københavns Kommune og ørelægevagten i Københavns Amt. Københavns Amt var imidlertid ikke interesserede i en sådan sammenlægning, og besluttede efterfølgende at nedlægge amtets ørelægevagt pr. 1. januar 2003.

På det seneste møde mellem repræsentanter fra ørelægevagten, Københavns lægeforening og Sundhedsforvaltningen fremlagde de praktiserende ørelæger et nyt forslag til honorar, der var baseret på et grundhonorar pr. vagt og derudover et honorar pr. aflagt besøg.

De økonomiske konsekvenser af en indgåelse af aftale om disse honorarer ville, med det nuværende antal besøg, medføre en udgift, jævnfør nedenstående tabel.

Som det ses af tabellen er merudgiften ved den foreslåede honorarstruktur ca. 0,6 mio. kr., hvis det forudsættes, at det nuværende antal besøg er uændret.

De praktiserende ørelæger henviser til, at man i kraft af den visitation, der er til ørelægevagten sikrer sig, at det er den rigtige patientgruppe, der drager nytte af tilbuddet, og dermed af den ekspertise, som speciallægerne i øre-næse-halssygdomme besidder. Visitationen sikrer samtidig, at behandlingen af borgerne sker efter LEON-princippet ( laveste effektive omsorgsniveau). De praktiserende ørelæger fremhæver, at uddannelsen til speciallæge i almen medicin ikke indeholder uddannelsestid på øre-næse-hals-afdeling, hvilket betyder, at de praktiserende ørelæger er mere kompetente til at behandle mere specielle lidelser i øre, næse og svælg end lægevagten. Derudover mener de praktiserende ørelæger, at de i kraft af den kompetente behandling, de er i stand til at yde, i langt de fleste tilfælde forhindrer, at patienten henvender sig til egen læge dagen efter.

Ved et eventuelt ophør med ordningen om ørelægevagten vil de borgere, der i øjeblikket modtager behandling af ørelægevagten i stedet være henvist til :

• Lægevagten
• Egen læge næste dag
• Speciallægebehandling næste dag
• Øre-næse-halsafdelingen på Rigshospitalet

Der vil sandsynligvis i en del tilfælde være tale om en kombination af flere af ovenstående behandlingsmuligheder, hvilket betyder, at behandlingen af den enkelte borger kan være dyrere end et enkelt besøg fra ørelægevagten.

Københavns Amt er ikke interesseret i et samarbejde om en ørelægevagt, og har nedlagt den ørelægevagt, de hidtil har haft.

På grund af det relativt få antal borgere, der har modtaget ydelser fra ørelægevagten, anbefaler Sundhedsforvaltningen, at ordningen opsiges snarest.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

De samlede udgifter til ørelægevagten var i 2002 på 703.131 kr. Udgifterne konteres på det lovbundne område. De borgere der i øjeblikket behandles af ørelægevagten skal, hvis det besluttes at nedlægge ørelægevagten, behandles et andet sted. Det kan imidlertid ikke forudsiges, hvor de pågældende borgere ved en eventuel nedlæggelse af ordningen vil efterspørge ydelser, hvilket betyder, at de økonomiske kosekvenser af en nedlæggelse af ordningen ikke kan beregnes.

Hvis det besluttes at videreføre ordningen, og man dermed accepterer de praktiserende ørelægers krav til ændring i honorarstrukturen, vil det medføre merudgifter i forhold til 2002 på ca. 0,6 mio. kr.

H:S og lægevagten er hørt om deres vurdering af behovet for at fortsætte ørelægevagtsordningen.

I H:S er der kun én øre-næse-halsafdeling, nemlig på Rigshospitalet. På Righospitalet er der imidlertid ingen skadestue, og dette betyder, at skadestuerne i H:S ikke har adgang til en øre-næse-halsafdeling, men derimod med fordel kan trække på otologvagten. Klinikchefen for Øre-næse-halskirurgisk klinik på Rigshospitalet bekræfter, at man anser ørelægevagtsordningen for yderst hensigtsmæssig, da den letter arbejdsbyrden for klinikkens vagtberedskab.

Repræsentanter for lægevagten vurderer, at det ikke er særligt mange borgere, der kræver at tale med ørelægevagten, ved henvendelse til lægevagten, og at ordningen derfor godt kan ophæves.

Ingen

Ib Haurum

/Karis Hagild.